Nattens Nattergal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2017
  • Opdateret: 18 jun. 2017
  • Status: Igang
En ung halvblods vampyr kvinde, som lever livet på egen hånd efter sin mors død. Hun har kun sløret minder om sin korte barndom sammen med sin far og bror, samt de historier hendes mor fortalte imens hun levede. Samtid med at hun passer sin hverdag, er hun på byens gamle bibliotek og søger ny viden om vampyrenes verden og slægter. Et smykke, en dåbsgave fra hendes far, historier fra hendes mor og hendes forskning på biblioteket, har givet hende mistanke om at hun født ind i en af fuldblods slægterne i vampyrernes rige. Noget hendes elsker, en fuldblods vampyr, har bekræftet overfor hende. Nu mangler hun blot at finde ud af hvilken familie. Og om hun og hendes elsker kan blive sammen...

0Likes
0Kommentarer
190Visninger
AA

4. ④ Kira

Efter pausen gik de samlet ud og stillede sig klar. Kort efter kom en halvblods vampyr, som var kendt under navnet Justin og smilede til dem. De smilede tilbage og han sluttede sig til dem.
Et halvt minut efter hørtes røg kanonerne sprutte, hvilket var signalet om at musikken vil starte om et øjeblik. De gik ind på senen, da musikken til ”LoveStoned” begyndte. Justin sang og dansede sammen med Kira og de andre. Gæster havde samlet sig på dansegulvet, nogle dansede til musikken og andre piftede og skreg efter Justin.
Aftenen forsatte med forskellige optræden af sang og dans, hvor Kiras sind var en smule optaget af fornemmelsen af et eller flere sind som strejfede hendes. Heldigvis kunne hun skubbe det så langt væk, at det ikke havde nogen indflydelse på hendes optræden. Hun kunne mærke deres blikke følge hendes mindste bevægelse, hvilket fik hendes hjerte til at banke en smule hurtigere end normalt.

Klokken tre om morgenen, var Kira i gang med at klæde om efter en skøn afslutning. Hun var i højt humør som altid, når hun havde være på arbejde. De gik alle fem ud af den bagdør, som lå ved omklædningsrummene, her tog de afsked med hinanden og gik hver til sit.
Kira gik om imod forsiden af ”Skaden” og begyndte sin hjemtur, da hun hørte Romeo råbe hende an. Hun smilede og løftede hånden, imens hun gjorde tegn til ham om at han bare kunne slutte sig til hende. Det var sødt af ham at følge hende hjem, selv om det var sket nogle gange før. De var ret gode venner og snakkede frit på gåturen. Romeo vinkede farvel, da Kira gik ind af hoveddøren, inden han forsatte hjem.
Da Kira var kommet indenfor, havde låst døren og smidt sig på sengen, begyndte tankerne virkelig at køre rundt i hovedet. Hvem var Valda, og hvorfor virkede han så bekendt. Hun drejede sig lidt, fangede fjernbetjeningen til sit anlæg og tændte for musikken.
Sangen Sleep song, kom glidende ud af højtalerne og Kira lukkede øjnene. Til sangens stille ord lod hun tanker og minder få frit løb.
Et meget svagt minde om en dame som havde sunget denne sang for hende, da hun havde været et år eller to overtog hele hendes bevidsthed.
Slørede ansigter og kroppe omgav hende, kyssede, krammede og holdt om hende. Svagt hviskende udbrud af sætninger og løse ord legede lige i udkanten af hendes sind, uden at hun kunne være helt sikker på hvordan de lød eller hvad der blev sagt. En tåre sneg sig ud af hendes ene øjenkrog, kun for at trække andre med sig. Kira begyndte mumlende at synge med hist og her på sangen. Da sangen nåede enden, startede den forfra igen. Uden at tænke havde Kira fået trykket på gentag-knappen. Om trængt halvvejs inde i sangen, gled hun over i søvnen og drømmene tog over.

I drømmen var hun igen to-tre år gammel, hun sad på skødet af sin mor og så på to mænd som trænede med sværd. Ansigterne var stadig sløret, men deres bevægelser var tydelige for hende. Hun kunne høre at de grinede og råbte til hinanden, men hun kunne ikke høre ordene.
Kira vågnede og strakte sig, hvorefter hun så overrasket på tæppet som lå over hende. Et blik på uret viste at klokken var halv ti. Hun så sig lidt sløvt rundt i værelset, vinduerne var dækket med skodder, som sørgede for at solen ikke kom igennem. Da hendes blik nåede døren ud til gangen, smilede hun, da hun genkendte sin veninde Elena, som smilede tilbage. Elena var kommet i huset i gennem mange år, og havde også kendt Kiras mor. Når Elena var i byen, boede hun altid hos Kira. Elena var fuldblods vampyr, men syntes ikke at have noget imod at leve sammen med halvblods eller mennesker.
”Jeg kan vel takke dig for tæppet her.” Kira trak lidt i tæppet og Elena nikkede smilene.
Hun fortalte om hvordan hun selv var ankommet omkring klokken fire, og havde fundet Kira sovende fuldt påklædt. Efter at have tjekket systemet som sørgede for at skodderne gled for vinduerne en time før solopgang, havde hun lagt tæppet over den sovende Kira. Da Elena også nævnede at morgenmaden snart var klar, grinede Kira og drillede Elena med at hun kunne blive en ganske god tjenestepige. Elena rankede sig stolt og takkede Kira for de rosende ord, hvorefter hun fortalte at hun snart skulle tjene en af de seks store vampyr slægter. Kira var glad på sin venindes vejene, skyndte sig at tage et hurtigt bad og skifte tøj, hvorefter de fuldes ud i køkkenet og spiste morgenmad. Derefter brugte de en stor del af dagen på at udveksle historier om hvad der var sket sidst de havde været sammen.
Da Kira om aftenen før og delte sine minder af vip gæsterne, blev Elena virkelig overrasket. Hvad Kira ikke vidste var, at de fire mænd hun havde se, hørte til de ædleste slægter i vampyrernes rige. Elena fortalte om slægterne, om hvordan magten var fordelt, og om vampyrernes kongelige familie. Hvad overraskede Kira mest var da Elena fortalte at ham med det brune hår var vampyrernes tronfølger Kelbrion. Elina fortalte stolt at den familie som hun skulle tjene var slægten Valkyriel, som var den fjerde ædleste familie, hvor ham med det gyldenblonde hår hed Valda og var den næst søn. Rygter om at slægten havde en ukendt datter, svirede rundt i hele landet og havde gjort det i næsten tre årtier. Elena var overbevist om at hvis slægten havde en ukendt datter, så ville hun nok komme frem når hun ”vågnede” som vampyr.
Kira sagde intet, men lyttede intens til sin venindes fortællinger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...