Castle Walls / One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2017
  • Opdateret: 11 jun. 2017
  • Status: Igang
Kenna Payne, Liam Paynes lillesøster. Pigen der har alt. - Eller har hun? At være søster til en verdenskendt popstjerne, skulle man tro det kom med goder, men ikke for Kenna. Faktisk er det lige det modsatte, Kenna har aldrig følt sig mere alene og ødelagt, til trods for hendes næsten altid glade humør. Hun tager sig nogle dumme valg, og et af disse valg sker til hendes brors 24 års fødselsdag, hvor hun ender sammen med den meget charmerende Louis Tomlinson. (ATTENTION! i denne movella er drengene ikke gået fra hinanden) - Voldsomme scener og anstødeligt sprogbrug forekommer!
Læsning på eget ansvar!

50Likes
35Kommentarer
7759Visninger
AA

3. >"Jeg er som en åben bog"<


 

>>>  <<<

Lokation: Funky Buddha, London, England  -  Dato: Fredag d. 9. august 2017  kl: 14:53

Ethan havde spurgt om vi skulle mødes, så her stod jeg så, foran det diskotek, hvor vi havde mødtes dagen inden. Ethan var endnu ikke dukket op, og jeg tillod mig at kigge rundt på omgivelserne, der lå en masse barer og diskoteker i dette område. Det var faktisk sjovt at se det om dagen, hvor dødt det egentligt var.
Intet højt musik, ingen vilde neonskilte der skulle tiltrække folk, og ingen mennesker. Det var vildt at tænke på, at om få timer vil alt det være ændret, og gaden vil være proppet med mennesker, der bare ville ind og feste.

“Hey smukke” lød en stemme bag mig, man kunne næsten fornemme smilet på vedkommende. Jeg vendte mig rundt, og der stod han, drengen med det pjusket hår og de mange tatoveringer. Han havde sorte stramme bukser på, et par sneakers, en basic tshirt og en læderjakke over. Han så virkelig godt ud.

“Hey Ethan!” sagde jeg begejstret inden jeg slog armene om ham, og omfavnede ham i et kram, jeg tillod mig selv at snuse lidt ind, og med det samme ramte hans parfume mig, han duftede godt.
Jeg var faktisk lidt bekymret for at det ville blive akavet at mødes op med Ethan igen, vi havde jo trods alt mødtes i byen, dog var jeg ikke fuld, men jeg var heller ikke ædru.
Men allerede nu kunne jeg mærke at Ethan var altså til at snakke med, og han var en cool fyr, der elskede sjov og ballade.

“Nå Kenna, har du nogen idé om hvad vi kan lave? Ellers har jeg” sagde Ethan efter vores kram, jeg strøg en tot hår om bag mit øre, inden jeg kiggede tænkende op på ham. “Jeg må melde pas på hvad vi kan lave, desværre. Så kom med din ide!” jeg daskede let til hans skulder, han slog en latter op. Jeg kunne godt lide hans grin, det var charmerende.

 

Faktisk var hele Ethan bare pisse charmerende. Han så godt ud, og han virkede som en vildt spændende fyr. Men jeg tror aldrig der ville komme til at blive noget imellem os, udover et venskab. Jeg gør ikke forhold, det bare ikke min stil. Jeg elskede at være fri, jeg elskede ikke at skulle bekymre mig om den anden person, og være bange for at de hyggede sig alt for godt med andre.
Desuden ved alle jo hvordan forhold ender. Altid med knuste hjerter, og jeg havde bare hverken tid eller lyst til at rende rundt med et knust hjerte. 

 

Så for mig hyggede jeg mig bare godt med fyre om natten, og listede væk om morgenen. På den måde havde vi begge fået hvad vi ønskede, noget på den dumme. 

 

“Jeg tænkte vi kunne tage i Hyde Park og gå en tur, vejret er pisse godt, og jeg vil gerne lære dig at kende” Ethan smilede skævt inden han kløede sig i nakken. Blev han nervøs?

“Jamen det kan vi godt, men jeg må advare dig, vi ender nok med at stoppe op halvvejs og sætte os, jeg orker ikke at gå så meget i dag!” stønnede jeg, inden jeg for sjovt gabte. Ethan grinte af mig, inden han begyndte at gå, mod Hyde Park, gættede jeg.

