Nattens Nattergal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2017
  • Opdateret: 18 jun. 2017
  • Status: Igang
En ung halvblods vampyr kvinde, som lever livet på egen hånd efter sin mors død. Hun har kun sløret minder om sin korte barndom sammen med sin far og bror, samt de historier hendes mor fortalte imens hun levede. Samtid med at hun passer sin hverdag, er hun på byens gamle bibliotek og søger ny viden om vampyrenes verden og slægter. Et smykke, en dåbsgave fra hendes far, historier fra hendes mor og hendes forskning på biblioteket, har givet hende mistanke om at hun født ind i en af fuldblods slægterne i vampyrernes rige. Noget hendes elsker, en fuldblods vampyr, har bekræftet overfor hende. Nu mangler hun blot at finde ud af hvilken familie. Og om hun og hendes elsker kan blive sammen...

0Likes
0Kommentarer
235Visninger
AA

6. ⑥ Festival

Valda stod og ventede ved den cafe, de havde sat ved dagen før. Han lukkede øjnene og følte efter den forbindelse han nu havde med Kira på grund af det blod hun havde drukket dagen før. Han kunne mærke at hun nærmede sig og at hun var lidt spændt og nervøs. Han smilede for sig selv. De andre ville måbe, hvis han fortalte dem hvad han havde gjort dagen før. Denár ville rynke på næsen, men han var også af den forståelse at man ikke gav eller tog blod fra folk som var i forhold. Kelbrion ville nok også rynke en smule, men han ville have forståelse for situationen. Og Orion ville grine. Han var selv villig til at del blod med hvilken som helst kvinde der havde lyst. Valda fornemmede at hun kom rundt om hjørnet nu og drejede sig, hvorefter han stivnede af overraskelse.
Kira var klædt i en kjole, hvis farve var en sand blanding af blå og lyslilla. Nøjagtigt samme farver som hendes øjne. Hun smilede til ham og da de stod overfor hinanden, nejede hun lige så fuldendt som en fuldblods adelskvinde. Hendes hår var sat op på en elegant måde, så der kun var en enkelt tot fra hendes venstre tinding som hang ned. Om halsen bar hun stadig det særlige smykke, som han huskede fra den først aften han havde set hende.
”Når din elskede kommer tilbage, vil jeg meget gerne møde ham.” Kira nikkede.
”Jeg er også sikker på at Alistar gerne vil møde dig.” Valda var begyndt at vende sig, men stivnede ved navnet. Han så på hende med et næsten vantro udtryk.
”Er det Alistar Hitsu?” Han slog sig for panden, da Kira nikkede.
”Ved alle guder… Jeg er så meget på spanden.” Kira lagde forsigtigt hånden på hans arm og så spørgende på ham. Valda forklarede at familien Hitsu og familien Valkyriel ikke var på god fod med hinanden. Faktisk havde der været stridigheder imellem de to slægter igennem de sidste otte århundrede. Men at det var meget få, som stadig huskede hele årsagen til fejderne. Valda lovede dog at han ikke ville lade det gå ud over hende. Hvis det skulle vise sig at Alistar ikke ville have ham i nærheden af hende, så ville han respektere det. Valda lovede hende også at indtil Alistar vendte tilbage, kunne hun altid kontakte ham, hvis hun havde brug for hjælp af den ene eller anden årsag. Kiras ansigt lyste op af glæde, hun takkede ham for hans venlighed. Han lagde sin ene hånd over hendes på sin arm og de begyndte at gå i retningen af festivalen. Elena fulgte med som en skygge.
Overalt hvor de kom frem, flyttede folk sig. Kira spurgte mere ind til hvor højtstående Valkyriel slægten var, hvortil Valda svarede hende at de var den fjerde slægt ud af de seks adelsslægter. Og at Hitsu slægten var den femte. Han fortalte også om de andre tre venner, som havde været på klubben samme aften som ham selv. Orions (sort hår) slægt var den tredje, Denárs (mørkebrunt hår) slægt var den anden og selvfølgelig var Kelbrions (brunt hår) slægt den første. Det var også den kongelige slægt, som var overhoved for alle vampyr. Kira lyttede fornøjet til Valdas fortælling. Han udpeget oven i købet byens hovedbibliotek, som han lovede hende en rundvisning i inden hun skulle hjem igen. Han nød at se glæden og nysgerrigheden i hendes ansigt, da han nævnte biblioteket. Han spurgte ind til hvad hun havde lavet de første par dage og smilede, da hun fortalte at hun havde været på et af de små biblioteker.
De var nu nået frem til festivals pladsen, her blev de mødt af fløjte musik og synet af pladsen fik Kira til at gøre store øjne.
Farverige telte og platforme, fordelt imellem underholdning, mad og drikke boder var fordelt over hele pladsen og de nærmeste gader. Farverige banner, guirlander og flag fyldte luften med svage blafrende lyde, nogle med svage klingrende lyde, fra rangler og kugler syet ind i stoffet.
Hun var virkelig imponeret og Valda nød hendes reaktion. Han viste hende rundt på hele pladsen, de prøvede nogle af de forskellige boder som tilbød underholdning og udfordring, de prøvede mad og drikke boder som tilbød ting som Kira ikke var kendt med. De nød hinandens selskab og talte lystigt sammen. På et tidspunkt hørte Valda nogle musikanter ligge an til en af hans ynglings sange og spurte Kira om hun ville danse. Hun smilede og sagde ja tak. Da de var kommet op på dansegulvet, startede musikken til sangen True Colours. Kira smilede drilsk og begyndte at synge imens de dansede. Mange af de andre dansende par så smilende på dem, når de dansede forbi hinanden. Valda var overrasket over at hun kendte sangen, men nød hendes stemme.

