Nattens Nattergal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2017
  • Opdateret: 18 jun. 2017
  • Status: Igang
En ung halvblods vampyr kvinde, som lever livet på egen hånd efter sin mors død. Hun har kun sløret minder om sin korte barndom sammen med sin far og bror, samt de historier hendes mor fortalte imens hun levede. Samtid med at hun passer sin hverdag, er hun på byens gamle bibliotek og søger ny viden om vampyrenes verden og slægter. Et smykke, en dåbsgave fra hendes far, historier fra hendes mor og hendes forskning på biblioteket, har givet hende mistanke om at hun født ind i en af fuldblods slægterne i vampyrernes rige. Noget hendes elsker, en fuldblods vampyr, har bekræftet overfor hende. Nu mangler hun blot at finde ud af hvilken familie. Og om hun og hendes elsker kan blive sammen...

0Likes
0Kommentarer
241Visninger
AA

2. ② Den Skæve Skade

Kira gik ned af hovedgaden imens hun spiste æblet. Overalt hvor hun kom forbi unge mænd, vente de sig og så efter hende. Hun var en meter og femogtres høj, som de fleste halvblods, og udstrålede en uhåndgribelig skønhed. Og for vampyrer var der en særlig sød og forførende duft, som stammede fra det særlige ’dagvandre’ gen.
Hun mindede sig selv på at hun om senest to dage skulle hen til lægen og have blod. Hun viste at gik der for længe, så ville hendes øjne afsløre det med et rødt skær i hendes blå øjne. Men samtidig skulle hun også passe på med hendes følelser og temperament, da det ligeledes fik hendes øjne til at ændre farven til en lilla nuance.
Da hun kom nærmere klubben, kunne hun se at det ville blive en travl aften, hvilket næsten gav sig selv eftersom det var fredag. Hun vinkede til en af dørmændene, som var kvartblods vampyr, da han kikkede i den retning hun kom gående. Han smilede sit almindelige smil og nikkede til hende, inden han igen så på de unge kvinder som stod og ville ind.
”Når i engang er gamle nok til at kunne vise kørekort, så kom tilbage.” Pigerne var meget sure over at de ikke måtte komme ind. De klagede sig højlydt over at alle de lækre fyre var på klubben. Men dørmanden lagde bare armene over kors og rystede på hovedet.
Kira var nu kommet helt frem til klubben og så drilsk på dørmanden. Hendes øjne havde et drillesygt glimt.
”Skal jeg også vise kørekort?” Alle tre dørmænd, de to andre var almindelige mennesker, skreg af grin.
”Nej Kira. Du har arbejdet her i de sidste ti år, så du går bare ind som normalt.” Det var den ene af de menneskelige dørmænd som talte til hende. Hun smilte til dem uden at vise tænder og hoppede over afspærringen. Og med pigernes sure råb som rygvind, gik hun ind i klubben.

Kira nikkede smilende da hun gik forbi garderoben, hvor en ung halvblods kvinde stod og tog imod jakker og tasker til opbevaring. Folk fik et nummer, som de skulle vise når de ville have deres ting. Inde i selve klubben, var tæt på halvdelen af bordene optaget og folk snakkede livligt, alt imens musikken ’varmede op’ til nattens underholdning. Kira så rundt i lokalet, som var inddelt i flere niveauer.
Senen, hvor nattens underholdning foregik, lå bagerst i lokalet. En ’gangbro’ til venstre forbandt den med DJ rummet, hvor alt musik, lys og effekter blev styret fra. Og igen til venstre forbandt endnu en ’gangbro’ med resten af ’mellemgulvet’, hvor der var opstillet tyve borde. Hvert bord var omgivet af en halv cirkel sofa, som vendte imod senen, og tre behagelige stole, som kunne drejes. Ved midten af bagvæggen, var den tre meter lange bar. Her havde tre bartendere travlt med at blande drinks og forfriskninger til gæsterne. Fem kvindelige tjenere, klædt i hvid skjorte, sorte bukser og sko, bragte glas og kander fra bardisken til gæsterne. Nogle gæster fortrak selv at hente deres drikkevare, så der var lidt trangt med plads fra tid til anden.
Pladens imellem senen og ’mellemgulvet’, en aflang firkant på seks gange otte meter, var indrettet som dansegulv, den var sænket en halv meter, så den ikke stjal udsynet fra senen og en trappe i hver side gav adgang imellem de to niveauer.
Til højre for senen var VIP logen. Den var hævet en halv meter over ’mellemgulvet’, så der var frit udsyn til hele lokalet. En trappe forbandt de to planer. Logen var indrettet med egen bar og seks borde omringet af en luksus sofa, formet som en halv cirkel. Ligeledes havde logen også deres egne tjenere.
Fældes for alle klubbens sofaer var, at de kunne rumme seks personer.