“Er du ramt af tømmermænd i dag?” sagde han efter han var færdig med at grine og kiggede drilsk på ham. Jeg grinte dog selv af det “Nej overhovedet ikke faktisk, jeg har det skønt i dag.”

“Så må det være fordi du dyppede dine pomfritter i milkshaken.. Jeg fatter stadig ikke du gør sådan noget” Jeg rullede mine øjne af ham, kun for at vise det tydeligt generede mig han kritiserede mine spisevaner. “Hvor mange gange skal jeg sige det, det er godt fordi man blander det søde med det saltede!”

Han grinte af mig; “Whatever you say, smukke”

 

>>>  <<<

Lokation: Hyde Park, London, England  -  Dato: Fredsag d. 9. august 2017  kl: 15:47

“Ethaaan, jeg magter ikke at gå mere, mine ben er ømme. Jeg gik også en hel fucking time i går, for at komme på maccen med dig, husker du nok!” prustede jeg, inden jeg hang med overkroppen og slaskede mine arme rundt, for at vise jeg var flad for energi.

Vi havde gået i lidt over en halv time inde i Hyde Park, og lige meget hvor smukt jeg synes der var her, så var det bare ikke det værd, mine ben var ømme, og jeg havde faktisk en smule sidestik.

“Hold kæft du er doven Kenna.” sukkede Ethan opgivende, dog stoppede han op og vendte sig om mod mig. Han var nået et lille stykke foran mig. “Fint så kom, så sætter vi os på græsset, solen skinner også godt nu” forsatte Ethan, inden han gik af stigen og ind mod midten af græsset, og jeg fulgte hurtigt efter.

Der var rigtig mange i Hyde Park i dag, både gamle der gik og holdte i hånden, og unge der nød det gode vejr med en kold øl. Det var så afslappende.

 

Vi fik sat os ned, og jeg mærkede hurtigt hvordan solen bagede på mig, og jeg nød det virkelig.

“Fortæl mig noget ingen ved om dig” sagde Ethan efter lidt tid. Jeg kiggede overrasket på mig, det var noget af et spørgsmål at stille, efter så kort tid. “Øhmm.. Da jeg var mindre troede jeg på julemanden?” prøvede jeg, og kiggede over på ham. Hun rullede med øjne; “Nej tumpe, du ved, alle troede på julemanden.. Der må da være noget over dig ingen ved, ikke engang mor, far, søster, bror, whatever.”

Det stak lidt i mig ved nævnelsen af bror. Kunne jeg overhovedet kalde ham bror mere? Måske jeg selv havde jeg selv været med til at skubbe ham væk, men havde fået 4, nu 3, nye brødre for livet, og jeg ville aldrig kunne sammenlignes med dem. Jeg vil aldrig få sådan et forhold til Liam, som de har sammen. Ikke engang før han blev kendt havde Liam og jeg sådan et forhold.

 

Jeg havde da mødt drengene nogle enkelte gange. Dog blev jeg set som den irriterende lillesøster, som hang op af hendes bror. 

Det var vel godt 2-3 år siden jeg sidst havde set drengene. Men efterhånden som der er gået længere tid, har jeg faktisk slet ikke behov for at se dem, eller Liam. Han havde valgt.

Men sandheden var jeg var ensom, ikke engang i selskabet med Melanie, som konstant snakkede, følte jeg mig en del af det. Jeg var stadig ensom. Der var engang hvor det var anerledes, for godt og vel 2 år siden. Der var jeg ikke ensom, men problemet var at alkohol, smøger, snus, piller og alt det var det der fik problemet til at forsvinde. Jeg havde det hårdt, og mange ting skete, ting som jeg ikke er stolte af, og ting jeg aldrig har fortalt eller vil fortælle, nogen, nogensinde. Jeg gravede det ned med den gamle jeg.
Så at sidde her, og blive spurgt om ting som ingen vidste om mig, det kunne jeg ikke svare på. Ingen ville nogensinde få indblik i mine tanker, og hvis de fik, vil de ønske de ikke havde. De er et rod.

