Nattens Nattergal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2017
  • Opdateret: 18 jun. 2017
  • Status: Igang
En ung halvblods vampyr kvinde, som lever livet på egen hånd efter sin mors død. Hun har kun sløret minder om sin korte barndom sammen med sin far og bror, samt de historier hendes mor fortalte imens hun levede. Samtid med at hun passer sin hverdag, er hun på byens gamle bibliotek og søger ny viden om vampyrenes verden og slægter. Et smykke, en dåbsgave fra hendes far, historier fra hendes mor og hendes forskning på biblioteket, har givet hende mistanke om at hun født ind i en af fuldblods slægterne i vampyrernes rige. Noget hendes elsker, en fuldblods vampyr, har bekræftet overfor hende. Nu mangler hun blot at finde ud af hvilken familie. Og om hun og hendes elsker kan blive sammen...

0Likes
0Kommentarer
370Visninger
AA

1. ① Kira

Kira stod i sit badeværelse og studerede sig selv i spejlet inden hun skulle af sted på job.
Klædt i en lyslilla bluse, hvis halsåbning gik fra skulder til skulder og gav frit syn til den halskæde som hun gik med, ærmerne var delvis åbne ned langs armen. Bukserne var et par almindelige jeans og skoene var sorte kondisko. Håret var gyldenblondt og sat op på en let måde, hvor hun havde samlet en smule ind fra siderne og samlet det på midten i en fletning. Resten af håret hang løst under fletningen. Ansigtet var dækket af en meget let makeup: lyslilla øjenskygge og sort mascara. Hendes øjne funklede og hendes øjenfarve var blå med et strejf af lyslilla, da hun fokuserede på vedhænget i halskæden: To delfiner, en gylden og en hvidgylden, hvis snuder rørte ved den lille ametyst sten i toppen. Et smil bredte sig over hendes ansigt og afslørede hendes hjørnetænder, som var lidt mere spidse end hos almindelige mennesker.
Kira var en af de mange halvblods vampyrer, som boede i byen Orsled. Hun var opvokset her, og havde boet alene i næsten tolv år. Hun nærmede sig snart sin otteogtyvende fødselsdag, hvilket var der mange vampyrer ’vågnede’.
At ’vågne’ betød at man startede sit liv iblandt vampyrer, og holdte sig så meget som muligt fra menneskerne, da man ellers risikerede at skabe større problemer end der allerede eksisterede imellem de to arter. Mange flyttede til vampyrernes by Mórehína (nattens børn), som lå omkring en halv dags eller nats vandring fra Orsled.

Hun tænkte tilbage på da hun selv var ’vågnet’ som femten årig var en sjældenhed og noget som besværlig gjorde hendes liv mere end normalt. Heldigvis kendte hendes mor en læge ved navn Wikem, som hjælp vampyrer, og med hjælp fra ham startede Kira en ny livs rutine.
I de første par måneder kom Kira og hendes mor hver anden dag efter nattens ankomst. Derefter kunne lægen bringe de gode nyheder: Kira var et sandt mirakel. Hans undersøgelser og efterforskning viste at hun var en ’dagvandre’, noget der var så sjældent, at det kun skete for ét ud af tusinde børn, som blev født med vampyrblod i årene.
Lægen havde yderligere fortalt hvad han havde fundet ud af.
”Det at være ’dagvandre’ betyder at du kan klare sollys uden dødelig udfald. Dog skal du være opmærksom på at din blodtørst kommer hurtigere end hvis du kun er ude om natten. Fra nu af kan du nøjes med blod en gang hver anden til hver fjerde uge, alt efter hvor rent blodet er. Men! Hvis du er ude om dagen, så skal du have blod flere gange om ugen.” Kira havde nikket forstået til lægen, og den dag i dag kunne hun stadig huske hans øjnes bekymret udtryk.

Hendes tanker vandrede vider til den dag, et år efter hendes ’opvågning’, hvor hendes mor havde været ude for et slemt biluheld. Det havde kvæstet moderen så meget, at lægerne ikke kunne rede hende. Kira havde fortvivlet råbt op om at de kunne bruge hendes blod, men lægerne havde blot rystet langsomt på hovederne. Skaderne var for store til at de kunne gøre noget.
En tåre gled ned over Kiras kind ved mindet og ved moderens sidste ord:
”Lov mig at passe godt på dig selv. Du burde kunne finde din far i Mórehína, hvis du har brug for ham. Jeg ved at han vil tage godt imod dig.” Hendes mor havde yderligere givet hende en nøgle som passede til moderens smykkeskrin.
”I skrinet finder du et vedhæng som ligner et skjold med et sværd ovenpå. På bagsiden står der nogle runetegn. Det er dit og har været det fra du blev født. En gave fra din far, som jeg lovede at give dig når du blev otteogtyve. Pas godt på det.” Kira mindes moderens smil, da Kira havde lovet det.
Med et blik i spejlet rakte hun tunge af sig selv og tørrede tåren væk. Hun var glad for at det var vandfast mascara hun brugte, ellers kunne hun godt starte forfra. Hun tog et dybt åndedrag og lukkede langsomt luften ud, gentog det et par gange inden hun gik ud i køkkenet, tog et æble og sine nøgler. Det var en lun forårsaften og et blik på uret fortalte hende at klokken var elleve, solen havde være nede i omkring to timer.
Det betød at byens største natklub ”Den Skæve Skade” havde haft åbent i halvanden times tid og det var på tide at komme på arbejde. Hun skulle arbejde som danser fra midnat, og selvom hun kun havde omkring ti minutters gang til klubben, elskede hun at komme i god tid, så hun kunne snakke med nogle af sine kollegaer.

Hun smilede skævt, da minderne om den første gang hun var kommet der, dukkede frem. Hun havde været der som almindelig kunde for at fejre sin atten års fødselsdag, og havde sammen med et par veninder indtaget dansegulvet det meste af natten. Klubbens ejer, Tano, havde været der den nat, og han havde syndes godt om Kiras måde at danse på – forførende, elegant og eksotisk, uden at være for erotisk, var nogle af ordene han havde sagt til hende, da han havde talt med hende oppe ved bardisken. Hun havde været oppe for at hente drikkevare til hende selv og veninderne.
Det hele var endt med at Kira var gået der fra med et job på hånden, da hun og veninderne forlod klubben klokken halv fire om morgenen. Hun var ikke i tvivl om at ejeren havde været en vampyr, det havde hun kunne lugte på ham. Hendes instinkt havde sagt at han var fuldblods, en af de få som boede her i Orsled.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...