Dragerytternes Profeti

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2017
  • Opdateret: 20 maj 2017
  • Status: Igang
Verden Nigira har igennem fire tidsaldre været vidne til mange problemer. Først her i begyndelsen af den femte alder, har Nigira haft nogenlunde fred. Dette gjorde at de legendariske Drage- og Mearaerryttere kunne leve et tilbageholdent liv. Da folket skrev år 1120, femte alder, var det en sjældenhed at se en af disse ryttere. Medførte at folk med tiden glemte deres eksistens. Firehundrede år efter begyndte orker og goblinger at tyrannisere små landsbyer som lå i udkanten af riget. Menneskernes konger gjorde ikke noget synderligt for at kontakte elverne og rytterne. Ligeledes den konge som nu reagere i hovedstaden Ronak, havde de to forrige konger kun landets velstand i tankerne. Samt at ignorer to racers eksistens. Dette førte til De vandrendes opstandelse i år 1445. En gruppe bestående af mennesker og halvelver stod sammen og svor at beskytte Nigiras befolkning mod ondskab og fjender. Selv femoghalvfjerds år senere rejser de stadig riget rundt, hjælper alle som mangler hjælp.

0Likes
0Kommentarer
304Visninger
AA

4. ➃ Rejsen til Birkelund

Dagene gik og de nærmede sig Birkelund. Det var en femten dages rejse for en Mearaer, hvor i mod en almindelig hest skulle bruge omkring tredive dage eller mere.
Men for hver meter de nærmede sig fik de på fornemmelsen at noget var grueligt galt mod den vestlige del af riget. Skønt de ikke kunne sætte ord på hvad det var. En dagsrejse syd for Birkelund, i den skov som omgav landsbyen og markerne, blev de mødt af en ung Mearaehoppe, som var udmattet og såret. Dette syn skæmte Kat en del, da hun aldrig havde set det før. De fik at vide at en ondskabsfuld heksemester, havde fanget tre unge Mearaer og bragt dem til sin borg. Kort efter var et eksperiment gået galt for heksemesteren, og han var blevet overtaget af en ond ånd, så ledes at han nu var blevet til en Skygge.
Kat så på den unge hoppe og snakkede stille med Sølvskygge. Denne hoppe viste sig at være en af Sølvskygges kusiner, og denne hed Meljanna. De blev dog hurtigt enige om at de måtte hjælpe hende, før de drog videre. Derfor valgte de at stoppe her for natten, så Meljanna kunne hvile sig. Kat fandt nogle urter i skoven, som hun lavede til en grød, og dette smurte hun ud over de forskellige sår. Endnu videre lavede hun også et styrkende afkog, som hun fik hoppen til at drikke og kort efter sov hoppen. Kat og Sølvskygge var enige om at der skulle holdes vagt, for en sikkerhedskyld, de delte natten imellem sig og spiste aftensmad. Efter maden besluttede Kat sig for at træne en tid, Sølvskygge fortalte hende at han nok skulle holde øje med Meljanna, og kontakte hende hvis noget var galt. Kat nikkede, tog sadeltasken med og gik lidt afsides. Her tog hun sin kofte, skjorte, strømper og støvler af, så hun kun stod iført et brystbånd og bukser. Derpå tog hun de to korte elviske sværd og gav sig til at træne.

***

Ikke så langt derfra havde en gruppe elver ligeledes slået lejer for natten. De havde også sat vagtposter, og en af dem fornemmede nogle blinkende genstande i skoven længere fremme, hvilket elveren rapporterede tilbage, ved hjælp af lyde som passede til de dyr, som var aktive på dette tidspunkt.. Elveren fik svar tilbage på samme måde, og kort efter var elveren afløst.
Ved at liste sig lydløst over skovbunden, nåede han hen til det sted hvor Kat trænede. Det overraskede elveren at se en halvelverpige træne med to elviske sværd, og så alene, uden beskyttelse af andre. Men der var noget ved denne pige, som fik elveren til at blive og følge hendes træning. Efter ca. to minutter fløj en dolk i retningen af elveren og landede for fødderne af denne. Elveren blev så overrasket over denne dolk, så denne hoppede et skridt til siden – og blev navlet til træet med en anden dolk, som ramte højre ærme. Kat havde følt sig overvåget og havde på nogle få sekunder fundet et par dolke fra sadeltasken, som hun havde kastet. Derefter havde hun igen grebet sine elviske svæd og var klar til angreb. Elveren gav sig til at råbe på menneskenes sprog:
”Så stop dog de kast!!! Det sidste her kunne have ramt mig i armen!!” Kat kunne høre at stemmen tilhørte en mand, og blev overrasket over den elviske dialekt. Hun stod og så på elvermanden, med et undrende blik i øjnene, uden at røre sig. Dog havde hun stadig de to elviske sværd i hænderne.

