Livet i Rampelyset | l.t | 2

Vi fortsætter i Louisas liv kort efter, hvor vi forlod hende. Over det sidste halve år har hun fået sin karriere godt op at køre, og hun lever det gode liv med sin tvillingebror og bedste venner.
Alt er dog ikke guld og grønne skove. I skyggerne gemmer der sig nogle hemmeligheder og nogle problemer som meget snart vil få Louisa til at vil løbe skrigende væk.
Er det nok til at hun vil vende ryggen til alt, hun kender og elsker, eller vil det blot vække nogle ting inden i hende? Det vil meget snart stå klart for det unge søskende par. || Advarsel: indeholder selvhad og selvskade ||

10Likes
0Kommentarer
3548Visninger
AA

10. X

Selvom man skulle tro, at alt vil være godt igen i verden, så er det bare ikke så let. Jeg har stadig problemer som en tårefyldt samtale med Louis ikke kan fikse. Uanset hvor meget man end håber.

Harry vil ikke snakke med mig, men når han så endelig gør det, er det for at sende en spydig kommentar min vej. Vi er stadig tvunget til at ses offentligt, og selvom vi ikke er blevet bedt om at kysse endnu, så skal det nok ske. Jeg havde dog ikke regnet med, at det skulle ske så hurtigt.

”Hvad?” Råber jeg forfærdet og rasende til Simon som sidder foran mig med sit tilfredse ansigtsudtryk. Han har lige fortalt mig mit værste mareridt. Harry er stille ved siden af mig, men jeg kan se den mindste antydning på at smil. Synes han, det er sjovt?

”Jeg vil have, at I skal gøre jeres forhold hundred procent offentligt så alle ved, at Harry Styles og Louisa Tomlinson officielt er taget af marked.”

”Men det er vi ikke,” siger jeg med mine arme krydset over mit bryst.

”Tag det som du vil, men jeg vil have det til at ske, så det kommer til at se. I dag.” Jeg kigger forbløffet og rasende på ham.

”I dag?” Råber jeg så det ekkoer imellem væggene.

”I dag,” bekræfter Simon. ” Både før og efter jeres date i aften.” Han vender sin opmærksom tilbage til sin computer, hvilket er det samme som at sige, at vores samtale er slut. Jeg slår hænder hårdt og voldsomt ned i hans skrivebord, så forskellige papirer og en enkel lampe falder på jorden. Jeg efterlader glasset på gulvet, og Harrys og Simons blikke og smækker glasdøren i bag mig så den dirrer.

Jeg skynder mig hjem og går direkte op på mit værelse, hvor jeg skifter til mit træningstøj og nærmest løber ud af huset igen. Jeg ignorerer Niall, Liam og Harry og smækker hoveddøren i bag mig. Jeg går hen til min bil igen og suser ned ad vejen til mit fitnesscenter. Jeg marcherer ind i bygningen og går direkte hen til den nærmeste boksepude. Jeg begynder at slå til den præcist, som jeg har lært det.

Det eneste jeg kan se er boksepuden foran mig, og det blindende hvide lys som er mit raseri. Jeg slår indtil mine knoer bløder, og jeg falder til jorden i udmattelse. Det er pludseligt en der tager fat i mine arme og holder mig op. Jeg kigger op og ser, at det er hele årsagen til, at jeg er her lige nu.

”Hvad vil du mig, Harry?” Vrisser jeg og hiver mine arme ud af hans greb. Jeg slingre, fordi mine ben føles som gele, og jeg griber fast i den nærmeste ting, jeg kan komme til; Harry.

”Har du brug for hjælp?” Spørger han og ligger sin egen hånd over min, som om det skulle hjælpe min balance.

”Hjælp fra dig? Som om.” Jeg vender ryggen til ham, smider min tasker over min skulder og går direkte mod udgangen, min vrede så godt som væk.

”Louisa, vent.” Jeg ignorerer ham og sidder mig ind i min bil. Før jeg kan køre væk åbner passagerdøren, og Harry sidder sig ned i sædet ved siden af mig.

”Hvad fanden laver du, idiot? Kan du ikke forstå, at jeg ikke at snakke med dig?” Råber jeg og slår hænder mod rettet. Så meget for at min vrede var væk.

”Vi burde snakke om det her,” svarer Harry så roligt, han kan, men jeg kan se, at han langsomt også bliver sur.

”Hvad er der at snakke om, Harry? Vi tager på en tilfældig restaurant samme, og vi griner og ”har det sjovt”. Du kan vel finde ud af at spille skuespil? Seriøst Harry, jeg er så træt af, at du opfører dig sådan her overfor mig. Du er ikke ret gammel, jeg forstår det, men det betyder ikke, at du kan opføre dig, som du gerne vil- ” Jeg er afbrudt af, at Harry læner sig mod mig og ligger sine egne læber hårdt mod mine. En pludselig bølge af déja vu svømmer over mig, og jeg er midlertidig lammet af overraskelse. Jeg sidder bare og venter på, at det er overstået.

