Samtaler i mørket - Uendelighedens skygge

Dette er et essay jeg skrev i skolen. Det betyder en del for mig, da det både indeholder personlige oplevelser, og tanker som er blevet en del af mig. Derfor må det selvfølgelig IKKE kopiers. Det er 4 sider langt, så måske lidt for langt? Jeg bryder mig ikke så meget om side 1 og 2. Det er helt 3 og 4, som er blevet bedst. Jeg håber I kan give lidt respons? 

0Likes
0Kommentarer
31Visninger
AA

1. Uendelighedens skygge

Samtaler i mørket

Uendelighedens skygge

 

 

I mørket finder vi uendeligheden. I mørket finder vi en vej.

Hvad er uendelighed? Hvad er mørke?

Hvem er skyggerne i vores indre? Hvem er det, der hvisker i mørket?

Hvad sker der når vi dør, mørke?

Vi ved så lidt. Tænker dog så meget….

_                                                       

_

 

Jeg undre mig stadig over, hvorfor jeg bliver med at tegne mine små skygger. Alt fra simple tændstikmænd til komplicerede kultegninger.

Jeg tænker tit på dem. Mine små skygger.

Jeg tænker på hvordan de skal tegnes. Hvordan de skal males. De skal høres, de skal ses. Men frem for alt skal de forstås….

 

Flammen fra det lille stearinlys knitrede. Lyden af tegnekullet mod papiret sitrede.

Jeg havde længe prøvet på at fange skyggen. Den havde siddet i mit indre hele dagen, og nu ventede den bare på at komme ud. Jeg havde brugt mange forsøg, alt fra skyggetræer, til den helt almindelige menneskelige skygge.

Men intet havde virket. Og måske er det af den grund, at jeg nu bevæger mig mod noget helt andet.

Et dyr.

Jeg har aldrig prøvet at tegne skyggedyr før. Jeg tegner altid mennesker.

Måske har det været en fejl, for tegningen bliver god. Det bliver en faldende fugl, som ikke kan flyve. Den falder og flader.

Det bliver en succes. Min allerførste skygge-succes…

 

Skygger kan være alting. Både mennesker og dyr.

Men jeg forstår dem stadig ikke. Hvem er disse skygger? Hvor kommer de fra?!

                      Der findes en fysisk skygge. Den der altid følger en. Den der altid vil være afhængig af lyset, ligesom man selv er.

Det er fra den fysiske skygge, at jeg får inspirationen til skyggetegningerne.

Men den dybe mening med tegningen, får jeg fra den psykiske skygge. Indre skygge.

                      Mennesker elsker. Mennesker hader. Der findes et lys i os, dermed også et mørke.

I den indre skygge finder man meningen.

Skyggen tager form i alt dit indre, som for eksempel kvinden man elsker. Hun står ved din seng om natten. Iskold. Og det er i dette øjeblik, at du bliver bange for mørket! Selv dine indvolde ønsker at flygte, de brænder af frygt. Du får ondt i maven.

For der står hun jo. Kvinden du elsker, men som ikke elsker dig. Hun er din skygge. Dit spøgelse.

Du er hjemsøgt.

 

_

_

 

Tæt omkring mig hviler der et mørke. En skyggedans af sorte fjer, et tåget slør fint som silke. En altid ændrende form, fyldt med vores tanker, fyldt med fantasi.

Det er mørkt, og det er dybt.

                      Det er i mørket, den dybeste samtale finder sted. Man er enten alene, eller også er man sammen med en person, som rent faktisk betyder noget for en.  Personen man kan snakke med. Og ikke bare den samme kedelige samtale - sort snak, smalltalk.

Noget ægte.

                      Det føles lidt som en drøm, når man tænker eller taler sammen i mørket. Man bevæger sig ud af tankernes spind i et uendeligt tomrum. Man griber chancen og tager fat om de mørkeste emner DØD, LIV, OPRINDELSE, UNDERGANG eller hvad?

Bare fordi samtalen er dyb, så behøver den jo ikke at handle om livets store spørgsmål eller om død og ødelæggelse! Det må den gerne, men ikke altid.

Nogen gange har man bare brug for, at snakke om alle de sjove og ligegyldige detaljer man ser i sit liv (Ikke så ligegyldige endda). Det er detaljerne som man møder i sin hverdag. Små dybe detaljer.

Som mandens hænder der rystede under en fremlæggelse om letbaner.  Som den klareste stjerne der lyste på himlen, man opdagede den ved et tilfælde, men alligevel blev man forelsket.

Det var smukt.

Måske prøver man at finde begrundelser for disse hændelser, at retfærdiggøre dem, at søge efter svar, måske gør man ikke. Måske siger man ikke mere.

For hvad er der tilbage i deres lille liv, noget som er værd at snakke om? Næ.

                      Jeg lukker mine øjne, tager mine skygger i hænderne. Holder dem fast. Holder dem trygt. Jeg flyder ind i tomrummet. En underlig verden der svæver mellem søvn og vågen. Drøm og fantasi.

Jeg sætter mig ned, og så snakker vi lidt om livet

Livet er mærkeligt lige for tiden. Jeg går rundt i min egen tomme boks af skygger og tanker, jeg føler intet. Jeg er her bare.

Tilværelsen er som et lille glasbur. Jeg sidder inden i det, kigger ud på alle mennesker. De ser mig ikke. De ser aldrig noget.

                      Det er som om, at vores samfund har mistet evnen til at skabe og inspirere.

Folk ved ikke, hvem de er længere. De kan ikke fortælle deres børn, hvem de er. For de ved det ikke.

Alting handler om, at vi skal have godt. Vi skal arbejde. Elske.

