Nattens Nattergal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2017
  • Opdateret: 1 jan. 2018
  • Status: Igang
En ung halvblods vampyr kvinde, som lever livet på egen hånd efter sin mors død. Hun har kun sløret minder om sin korte barndom sammen med sin far og bror, samt de historier hendes mor fortalte imens hun levede. Samtid med at hun passer sin hverdag, er hun på byens gamle bibliotek og søger ny viden om vampyrenes verden og slægter. Et smykke, en dåbsgave fra hendes far, historier fra hendes mor og hendes forskning på biblioteket, har givet hende mistanke om at hun født ind i en af fuldblods slægterne i vampyrernes rige. Noget hendes elsker, en fuldblods vampyr, har bekræftet overfor hende. Nu mangler hun blot at finde ud af hvilken familie. Og om hun og hendes elsker kan blive sammen...

0Likes
4Kommentarer
732Visninger

Author's note

Min først vampyr historie, som er lidt af et eksperiment..
AA

8. (8) Valda og Alistars første møde

Valda sad sammen med nogle venner på caféen "Krydset" i Orsled, knap to minutters gang fra "Den Skæve Skade". Han havde håbet at Kira skulle arbejde denne nat, men dørmanden havde været venlig at fortælle ham at hun havde fri i nat. Han så på sit ur, der viste halv et. Hans fire venner, som også var hans fætre, grinede lidt.
"Hvad er der imellem dig og hende halvblods pigen? Regner du med at kunne få lov til at komme hjem til hende?" Valda skulede vredt til dem, hvilket fik dem til at klappe i. Han skulle lige til at sige noget, da han fornemmede hende i nærheden. Fornemmelsen var lidt svag, men det var også forståeligt nok eftersom det var omkring tre uger siden at hun havde drukket fra ham. Han smilede da hun kom frem fra en anden gade og vinkede til hende, da hun fik øje på ham.

Kira havde fået natten fri, så hun kunne hente sin blodsforsyning. Lige nu følte hun ingen trang til at drikke, men hun viste at det kun var et sprøgsmål om hvor hurtigt hun havde opbrugt det sidste af Valdas blod. Derfor havde hun besluttet at hente blodet hjem, så hun kunne drikke det når det blev tid. Hun var lige trådt fri af sidegaden, da hun fik øje på Valda over ved caféen, som han stod der og vinkede til hende. Hun smilede, vinkede igen og tog et par skridt frem imod cafeen, inden hun blev standset af en arm som lagde sig rundt om livet på hende. Hun gav et gisp fra sig og så rundt for at se hvem det var. Hele hendes kropsholdning ændrede sig fra nervøsitet til glæde og trykhed. Hendes øjne fyldtes med glædeståre og hun hviskede kærligt navnet på sin elsker.
Alistar stod og så rasen på Valda, som var stoppet med at vinke i samme sekund, som manden var kommet frem fra skyggerne og havde grebet Kira. Men ved lyden af Kiras stemme, som var fyldt med kærlighed, så han ned og hans mørke øjne formildnedes, samt et smil kom frem i hans ansigt. Han elskede alt ved hende og kunne ikke klare tanken om at skulle dele hende med nogen. Han rakte sit håndled frem til Kira, som ikke tøvede et øjeblik før hun satte tænderne i det og drak roligt. Alistar så hen imod Valda med et dystert hun-er-min-blik, inden han bøjede sig ned til hendes hals, lod tungen glide kærtegnede op og ned et par gange, for derefter at begrave tænderne i halsen.
Da Alistars tunge kærtegnede hendes hals, slap hun hans håndled, kastede hovedet tilbage i nydelse og åndede tungt da han bed sig fast. Kort efter løftede hun hans håndled op til sin mund igen og forsatte med at drikke fra ham. Alle tanker om hvor hun stod var væk. Kun tanken om at Alistar igen var hjemme hos hende, og at de igen kunne nyde hinanden var i hendes sind.

Valda stod stiv som en støtte og afventede hvad Alistar havde tænkt sig. Hans fætre flyttede sig nervøst i stolene, men med et kort håndtegn fra Valda sad de helt stille. Valda fornemmede hvordan kærligheden til Alistar hurtig overtog den nervøsitet, som først havde fanget Kira. Han fornemmede også hendes glæde over at se sin elsker igen efter lang tid. Valda rødmede faktisk lidt, da han fornemmede den nydelse Alistars tungekærtegn gav Kira og hvordan alt andet end de to forsvandt fra hendes sind. Valda skyndte sig at lukke sin forbindelse til Kira og satte sig roligt ned igen. Ud af sin øjenkrog, kunne han se at Alistar havde sluppet Kiras hals, samt samlet hende op og bar hende hjem til hendes lejlighed. Valda måtte tage et par slurke af det glas blod som stod foran ham og rømme sig et par gange inden han kunne sige noget.
"Jeg var bekymret for en god ven. Men nu hvor hendes elsker er kommet hjem... Ja, så behøver jeg ikke at holde øje med hende. Skal vi tage hjem?" Den var de andre med på. De havde ligesom Valda mærket den intense vrede som havde været rettet imod Valda og ønskede derfor kun at komme hjem, hvor de var i sikkerhed hos familien.
Valda kastede et sidste blik i den retning Alistar var gået, og håbede ikke at han havde ødelagt sin chance for at forsat kunne være ven med Kira. Men det måtte tiden vise. Lige nu havde de to en del at genfinde og tale om, og han ville ikke nærme sig hende før han viste at det var iorden med hendes elsker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...