 

Uden for bilen, som en flue på væggen, står en meget tilfreds herre med et meget dyrt kamera. Han smiler ondskabsfuldt og trykker på en knap så et klart hvidt lys skære igennem den svagt belyste parkeringskælder. Han vidste, at det ville give nogle gode billeder at stå i et mørkt hjørne lige udenfor det mest populære fitnesscenter i hele byen. Han vidste, at det er det sted, som berømtheder flokkes til som møl til en flamme, fordi de har penge nok til at betale for de latterligt dyre priser. Hvad han dog ikke havde regnet med at være vidne til, er et trekantsdrama.

På den anden side af bilen fra hvor paparazzi-Manden har slået lejer, står Louis Tomlinson med et forvirret blik og blandede følelser. Ligesom Manden på den anden side, - en mand heller ikke Louis har lagt mærke til - står han det perfekte sted til at se det på en måde, som det ikke er. For både Louis og Manden ser det ud til at Harry og Louisa kysser hinanden helt frivilligt og med gensidige følelser. Louis står med blandet følelser, fordi han troede, at han kendte sin søster bedre end det - han var overbevidst om, at Louisa ikke kan lide Harry - ikke engang som en ven - men pludseligt var han ikke sikker.

 

Endelig trækker Harry tilbage, og jeg vågner endelig op fra mit komaagtige stadie. Jeg sender ham et meget ondt blik - et blik der vil kunne skære gennem glas.

”Forsvind fra mit åsyn. Du må selv finde hjem.” Selvom jeg godt ved, at han er kommet her op på den ene eller den anden måde, føles det alligevel godt at være ligeglad over, om hvordan man kommer hjem. Harry kigger kort på mig med et såret blik og forlader omsider min bil. Jeg accelererer og skynder mig at kører hjem. Jeg er sikker på, at jeg så noget ud af min øjenkrog, da Harry kyssede mig, men jeg kan ikke finde ud af, hvad det her. Jeg trækker på skulderne og koncentrerer mig om ikke at komme ud for en ulykke.

* * *

Jeg skriger og smider fjernbetjeningen ind med væggen. Jeg havde virkelig håbet på, at jeg var kommet over mine vredesproblemer, men det ser ud til at de er kommet tilbage for at ødelægge mit liv. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg er bare så sur.

”Hvad sker der? Hvem er død?” Louis, Niall, Liam og Harry kommer løbende ind i stuen med hver deres valgte objekt. Jeg kan dog ikke se, hvordan en telefon, en pude, en tandbørste eller en kam vil kunne hjælpe dem, hvis noget prøvede at slå mig ihjel.

”Styles,” siger jeg, pludselig meget mere roligt. Blikket i Harrys forfærdet grønne øjne har næsten gjort det, det hele værd.

”Hvad sker der?” Spørger Louis igen. Jeg kigger på mig med rynket pande. Der har været noget mærkeligt over ham de seneste dage; lige siden jeg kom hjem fra fitnesscentret. Jeg ryster på hovedet og peger på den pause sat tv-skærm. Overskriften skriger op til verden højere og mere klar, end jeg gjorde lige før. Drengene ligger deres ting fra dem og går hen til tv’et. Det er stille et øjeblik, før Liam læser det højt.

”Trekantsdramaer og dates,” siger han og løfter et øjenbryn af billederne. Det første er et billede af Harry der kysser mig i min bil ved fitnesscentret, og det andet billede er fra Harrys og min ”date” i går aftes, hvor Harry kysser mig endnu engang. Det der står frem for mig er ikke det forreste i billederne, - begivenheder hvor jeg selv var der - nej, det er det, der er i baggrunden af det første billede.

”Louis, kæreste broder, hvorfor er du i det billede, og hvorfor har det overskriften ”trekantsdrama”? Kan du forklarer mig det?” Han ikke så meget som kigger på mig, så jeg fortsætter. ”Hvis ikke kan jeg sagtens oplyse dig.” Louis kigger endelig på mig med et forvirret blik i sine blågrå øjne.

”Nej, det er ikke nødvendigt,” siger han sløvt, som om han ikke helt er til stede i lokalet. Derefter forlader han rummet, hvorefter hoveddøren lukker i bag ham.

”Du skal ikke tro, at jeg er færdig med dig, Hr. Styles.” Jeg sender endnu et par øjne hans vej, og han kigger væk næsten med det samme. Derefter forlader jeg dem den samme hjem som min tvillingebror og lukker hoveddøren i bag mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...