Klubbens DJ fik øjenkontakt med Kira og de løftede begge hovederne i en opad vendt nikken. DJ’en afsluttede med et sjofelt blink med det ene øje, og Kira viste at det betød at der var særlige gæster i nat.
Disse særlige gæster kunne næsten kun være fuldblods vampyrer, eller også var det nogle vigtige statsfolk. Men hendes første indskydelse var som regel det rigtige.
Hun slentrede hen til baren, hvor bartenderen Jim smilende satte en drink (Below Eastside) foran hende.
”En lille opstrammer før nattens job starter.” Han var menneske, men fantastisk god til at blande drinks og havde selv oplært hende for et års tid siden. Kira smagte på sin drinks og smilede drilsk til ham.
”Det er vist ikke en standart, vel?” Han grinede og rystede på hovedet.
”Det er en tre dobbelt.” Kira grinede sammen med ham, tømte glasset i et drag, lænede sig ind over bardisken og gav ham et kys på kinden som tak, inden hun vendte sig om for at gå over til DJ’en og senen. De gæster som stod tættest ved Kira, gloede på hende med store øjne over at hun kunne tømme drinken så hurtigt og især fordi det havde været en tre dobbelt.
Da Kira kom over til DJ’en, gav hun ham et kindkys. DJ’en var en ung kvartblods som havde arbejdet på klubben, da Kira startede. Han havde præsenteret sig som Romeo, selv om hun senere havde fundet ud af at han hed Robert.
”DJ Romeo lyder bedre end DJ Robert.” havde han sagt da hun havde spurgt ham om navnene.
De snakkede om hvad der var i vente for natten, deriblandt hvilken sanger som kom, og hvilke musik nummerer som der skulle danses til. Imens de stod og snakkede, så Kira klubbens ejer komme gående over imod VIP logen, hvor der allerede sad fire unge mænd. Hun så diskret over på dem. De tre af dem var kendte ansigter, som kom mindst tre gange om måneden. Men den fjerde var ny. De havde allerede drukket en del ud fra de tre champagneflasker og seks rødvinsflasker, som stod tomme på bordet. De havde alle forskellige hårfarver: gyldenblondt (den nye), brunt, rødbrunt og sort, men deres øjenfarve kunne hun ikke helt fastslå, da de ikke så direkte på hende.
Som om hun havde prikket den gyldenblonde fyr på skulderen, drejede han hovedet og fik øjenkontakt med Kira. Hun gispede, hans øjne var lige så blå som hendes. Han smilede let, hvilket afslørede en tand og gav hans øjne et strejf af lilla i det blå. Kira fik travlt med at kikke på cd’er igen. Han var afgjort vampyr. Og hvis hendes instinkt havde ret, så var han fuldblods.
”Jeg tror du får dig et særligt publikum i nat, for jeg tvivler på at ham den gyldenblonde forlader klubben før dig.” Romeo så på hende.
”Vil du have selskab på vej hjem? Kira drejede hovedet og så på ham, han var bekymret på hendes veje. Hun rettede sig op og smilede til ham.
”Det kunne godt tænkes, men lad os se hvordan natten skrider frem.” Han nikkede forstående, og hun klappede ham på skulderen, inden hun gik til omklædningsrummet bagved senen, hvor hun hilste på de andre fire dansere som også var halvblods.
Hun og de andre var klar, da midnatsklokken slog det første slag, hvilket Romeo også gjorde over klubbens højtalere, vendte alle gæster sig om imod DJ’ens vindue.
”Nattens stund er oprundet og Den Skæve Skades skønheder er opstået.” En røgsky fra et par røg kanoner fyldte hele senen, lysne i klubben blev dæmpet og til lyden af ’Celtic Women, Awakening’ og folks jublen, kom danserne ind på senen, som blev badet i et meget svagt blødt lys. Kira var i midten af senen og de andre to på hver side af hende. De var alle klædt i kjoler, hvis sorte og hvide farver løb sammen og blandede sig til utrolige kombinationer, når de dansede. Ligeledes var de udstyret med trådløse mikrofoner, den type som sad omkring deres hoved, så deres stemmer kunne høres over hele klubben. Kira og de to nærmest hende var dem som sang mest og de to yderste sang med som kor.