Elena stod ude ved kanten af dansegulvet og fulgte med i dansen. Hun blev pludselige klar over at hun havde fået selskab, og nejede for de tre som stod til højre for hende. De smilede og nikkede. Orion blinkede til hende.
”Var du klar over at dette kan gå hen og give problemer, når hendes fyr dukker op.” Elena smilede, rystede på hovedet og nævnede kort at det nok skulle gå. Derefter gik hun over til musikanterne og bad om en bestemt sang. Den opfyldte de med det samme de havde afsluttet den anden. Kira så smilende på Elena, som nikkede. Hvorefter Kira begyndte at synge med på musikken til Someday. Valda dansede rundt med Kira imens hun sang.
Musikanternes ansigter lyste af beundring og fornøjelse over Kiras sangstemme. Da dansen sluttede lød der et kæmpe bidrag fra de andre danser og tilskuer. Kira nejede med højre hånd over hjertet og ærbødigt bøjet hoved. Hun og Valda forlod dansegulvet og stødte nu på de tre som smilede skævt. Hun nejede endnu en gang ærbødigt.
”En ære at møde Deres Højhed og de ærede herre.” Kelbrion grinede og lagde en finger under hendes hage, så hun var nød til at se op.
”Vil du være sød at nøjes med noget mindre højtideligt? Prins vil være fint.” Han fjernede sin finger og Kira bøjede hovedet i hilsen.
”Som de ønsker, min prins.” Orion slog en latter op og klappede Kelbrion på skulderen med ordene:
”Bedre held næste gang.” Denár og Valda smilede.
Resten af dagen og natten festede de alle seks sammen. Elena havde sluttet sig til dem, da Valda bad om det og Kira havde takket ham for det.
Kira dansede og sang flere gange, på skift med de fire. Alle steder blev de hyldet efter når musikken stoppede.
På et tidspunkt kontaktede Orion Valda via tanketale.
*Du ved godt at din duft hænger ved hende. Hvordan vil du klare dig ud af dette, hvis familien tror det er alvor?* Valda så over på Orion og svarede.
*Ved at forklare dem sagens sammenhæng. Hun havde ikke fået sin blodration fordi blodbanken i Orsled var blevet røvet, og hun var kommet så langt at hun havde svært ved at kontrollere sine handlinger. Jeg ved hvem hendes elsker er, og ser frem til at møde ham, når han engang vender tilbage. Ligeledes ser jeg frem til at hjælpe hende med at lede efter sin far og familie her i Mórehína.* Orion var måløs efter Valdas ord. En masse nye spørgsmål meldte sig i hans sind, men han lagede bånd på sig selv. Orion viste at hvis han var lidt tålmodig, så skulle nogle af svarene nok komme af sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...