Nattens Nattergal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2017
  • Opdateret: 18 jun. 2017
  • Status: Igang
En ung halvblods vampyr kvinde, som lever livet på egen hånd efter sin mors død. Hun har kun sløret minder om sin korte barndom sammen med sin far og bror, samt de historier hendes mor fortalte imens hun levede. Samtid med at hun passer sin hverdag, er hun på byens gamle bibliotek og søger ny viden om vampyrenes verden og slægter. Et smykke, en dåbsgave fra hendes far, historier fra hendes mor og hendes forskning på biblioteket, har givet hende mistanke om at hun født ind i en af fuldblods slægterne i vampyrernes rige. Noget hendes elsker, en fuldblods vampyr, har bekræftet overfor hende. Nu mangler hun blot at finde ud af hvilken familie. Og om hun og hendes elsker kan blive sammen...

0Likes
0Kommentarer
197Visninger
AA

3. ③ Nattens sønner

Valda kunne ikke helt forstå hvorfor de andre tre var så ivrige efter at komme her. I denne måned havde de være her seks eller syv gange. Og i aften havde de være ivrige efter at få Valda med, da de mente at han skulle opleve noget specielt.
Jo, det var enlig udmærket af det han havde set. Stedet var lækkert nok, men han ville hellere været blevet hjemme og have trænet eller læst i et par gode bøger. Han var ikke den store fest narkoman, han var mere handlings mand. Men nu i aften skulle der åbenbart være noget særligt her. Han sukkede og drak lidt mere af sin rødvin. De havde allerede været der næsten en time og han kedet sig allerede. Endnu et letter skulende blik på hans venner, som sad og grinede over noget Kelbrion havde fortalt. Denár og Orion fik øje på Valdas skulende og smilede skævt.
”Du skal bare vente til midnatsklokkens første slag, så starter underholdningen. Jeg har hørt at Demien kommer i nat.” Valda så på Orion.
”Som om det skulle være noget nyt. Han er jo her mindst to gange om måneden. Han kan ikke få nok af disse… folk.” Valda viste ikke hvad han skulle kalde dem. Bæster og bastarder var to af ordene som kom i hans hoved.
Pludselig føltes det som om en bekendts øjne hvilede på ham, så han drejede sig… Og fik øjenkontakt med en gyldenblondt kvinde, som stod over ved DJ’en. Hendes øjne var samme blå farve som hans egne. Han smilede og hun fik travlt med at kikke ned. Hans smil blev bredere, Hvis hun var en del af underholdningen, så blev han gerne. Hans blik blev fjernt, da han tænkte nærmere over deres korte øjenkontakt. Der havde været en dybere glød i hendes øjne, og den havde været lilla, ligesom hans egen. Han drak lidt mere af rødvinen og tænke videre over den følelse han havde i kroppen. Han måtte finde ud af mere om hende, og helst i nat, da hans fader skulle udenbys for en stund, hvilket tvang ham til at være hjemme. Indtil i aften havde han set frem til det. Men nu… Nu var hun pludselig kommet ind i billedet. Hvem var hun? Og hvad var hun? Spørgsmålene væltede op i ham, uden at han kunne give svaret på dem. Han var så langt væk i tankerne, at han overhørte ejerens korte besøg.
Efter endnu en mundfuld rødvin, gik det op for ham at hans venner var blevet stille. Han så over på dem og blev lidt overrasket over deres nysgerrige blikke. Det blev Denár som talte.
”Hvor kender du hende fra?” Valda så fra på dem alle tre.
”Aner ikke hvad du mener. Jeg fornemmede en som så på mig, men jeg ved virkelig ikke hvem hun er, eller hvad hun er.” Orion havde set efter den gyldenblonde kvinde, da hun var gået om bagved senen. Han nævnte at hun arbejde fast på klubben og skiftede imellem at være danser og bartender. Og at hun efter hans bedømmelse kun kunne være halvblods vampyr. Valda så på Orion og fornemmede at vennen havde fortalt alt hvad han vidste om hende.
Da midnatsklokken slog det første slag og DJ’en talte om ”Den Skæve Skades” skønheder, drejede de alle fire sig, for at se på senen. Og der kom hun ind, klædt i en sort/hvid kjole som fremhævede hendes kvindelighed. Valda bed mærke i at hun bar en halskæde og et særligt vedhæng.
”Hun er allerede i et forhold” Han mere mumlede end talte, men de andre forstod hans ord, da de så nærmere på kvinden.
”Hvem det end er, så er han af fuldblods slægt. Jeg kan fornemme mindst ti halv eller kvartblods, som gerne ville have hende med hjem, men som ikke tør. Men det lader ikke til at han er her i nat, hun fokusere ikke på nogen bestemt her i klubben. Hun er helt optaget af sangen og sin optræden.” Orion havde fået et fjernt blik, da han lod sit sind svæve rundt i klubben og fortalte om sine opdagelser. Valda bed sig let i sin underlæbe, uden at der gik hul. Han tænkte som en gal over hvor han kunne have set hende. Hun virkede så bekendt og alligevel så ukendt. Han bandede lav meldt. Kelbrion lagde sin ene hånd på Valdas skulder, hvilket fik Valda til at bide lidt håre i sin læbe. Et lille stik fik ham til at slappe af. En enkel dråbe blod havde forladt det lille hul, som han nu lukkede med sit tunge. Denár drejede hovedet og fik øjenkontakt med Tano, ejeren af klubben. Efter en kort tanke udveksling og et nik fra Tano, vendte Denár sig igen imod sine venner.
”Hendes navn er Kira, og hun har arbejdet her de sidste ti år. Hun startede som danser og blev for et lille års tid siden oplært som bartender. Hun er halvblods og har levet sit liv her i byen. Men om hendes fars familie, kender Tano intet til. Hun kender ham heller ikke selv.” De andre så kort på Denár, hvorefter de igen så ned på senen.
Jo mere Valda så på kvinden, jo mere sikker var han på vigtigheden i at lære hende at kende. Han følte det i hver en nerve og hver en fiber af sin krop.
Den efterfølgende sang, hvor Demien sang duet med kvinden, som blev kaldt Kira, fik Valda en sygelig fornemmelse af at skulle beskytte hende. Han havde svært ved at sidde stille og se den anden vampyr danse sådan med hende, selv om det var ganske uskyldigt. Valda gik op til baren for at få sig et glas blod. Han var nød til at få sine følelser under kontrol.
I tankerne gennemgik Valda de sidste otteogtyve år. Hans far havde fortalt ham om at han snart ville få en lillesøster eller bror, hvis alt gik vel. Han huskede godt den menneskekvinde som havde opholdt sig i faderens gemakker. Han huskede de første fire år af sin søsters liv, hvor glade de alle havde været, indtil Valda havde været alene med hende og en af hans kammerater. Valda ville lige hente en kage til hende, men han var kun nået nogle skridt hen imod døren, før hun havde skreget. Da han vendte rundt så han sin kammerat ligge oven på hende og var på vej til at bide hende i halsen. Dér havde Valda set rødt. Han var løbet tilbage og havde sparket kammeraten så hårdt, at han var fløjet over i vægen med et brag. Da kammeraten havde kikket op, sad Valda og hvæsede rasede af kammeraten, imens han knugede sin søster ind til sig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...