“okay okay, men det bare ikke til at finde noget, jeg er som en åben bog, vil du vide noget, så finder du ud af, ret nemt.” løg jeg og kiggede på Ethan som så ud til at godkende mit svar.

Vi sad lidt og snakkede frem og tilbage. Indtil Ethan begyndte at kigge rundt og rynke panden og øjenbrynene. “Øhmm.. Kenna? Hvorfor er der så mange teenagepiger som går og tager billeder af dig?” Jeg kiggede rundt, og først der gik det op for mig, hvor mange piger der stod i smug og tog billeder.

Jeg var blevet opdaget.

“Ehh.. Jeg tror altså det er dig de tager billeder af, jeg mener, de er teenagepiger, og du er lidt af en hottie, så hvorfor tage billeder af mig?” prøvede jeg at redde den, og igen så Ethan ud til at godkende mit svar.
Men det ændrede ikke på at vi nok skulle væk herfra, inden der både kom paparazzier og sværme af flere piger.

“Kom, er du ikke sulten? Jeg er sulten, hey lad og gå på pizza hut - det ligger lige her i nærheden!” skyndte jeg at sige, inden jeg rejste mig op, tog fat i Ethan’s arm og hev ham med op at stå, inden jeg hurtigt trak i den og små løb hen mod pizza hut.
Ethan grinte “Så mad er det eneste der kan få dig til at løbe?” jokede han, inden han let daskede til min skulder. Jeg rullede med øjne og kiggede fornærmet på ham. Det var overhovedet ikke tilfældet.

Vi nærmede os Pizza hut, og gik lige pt ude på gågaden. Jeg håbede inderligt jeg havde fået rystet pigerne af mig, og de ikke længere vidste hvor jeg var, og kunne opdatere om mig på diverse sociale medier.

Og det gik så godt, lige indtil vi var 25 meter væk fra Pizza hut. Der vidste jeg at jeg var fundet. 

“KENNA - KENNA - KENNA!” råbte den store sværm af paparazziaer der nu kom, og cirklede rundt om os. Ethan kiggede på mig med forvirret udtryk i øjne, og jeg tror også jeg så en smule ubehag. 

 

“Kenna, hvordan går det med dig og Liam? - Snakker i stadig sammen? - Hvem er denne mystiske fyr? - En ny kæreste?” spørgsmålene kom væltende ind, og for hvert nyt spørgsmål, rynkede Ethan mere og mere på næsen. Jeg tog fat i hans hånd og prøvede at lede os ud igennem mængden af mennesker “Er det rigtigt at du har planer om at mødes op med Liam og drengene snart?” råbte en paparazzi op i hovedet på mig, jeg skulede ondt til ham, han skulle blande sig uden om.

De blev ved med at blitze med deres kamera, og lyden fra deres kamera der knipsede hver gang de tog et billede, gjorde mig mere og mere frustreret. De krænkede mit privatliv.

 

Min bror havde valgt at lave med den berømmelse, og vidste det indebar at man blev sværmet af fans og paparazzier fra diverse magasiner, men jeg havde ikke valgt det. Jeg ønskede ikke at skulle bruge min tid på at gemme mig fra små piger med deres telefoner, for derefter at blive angrebet af paparazzier. 

 

“Lad os være tak!” råbte jeg højt, men de forstod intet af hvad jeg sagde. Jeg skjulte min ansigt og med Ethan’s hånd, stadig i min, maste jeg mig gennem de mange mennesker, og fandt hurtigt indgangen til pizza hut, hvor vi kom ind med lidt besvær.

“Hvad fanden skete der, der, Kenna?!” udbrød Ethan frustreret, hans øjne undersøgte mig nøje, og de så en smule kolde ud, han prøvede at lukke mig ude. “Hvem helvede er du?!” Spurgte han inden han frustreret kørte sine hænder gennem håret. Folk begyndte at kigge op på os fra deres borde, og det sidste jeg ønskede nu var at skabe en scene herinde.

