Legenden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2017
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Denne historie handler om søskende som mødes, og kommer ud på en rejse for at stoppe Mørkets Hersker.

*Dette er den første historie jeg nogensinde skrev, og begyndte på den i 7. - 8. klasse, så min skrive færdighed bliver noget bedre jo længere man kommer i historien. Men de første par kapitler er ikke det bedste, men valgte at lade det være, for at se på hvor langt jeg selv er nået i mine skrive færdigheder.*

0Likes
0Kommentarer
432Visninger
AA

5. Aerin's fødeby

Kapitel 5

 

Aerin's POV

 

Jeg har det skidt med at efterlade Missi og Leo, men jeg ved og har set at de er i stand til at kunne klare sig selv, så jeg er ikke det mindste bekymret”, det er den sætning jeg bliver ved med at sige til mig selv hver gang jeg tænker på at vende tilbage til de to, men jeg var nødt til det og det forstod de også godt, jeg havde fået tilsendt et brev fra elverkongen Henta om at dværgene var i gang med at hærge landsbyerne og at de var i et stort overtal til trods for den højde forskel der er mellem os.


 

Men der jeg kom til det sted hvor at dværgene befandt sig lige nu lagde jeg med det samme mærke til at de ikke bare hærgede landsbyen, de terroriseret den og truet indbyggerne med at dræbe dem hvis de ikke holdt sig på afstand. Jeg kunne ikke bare se på mens at de terroriseret min fødeby, så jeg tog min bue og gjorde en pil klar til at skyde, sigtede, og gav slip.


 

Den ramte en af dværgene og borede sig igennem brystkassen på ham, og jeg valgte så at komme frem fra mit skjul mens jeg gjorde en anden pil parat, ”Hvad fanden tror du lige at du har gang i elver?!” spurgte deres leder meget hidsigt, ”Jeg gør bare hvad der stod i den fredstraktat vi alle underskrev” svarede jeg ”du ved, lad hinandens landsbyer være eller tag konsekvenserne”, ”det var jer da angreb først din lang ørerede vandskabning” sagde han stadig meget hidsigt, jeg skulle til at svare da jeg hørte fodtrin bag mig, jeg vendte mig om og så at min konge kom.


 

Jeg tager den herfra Aerin” sagde Henta ”gå ud og hjælp de sårede”, ”Ja deres majestæt” sagde jeg og løb ud for at hjælpe de sårede imens jeg gav et ondt blik til dværgenes leder, ”Og husk på Aerin, du behøver ikke at kalde mig ved min titel” sagde han via telepati da jeg var for langt væk til ellers at kunne høre det.


 

Jeg ved ikke hvad der skete mellem Henta og dværgene, jeg så bare at dværgene pludselig forlod landsbyen uden så meget som at se på nogen af os, ”De vil ikke forsage flere problemer for os” sagde Henta, ”Hvorfor, hvad gjorde du da?” spurgte jeg nysgerrigt, han sagde ikke noget han viste mig bare sin halskæde, ”Denne amulet kan absorbere en fjendes sjæl, men jo stærkere vedkommendes magi er jo mere livsenergi vil det koste for mig at bruge den, hvilket gjorde det meget nemt at absorbere deres leders sjæl” sagde han, lidt bange for ham gik jeg hen for at se om der var flere der havde brug for hjælp.



Jeg kunne ikke tro på at Henta, den største konge vi elvere nogensinde har haft, var sjæletyven der gjorde at jeg måtte forlade min fødeby i frygt for at blive den næste der ville miste sin sjæl, det var bare lidt svært at få til at blive inde i hovedet, jeg havde brug for at lægge mig lidt men turde ikke gøre det her, for hvis nu at Henta besluttede at han ville have min sjæl, så jeg valgte at gå mig en tur i skoven for lige at samle tankerne lidt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...