Deres yndefulde bevægelser og deres stemmer, fik alles blikke rettet imod dem. Kira fornemmede svagt et spørgende sind, men tænkte ikke nærmere over det. Under omkvædet lod Romeo et par flammer vokse op foran på senen, som om at det var danserne som havde antændt dem. Flammerne skød op, voldsomt og pludseligt, hvorefter den faldt til omkring en tredive centimeter. Dette gentog sig hver gang de sang ”Far off” og ”Far across” i omkvædet. Og for hvert omkvæd voksede flammerne nogle centimeter i højden.
Da kvinden på Kiras venstre side sang ”Now as the light starts to rise”, begyndte lyset stille og roligt at blive kraftigere, som om det var solen der løftede sig over horisonten.
I slutningen af sangen var flammerne vokset til en højde af tres centimeter og lyset var så klart som dagslys. Og da sangen stoppede, forsvandt flammerne lige så pludseligt som de var opstået.
Gæsterne jublede og klappede efter sangen, og danserne nejede inden de smuttede om bagved forhænget. Mikrofonerne var nu slukket, så de kunne snakke sammen uden at andre kunne høre de. Ude bagved stod en fuldblods vampyr og hans fire mandlige dansere og ventede. Kira bøjede hovedet i respekt inden hun talte til ham på vampyrernes sprog. De andre fire dansere bøjede også deres hoveder i respekt.
”Godaften Demien. En ære at se dig igen.” Demien smilede bredt, inden han svarede på det fælles sprog, som menneskerne også forstod. Eftersom han vidste at et par af de andre dansere ikke forstod vampyrernes sprog.
”Du er altid så høflig, Kira. Hvornår får jeg fornøjelsen at se dig i Mórehína? Der er mange af mine venner og familie som gerne vil møde dig og høre dig synge.” Kira åbnede munden for at svare, da hun hørte Romeos stemme.
”Og nu, ærede folk, kan jeg præsentere en meget kendt person. Han vil igen beære os med sin tilstedeværelse. Jeg giver jer, jeres æret sanger – Vampyren Demien!!” Jubel og hujen steg op fra både mænd og kvinder. Demien så en sidste gang på Kira, inden han trådte igennem forhænget og gik ind på senen. Kira og de andre kvinder snakkede lavt sammen om hvad Demien havde ment med hans ord. De fire var lidt misundelige på Kira over at hun fik tilbuddet om at besøge vampyrernes by. Men de nåede ikke langt i deres samtale før Demiens stemme hørtes.
”Det er altid en fornøjelse at besøge ”Den Skæve Skade”. Og i aften har jeg tænkt at gøre det lidt anderledes. Hvad siger i til en duet?” Gæsterne jublede over hans ord og da Demien spurgte hvem der skulle synge sammen med ham, blev Kiras navn råbt. Kira og de andre gloede overrasket først på forhænget, så på hinanden og til sidst smilede de og gik ind igen. Kira gik helt frem til Demien, hvor hun nejede og bøjede hovedet i respekt til ham, og bagefter sendte hun fingerkys ud til alle gæsterne. Kira fornemmede en prikken i sit hoved, hvorefter hun tillod Demiens tankestemme at træde igennem hendes forsvar.
*Jeg ved du kender sangen udenad. Jeg har tit lyttede til dig, når du har sunget med inde i dit hoved. Hvad med at vi skiftes til at synge en linje? Og omkvædet tager vi sammen.* Hun så på Demien et kort øjeblik, hvorefter hun gav et lille nik, et som ikke ville blive opfanget af mennesker. De andre fire dansere delte sig ud sammen med Demiens mandlige dansere.
Mikrofonerne blev tændt og musikken startede til sangen ”Your Heart”.
Samtidig med at de sang, dansede de og lavede fagter med armene og ansigterne som passede til sangen. Omkvædet blev mere intenst, da alle ti på senen sang i kor.
Da sangen var over og musikken stoppede, bukkede Demien for gæsterne, hvorefter han bøjede sig lidt og gav Kira et kindkys. Derefter gik de alle sammen om bag forhænget igen. Mikrofonerne var igen blevet slukket og dansemusik blev nu spillet, så gæster der havde lyst til en svingom kunne tage en.
Kira så igen på Demien et sekund, hvorefter hun bøjede hovedet til afsked og gik ind i omklædningsrummet. De andre fire bøjede ligeledes hovederne og fulgte efter Kira. Demien smilede skævt og gik sammen med sine dansere til deres eget omklædningsrum.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...