“Hør, jeg vil forklar dig alt. Det lover jeg, men lad få bestilt en pizza, og så tager vi hjem til mig, jeg fortæller dig det!” Udbrød jeg bedende. Han så på mig, og så ud til at overveje mulighederne, inden han nikkede. “Fint, Kenna” sukkede han. 

 

>>>  <<<

Lokation: Kenna's lejlighed, London, England  -  Dato: Fredag d. 9. august 2017  kl: 18:09

Vi havde lige lukket døren til min lejlighed, og Ethan kiggede sig nøje rundt, og undersøgte alle rummene. Imens fandt jeg tallerkner og glas og tog dem med ind i stuen, hvor jeg satte tingene på sofabordet, og hentede de tog pizzaer.

Vi satte os begge tog ned. Det var faktisk blevet en smule akavet, turen hjem havde ingen af os sagt noget. Og jeg vidste ikke om jeg selv skulle bryde isen og fortælle ham hvad der skete.
Men det kom lidt af sig selv, da han kiggede på mig og spurgte; “hvem er du?” de kom stille ud, og han kiggede ventende på mig. “Jeg er Kenna Payne” sagde jeg, som om det var noget af det mest simple i hele verdenen. Men der var det langt fra.

“Jeg ved du er Kenna” sagde han frustreret. Men han lyttede ikke, jeg sagde jo hvem jeg er. “Du forstår det ikke Ethan, jeg er Kenna Payne, jeg er bare mig.” sagde jeg og lod mærke til hvordan det sidste kom ud som en hvisken. “Hvorfor blev du overfaldt af paparazzier, og hvorfor tog alle de der piger billeder af dig?” spurgte han om.

Jeg rettede mig i sofaen, og det undrede mig over han endnu ikke havde lagt to og to sammen. Det kunne vel kun betyde en ting hvis folk tog billeder af dig, og der kom paparazzi hen til en. “Jeg er Kenna Payne, søster til Liam Payne, som er med i One Direction.” sagde jeg og kiggede nøje på ham, ventede på den næste reaktion.

“Ohh.” Sagde han inden han trak lidt ud i ansigtsudtrykket. “Altså, de dudes der har lavet Drag Me Down?” spurgte han mig om, og kiggede på mig med interesse i hans blik. Jeg nikkede hurtigt “Ja dem.. Den ene er min bror, det er derfor vi blev sværmet af paparazzi.”

“Cool” sagde Ethan, inden han gav sig til at spise videre. Cool?! Var det alt hvad han gav mig?! “Cool?! Hvad fanden mener du? Det er bare cool?!” halvråbte jeg af ham. Han kiggede forvirret på mig “hvad vil du have jeg skal sige?” spurgte han mig med munden fuld af mad. 

 

“Det ved jeg ikke?! Alt andet en cool?! Er du klar over hvor tit det sker? Jeg fortæller folk hvem jer er, og så er de der med det samme kun fordi de vil nærmer min bror, men hør her, jeg snakker stort set ikke selv med ham, så det ikke nogen nem vej til dem!” råbte jeg af ham, inden jeg rejste mig op fra sofaen.

“Kenna, hvorfor reagere du så voldsomt? Jeg sagde bare det var cool, ikke andet? Desuden så er jeg slet ikke fan af dem, jeg kender deres musik og så er det det. Slap af, jeg er ligeglad med de er kendte, og at du er. Det havde fandme bare været rart at vide inden vi blev overfaldet af så mange kamera, og spørgsmål.” sagde Ethan helt roligt.

“Seriøst? Så du har ikke noget imod det?” - “Overhovedet ikke. Jeg er venner med dig, og der er det.” Jeg smilte stort til ham inden jeg omfavnede ham i et stort kram som han glædeligt tog imod. “Men det ærger mig satme at det ikke var mig de piger tog billeder af, inde i Parken.” grinte Ethan, og jeg kunne heller ikke ladere vær med at grine.

 

>>>  <<<

Lokation: Kenna's lejlighed, London, England  -  Dato: Fredag d. 9. august 2017  kl: 21:30

Ethan og jeg havde sat en film på den fangede mig dog overhovedet ikke, så jeg havde mere travlt med et spil på min telefon, HayDay hed det vidst. Filmen vi havde sat på var en af de ældre fast & furious. Og selvom jeg fandt hele filmserien spændende, så havde jeg bare set dem for mange gange til at jeg kunne samle min koncentration til at se dem endnu en gang.

