Frøslevlejren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2017
  • Opdateret: 8 maj 2017
  • Status: Igang
Til konkurrencen om frøslevlejren

1Likes
4Kommentarer
68Visninger

1. Frøslevlejren

Fra 13. august 1944 - 5. maj 1945

Jeg troede først at vi skulle til Sverige. Det skulle vi ikke. Jeg kunne mærke at alles humør sank, da vi fandt ud af det. Det steg dog lidt igen, da vi fik besked om, at vi ikke skulle til Tyskland. Det ville da også have været det værste. Vi kom alle fra Sjælland. Horserødlejren, hed det. Vi var over syv hundrede mennesker, som nu skulle videre, og det var ikke fordi der var sket noget specielt. Det var bare en helt almindelig fredag. Den trettende august. Og nej. Jeg er ikke overtroisk, men det var altså fredag den trettende. Det er slet ikke en dårlig dag. For mig, blev den faktisk kun bedre. Næsten.

Barakkerne var utætte
Desuden var det Maattefletteriet, Sygebarakken, to kvindebarakker, værkstederne, vaskeriet, 2 spisebarakker samt aflusningsbarakken.
Hver mandebarak havde 6 wc – kummer og 12 vaske – kummer til at betjene barakkens ca. 150 mænd.

Sidst i marts 1945 var lejren vokset. da sov der ofte to mand i hver køje.
Vi var efterhånden mange. Måske flere tusinde. Alle sultne efter mad. Jeg vidste godt, at vi havde gode forhold hernede. I hvert fald i forhold til dem i Tyskland. 

10-12 flygtede derfra

Bibliotek med flere tusinde bind. Det blev en vældig succes med op til 400 udlån om dagen.  

Sygebarakken var meget primitiv indrettet. I løbet af december 1944 kunne man indrette en operationsstue i lejren. 

Der var nu to dage til juleaften. Nogle af de andre havde spurgt om vi skulle holde jul. Det var der ikke rigtig nogle der kunne svare på. 

Vi blev kaldt ud. Allesammen. Jeg vidste godt hvad det betød. Normalt blev vi ikke vækket midt om natten. Det var det værst tænkelige. To tyske soldater førte an. Vi andre skilte os på en lang række. Mit hjerte bankede. Jeg ville ikke af sted. Jeg ville ikke ned på nogen koncentrationslejr. Listen blev hængt op. De gik i gang fra en ende af. Jeg ventede bare på at mit navn skulle blive sagt. Men det gjorde det ikke. En regn af lettelse skyllede ind over mig. Jeg fik lov til at blive. Det var et mirakel. Jeg var så lykkelig. 

Jeg vågnede op til kulde. Det var nu den fireogtyvende december. Juleaften. Denne dag savnede jeg det derhjemme mere end noget andet. At kunne holde jul med familien. Ønske alle dem jeg kendte god jul. 
Døren blev åbnet til barakken. Det var stadig tidligt om morgenen, og normalt skulle vi ikke være ude før, midt på formiddagen. Ind kom en række mennesker fra Røde Kors. De havde gaver med, til alle fanger. Det varmede om hjertet. Der var virkelig nogle der tænkte på os. Vi var ikke alene. 
Vi brød alle ud i sang. Det var vi nødt til, med denne dejlige overraskelse. Der var godt med lækker mad, og selv flæskesteg, stod der på bordet til aftensmåltidet. Den var vist nok blevet doneret af den lokale slagter.
Selvom vi ikke måtte, holdte vi alligevel julegudstjeneste i vores barak. Jeg hørte, at nogle af de andre også havde gjort det, så der skete ikke noget ved det. Det var jo jul.


Gode forhold ang. mad og behandling af sygdomme, arbejde
Der var en lejrleder og i hver fange barak blev der udpeget en barakformand.
Der blev udpeget arbejdsledere (skulle holde orden mellem de andre fangere)
Man kunne få et bad en gang om ugen
Hver 6. uge kunne fangerne modtage en pakke. Den måtte ikke overstige 10 kg. Kun vasketøj, toiletartikler, 90 cigaretter eller 40 cerutter, eller 20 cigarer eller 100 gr. Tobak eller 2 normalpakker skråtobakker, måtte den indeholde.
Fangerne måtte hver måned modtage og afsende et brev. De måtte ikke fylde mere end 20 linier.
Når fangerne fik besøg, skulle der være en tolk til stede. 
En fange blev skudt fra vagttårnet, fordi han stod en halv meter for tæt ved pigtråden. Han var slet ikke klar over, at han ikke måtte stå der. En anden fange måtte lade livet, da han forsøgte at flygte. Han havde glemt minefeltet uden for lejren.
Dem i vagtposterne sang

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...