Inden hun nåede at tænk ret meget over det, var der pludselig en klinge rundt om hendes hals. En stemme hviskede ligeledes på menneskenes sprog:
”Rør dig og du er død. Smid så de våben.” Kat holdte fast i sværdene, dog lidt løsere end før. Hun så andre elvere, både mænd og kvinder, komme frem fra buskene og fjernede dolken fra deres vens ærme. En af dem tog endda dolken op fra jorden, og så undersøgte den. Hun vidste at elveren bag hende ville gøre alvor af sine ord, så hun stod helt stille, og så på de forskellige... Der gik et lille stykke tid hvor de snakkede hviskende sammen, men alt blev stille da Sølvskygge kom frem, efterfulgt af Meljanna, som var vågnet ved råberiet. Sølvskygge så fra gruppen ved træet og hen på Kat og den elver som holde hende der. Der lød et suk i en tanke fra ham, hvor efter ordene kom i hendes og elvernes bevidsthed:
*Kan du da ikke træne bare en halv times tid, uden at komme i konflikt med nogle?* Elverne så fra Sølvskygge til Kat og tilbage til Sølvskygge. Kat sukkede, og svarede:
”Hvordan skulle jeg kunne vide at der var elvere så tæt på Birkelund? Jeg nåede kun lige de opvarmende øvelser, før de forstyrrede mig. Og efter som jeg troede det var en orker eller gobling, ja, så reagerede jeg som jeg gjorde. Men nu kan jeg se at jeg skulle have givet mig tid til at lytte efter i stedet.” Elveren bag hende lod klingen gå tættere på hendes hals, og Kat brummede misfornøjet, men var ellers stille. Hendes tanker der imod vrimlede med ideer om hvorfor denne gruppe elver var her.

Sølvskygge gik roligt hen til den elver som holdte hende, og bed blidt rundt om elverens sværdarm.
”Hvis du ikke slipper min ven nu, så bider jeg til..” Alle elverne stirrede nu på Kat, og den elver som havde holdt hende, fjernede sværdet fra hendes hals. Sølvskygge slap elverens arm og gik tilbage til Meljanna, som nu var sunket sammen. Kat havde også fået øje på hoppen, og var nærmest styrtet over til hende, ligeså snart sværdet var fjernet. Hun nåede at være henne ved Meljanna, inden hun sank sammen. Hvidt lys stod om Kats hænder, da hun lagde dem mod hoppens hals, hun fulgte med da hoppen sank sammen. Sølvskygge kom hen og lagde sit hoved på Kats skulder og det hvide lys blev kraftigere. Elverne kom hen ved siden af Meljanna, og satte sig.
”Hvad er der sket med hende??” Kat så op fra Meljannas hals og så ægte bekymring i deres ansigter. Hun kunne også se et grønligt lys imellem dem og Sølvskygge. Nu hvor hun tænkte over det, så kunne hun også mærke den kraft som kom fra elverne.
”Hun undslap en skygges klør, for at bringe mig og hendes fætter oplysninger. Skyggen har fanget tre unge Mearaer og holder dem fanget på sin borg, syd for Ainadôr. Jeg var enlig på vej til Birkelund, for at besøge beboerne der for en tid. Men det må vente. Lige nu er min opgave at hjælpe Meljanna, for så at befri de andre tre fra skyggen.” Kat havde, mens hun talte, vendt alt opmærksomhed mod Meljanna, så hun så ikke elvernes ansigter. Først da Meljanna sov, rejste hun sig og strakte sig. Det var længe siden hun havde sat så længe med en såret. Men efter nogle strække øvelser, kunne hun igen bevæge sig smidigt. Sølvskygge havde, sammen med nogle elvere, hentet resten af Kats oppakning. På kort tid havde de flytte begge lejre sammen til en. Kat nikkede hen for sig selv. Dette skulle nok kunne gå…

Omkring en halvtime efter at Kat havde rejst sig fra Meljanna, havde hun igen taget sine øvelser op, uden at tage sig af elvernes undrende blikke. De spurgte Sølvskygge, hvor hun havde fået våbnene fra, og Sølvskygge svarede at de havde været en gave fra hendes fader. Hvad angik hendes kampteknik, så var det to smede i Birkelund som havde oplært hende, de var begge halvelver.
Da Kat var tilfreds med sine øvelser, efter en times træning, stoppede en af elverne hende. Det var den samme, som havde holdt hende med sit sværd mod hendes hals, en ung mand, der så ud til kun at være et par århundrede gammel. Kat så letter skulende på ham.
”En træningskamp er hvad jeg ønsker. Du kan da umuligt være træt efter kun en times træning. Jeg vil væde min bue på at du normalt træner flere timer om dagen.” Kat smilede og nikkede, hvorefter hun stillede sig i position, klar på hvilket som helst angreb han kunne komme med.
Han startede ud med et barnligt slag, bare for at drille hende, men hun afværgede det uden problemer, og sagde intet. Han rynkede panden og prøvede et nyt angreb, som hun igen afværgede. Han nikkede og angreb for alvor, Kat parerede og angreb næsten på lige fod med elveren, og der blev ikke sparet på kræfterne. De kæmpede med hele sjælen lagt i. Hvert slag faldt præcist og perfekt. De andre elverne havde ikke set noget magen til i lang tid, og da de regnede med at Kat ville være træt, ja, så blev de igen overrasket… Kat nægtede at give op, hun parerede og angreb i samme tempo som elvermanden. Men da han efter en time, og med et smil satte tempoet yderligere op, lavede Kat én fejl. Han tog chancen, og vandt. De bukkede for hinanden, hvor efter Kat sank i knæ. Elvermanden satte sig på hug ved hende.
”Hvad skete der? Var jeg for hård??” Kat så op, smilende over hele ansigtet. Elverne vidste ikke hvad de skulle sige til dette… Nu grinede Kat kort og med en kraftanstrengelse rejste hun sig. Hun rystede smilende på hovedet.
”Nej, de var ikke for hård. Jeg har bare aldrig kæmpet mod en fuldblodselver før, og det føles som to dages kamptræning.” Hun så et smil brede sig hos elvermanden. Han rakte hånden frem og sagde:
”En ære at møde dig, Kat. Mit navn er Leeron. Og du kan med noget ekstra træning nemt nå op på vores niveau.” Kat tog i mod hånden, smilede og nikkede. De gik hen og satte sig rundt om bålet, og snart gik snakken lystigt.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...