 

“Ehhmm.. Kenna?” sagde Ethan nede fra den anden ende af sofaen, jeg mumlede et utydeligt ja, imens jeg forsat havde min opmærksomhed på filmen. “Du bliver nok nød til at se det her.” Ethan lød lettere nervøs, og det fik min opmærksomhed væk fra min telefon som jeg låste, og jeg rettede min opmærksomhed til Ethan, der havde sin telefon i hånden.
Han rakte den ud til mig, og jeg tog imod den.

Det var en artikel om Ethan og jeg. Øverst var der et billede af Ethan og jeg, da jeg holdte hans hånd for at hjælpe ham med ud af de mange mennesker. 


Kennas mystiske fyr?
-Tidligere i dag blev Kenna Payne spottet i London, sammen med en mystisk fyr. De to unge mennesker holdte hinanden i hånden. Fyren skulle eftersigende hedde Ethan, og er for nyligt flyttet til London fra Manchester. Trods den korte tid i London, ser det ud til den unge fyr allerede har fået sig en god veninde, måske mere end bare en god veninde? - Billedet kan tyde på det!
Hvad mon bror Payne siger til Kenna flirt? Og hvad med de andre drenge?
Du læste der her først, hos Trending Daily!


Fuck.

“Ethan det beklager jeg virkelig.. Jeg skulle bare have fortalt dig det, du skulle have haft en chance for at ønske at være venner med mig, du skulle have haft en chance for at sige om du vil have dit navn ud til hele London, og måske endda hele verdenen. Du skulle have haft det valgt jeg ikke fik. Ethan, undskyld” sagde jeg og sukkede opgivende inden jeg gav ham sin mobil tilbage.

“Laver du sjov med mig Kenna? Jeg er ligeglad, jeg var mere bekymret for hvordan du ville have det med dig. Tro mig, det skal du slet ikke tænke på, det er okay!” sagde han og smilede opmuntrende til mig. Jeg åndede lettet op inden jeg kiggede på ham “Det sætter jeg virkelig pris på, tak!”

“Selvfølgelig” sagde Ethan, inden han igen satte sig og så film, og jeg forsatte med mit spil. Men det blev dog hurtigt afbrudt. En besked tikkede ind, fra et nummer jeg ikke havde skrevet med i evigheder. 

 

From:  Liam, 20:28
Hey sis!
Hvem er denne mystiske fyr jeg kan læse så meget om på nette lige nu? ;)
Håber du har det godt, det længe siden vi har set hinanden.
Savner dig.

 

Jeg kiggede irriteret ned på min skærm, han afbrød mig midt i mit spil, for at høre om en fyr, som alligvel bare var min ven.

To: Liam, 20:29
Jamen halløj Liam.
Denne mytiske fyr kan jeg informer om er mit ven.
Håber du har det godt i Mexico, eller var det Brasilien? Whatever.

“Hvem skriver?” Spurgte Ethan uden at kigge væk fra tv’et. Det gjorde mig ikke noget han spurgte om sådan nogen ting. Det føltes bare normalt at spørge og at svare, så det gjorde jeg; “Det er min bror, som vil høre om den nye mystiske fyr jeg har mig” sukkede jeg irriteret, inden jeg kiggede med i tv’et. “Hmm.” mumlede Ethan, tydeligvis ligeglad med samtale emnet, og koncentrede sig igen om sin film.

 

From: Liam, 20:32
Han ser flink ud, venner eller ej.
Er faktisk på vej til L.A. snart, tror vi bliver derover i lidt tid.

 

Selvfølgelig gjorde han det. Han havde pengene til det.

 

To: Liam, 20:32
Lucky you.

 

From: Liam, 20:33
Tag din ved med herover, jeg holder snart fødselsdag fest, 

og vil gerne have dig med, så tag endelig den ven med!
Jeg skal selvfølgelig nok betale fly og hotel.
Savner dig sådan lil’sis!

 

 

 

Havde Liam seriøst lige inviteret os til L.A.?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...