Men jeg synes ikke, at det er godt nok.

For hvor er kunsten henne? Hvor er åndeligheden mellem mennesker gået hen? Hvor er dybden, meningen med en tilværelse. Let eller tung, jeg er ligeglad. Jeg savner et nærvær i de ansigter, som nu er så tomme. Et nærvær i samtaler. Noget af mening. Noget af mørke….

                      Samtalen stopper kort efter. Jeg falder i søvn, mens mine skygger våger over sengen. Deres lange sorte kroppe falder sammen i en masse, og alting bliver endnu mørkere. Jeg sover.

 

Tankerne er underlige i mørket, de er generaliserende, bruger ord som alle og os, de er ikke velovervejet, de er bare hvad de er. Frit strømmende. Altid ændrende.

 

_

 

 

Mine fødder dingler ned over plankeværket i den kolde januar aften. En let tåge disser omkring jorden i det tidlige mørke, og den ses tydeligt i det gullige skær fra gadelygterne. Det er det lys, vi får. Gadelygter.

Det er koldt, og jeg knuger tæppet ind til mig. Over mig ses stjernerne, de kommer frem bag en mørkegrå himmel, næsten sort. Næsten mørk.

De små stjerner er en skabelse af mørke og lys. Jing og Jang: to modsætninger der altid vil være afhængige af hinanden.

Stjernerne er lys langt ude i universet, som kun mørket afslører.

                      Jeg føler mig så uendelig her under stjernerne. Jeg føler mig som en evighedsfugl, der flyver rundt i tanker og verdener. Fanget? Fri?

Jeg tager mine skygger i hænderne, og så snakker vi lidt om livet.

                      Mens jeg sidder her under stjernerne, kan jeg ikke lade være med at tænke på dig. Måske sidder du og spiser. Jeg tænker ikke på dit bløde hår, ikke på de klare øjne. Jeg tænker på dine ord, og jeg knuger dem tæt ind til hjertet. Ligesom mit tæppe.

For ord er hvad jeg mangler. Kloge smukke ord, fra den ven jeg elsker.

                     

Hvad er uendeligheden? Uendeligheden findes i universet, og universet findes i uendelighed. Det svæver op over mig på himlen. Glip af det storslået kosmos, som det så ud for mange lysår siden.

Uendeligheden slår sig fast i vores indre, den består af begær, savn, drømme og ønsker. Uendeligheden er alt. Uendeligheden er hel.

 

Hvad er uendeligheden? Uendeligheden er altings begyndelsespunkt og altings endeligt.

Det er hvad vi søger og længes efter. En sort kraft som drager os mod evigheden. Mørk energi, skaber af vore skygger, grundlægger af mørket og af lyset.

Det er som en gud, en stor mørk gud. Vi frygter guden, da vi tiltrækkes af den. Vi elsker den, fordi vi tror guden elsker os. Gør den det? Uendeligheden gør i hvert flad ikke.

                      Vi ødelægger os selv og hinanden i kampen for denne storhed. Denne uendelighed.

Vi vil blive og ved, indtil der intet er tilbage. Lige indtil at verden kun består af kaos.

Entropiens love.

Det er termodynamikkens konsekvenser, der gør, at vi går fra orden til kaos. Derefter til død og opløsning.

Hele vores univers vil forsvinde ud i ingenting. Ud i uendelighed.

Når alting er gået under, så vil uendeligheden være opnået. Evig uendelighed. Evigt liv i ingenting.

                      Vi vil have alt mellem vores hænder! Alt hvad vi nogensinde har drømt om! Men samtidig ville vi intet have.

For når man har alt i hele verden, så har man vel i bund og grund ingenting?

 

_

_

 

 

Så hvordan hænger alt dette sammen?

Skygge, mørke, samtale, uendelighed….

                      Som sagt er uendeligheden altings begyndelsespunkt. Alt hvad vi kender -elsker som hader- vil altid være afhængig af den lille mørke skygge i baggrunden, uendeligheden.

Uendeligheden eksisterer i vores sind. Den slår hul på alle tykke barrierer, og søger frem og tilbage mellem følelser og minder.

Den giver os en stræben, et ønske og en drøm. Den får os til at søge mørket, søge det vi ønsker, og søge det vi ikke ønsker.

Den giver os en skygge.

                      Om vi er beviste om det eller ej, så søger vi uendeligheden, døden og evigheden. For vi skal alle dø og at dø: Ja, det er hele mennesket formål! Det er hele verdens formål. Død. Opløsning.

Entropi, termodynamikkens anden lov: Alt skal lide et endeligt. Alt skal dø.

 

Når jeg dør, vil jeg blive opslugt af uendelighed. Jeg ville blive en del af alt og intet.

Jeg ville blive en gammel glemt sang, om noget der engang var, men som ikke længere er.

Jeg ville flyde sammen med massen, sammen med millioner af andre. Mit jeg ville forsvinde. Det eneste der ville være tilbage, til at bekræfte at jeg rent faktisk levede ville være uendeligheden. Tanken om døden er nok, og så længe tanken om død og evighed findes, ja så lever jeg lidt endnu.

 

Jeg undre mig over, hvorfor vi bliver ved. Vi kan vel lige så godt dø. Det gør vel ingen forskel.

Måske, måske ikke?

Jeg tror bare, at vi fortsætter indtil der intet er tilbage. Måske bliver vi på jorden, måske gør vi ikke?

Det hele vil ende en dag, og så ville vi have opnået målet. Det vil tage tusinde, måske millioner af år.

Men hvorfor bruge al den energi, når det kan gøres så nemt

For mennesket som søger uendeligheden, skal blot lukke øjnene.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...