Legenden

Denne historie handler om søskende som mødes, og kommer ud på en rejse for at stoppe Mørkets Hersker.

*Dette er den første historie jeg nogensinde skrev, og begyndte på den i 7. - 8. klasse, så min skrive færdighed bliver noget bedre jo længere man kommer i historien. Men de første par kapitler er ikke det bedste, men valgte at lade det være, for at se på hvor langt jeg selv er nået i mine skrive færdigheder.*

0Likes
0Kommentarer
539Visninger
AA

29. Den endelige kamp

Kapitel 29

 

Leo’s POV

 

Vi var alle i chok. Vi vidste allesammen at Henta gjorde et eller andet ved folk, men det med at han var Mørkets Hersker kom helt bag på os. “Når først dine krafter er hos mig Missi, vil jeg også absorbere din sjæl for at få din fulde styrke.” Fortsatte Henta, hvortil han forklarede at han ikke kan absorbere sjælenfra en der besidder en stor mængde magi, men hvis han absorbere magien først, kan han.


 

Jeg havde ikke i sinde tænkt mig at lade ham gøre Missi noget, jeg træk mit sværd og gik til angreb. “Fjols, jeg kan også bare absorbere din sjæl nu!” Sagde Henta helt roligt, hvortil at han tog sin amulet frem som så begyndte at lyse. Men det eneste der skete var at jeg fik ramt amuletten i stedet for ham da ham hoppede tilbage, “Var det, det?” Spurgte jeg hånligt. Henta så noget forbavset ud, som om han ikke kunne fatte hvad der lige var sket. “Men hvordan? Du besidder ingen magi indeni… Det sværd, det forhindrede mig i at absorbere din sjæl.” Sagde han med lidt raseri i stemmen, og gik så hen til at forsøge at brænde mig op med ildkugler.


 

Imens at Aerin forsøgte at hjælpe Missi med at komme fri, valgte jeg at holde Henta hen. Det var besværligt at komme hen til ham, og undgå at blive til aske. Jeg kunne simpelt hen ikke gøre det, “Befri lyset og få dem til at distrahere ham” hørte jeg så pludselig en stemme hviske. Jeg så mig rundt, men kunne ikke få øje på andre, men jeg gjorde som stemmen sagde og brugte sværdet til at skære igennem kæderne.


 

“I to distrahere, så løber jeg hen og gør det færdigt” sagde jeg til dem, hvortil at Aerin nikkede, og Missi sagde: “Ok, men du må ikke dræbe ham, lang historie, men han skal holdes i live”. Jeg nikkede bare uforstående til det, og vi gik igang, Missi og Aerin samarbejdet om at sende flamme pile imod Henta, som han undgik uden problemer, imens at jeg holdte mig ved væggen, og sneg mig op til ham.


 

“Lige meget hvor meget i prøver, vil mørket vinde i sidste ende!” Sagde Henta, uvidende om at jeg var lige på trapperne. Da jeg var ved ham lavede jeg et hop med sværdet over hovedet, han nåede dog at flytte sig og slap med kun at miste sin hånd. Heldig for ham. Han gik ned på knæ i ren smerte,  jeg gik hen til ham for at gøre det færdigt imens at Missi råbte i baggrunden: “Husk nu, han skal holdes i live!”


 

Jeg hørte dog ikke efter, det eneste jeg hørte efter nu var den hviskende stemme der også sagde at jeg skulle befri Missi. “Gør det færdigt, og intet ved kunne stå i vejen mere” var alt hvad jeg hørte nu, og inden at jeg kunne nå at blinke havde jeg skåret hovedet at Henta.



“Fra nu af behøver folk ikke længere at frygte mørket, kun lyset, jeg vil skåne dig for nu Missi, men næste gang vi mødes, vil der kun være en af os der går levende væk. Jeg vil skabe en verden uden lysets og mørkets hersker, en verden hvor den eneste hersker der er tilbage er: Kaos Herskeren!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...