Livets vej

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2017
  • Opdateret: 8 maj 2017
  • Status: Færdig
Han kiggede hen på kommoden. Bogen faldt. Lyset faldt for ham, hans øjenlåg faldt og han faldt i søvn. Ingen vidste hvad han drømte og nok ingen gang ham selv. Han vidste faktisk ikke noget eller kun en ting, han vidste at han ingen andre udover ham selv vidste. Han var jo også gammel… han sidste timer før, havde også været lidt mærkelige, hvert fald ikke normale.

0Likes
0Kommentarer
43Visninger

1. Livets vej

Han kiggede hen på kommoden. Bogen faldt. Lyset faldt for ham, hans øjenlåg faldt og han faldt i søvn. Ingen vidste hvad han drømte og nok ingen gang ham selv. Han vidste faktisk ikke noget eller kun en ting, han vidste at han ingen andre udover ham selv vidste. Han var jo også gammel… han sidste timer før, havde også været lidt mærkelige, hvert fald ikke normale.

 

Det hele startet med at han sad på sin seng, han var lige flyttet i beskyttet bolig og var meget ensom. Førhen var han ellers så lykkeligt. Men det satte et hjertestop en stopper for, og  nu var han her.

KLONK, noget ramte ruden. Han løfted sig langsomt med knirken fra hans knæ op fra sengen og over til vinduet. Han rulled træ persiennerne fra og åbnede vinduet. mens kulden rakte som kolde arme ind af vinduet lænede han sig ud over vinduets kant og der. Ja lige der lå det der havde lavet en tydelig afmærkning i de ellers nye vinduer. Det var en gammel bog som havde ramt det og lå nu i potteplanten under ham.

 

Han tog den op og nærstuderet den. Det var underligt. den havde ikke nogen titel eller forfatter skrevet på forsiden. I langsomt tempo gled han hen over det kolde gulv og hen til hans yndlings stol og der gjorde han den største fejltagelse han nogensinde havde gjort.

 

Han åbnet bogen!

 

Og begyndte at læse!

Det var som magiske ord og linjer som talte til ham. Mens han læste dette var det som om han fløj. Ja nærmest fløj hen over byen, han følte sig helt ung igen. Det gode ved det var at han kunne flyve lige derhen hvor han ville, det var fantastisk. Han kunne nu se ned over de mange små mennesker der myldrede rundt nede i københavns travle gader og ud over havnens kulturliv. Han hverken frøs eller var bange. Nu havde han set det og følte mere trang til at flyve ud af danmark for første gang og på bare få minutter kunne han være et helt andet sted i verden. Det var fantastisk.

han prøved bare at svæve stille og lade de smukke vinde vise hvor det slutter. Det var lidt ligesom livet eller en sti, ja hvis man bare lader stien eller livet vise vej kan man ikke vide hvor man ender.

Han vågnede med et suk  og kom i tanke om at det naturligvis ikke var sandt men at det med flyveturen bare var en slags drøm. Han kigget lidt rundt på de smukke detaljer og lister rundt om på væggen mens han slæbte sig hen over til kommoden hvor han fandt en særlig plads til den. Lidt ligesom at den havde en særlig plads i hans liv.

 

Han kiggede hen på kommoden. Bogen faldt. lyset faldt for ham, hans øjenlåg faldt og han faldt i søvn. Ingen vidste hvad han drømte og nok ingen gang ham selv.

 

For man ved jo ikke hvad der sker efter døden.


   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...