Glasflasken og kortet.

Jakobs mor og lillesøster forsvinder, og Jakob bliver nødt til at finde dem. En mand kommer ind på hans værelse den aften, hvor han ikke kan sove. Hvem er han, hvad vil han?

0Likes
0Kommentarer
119Visninger
AA

1. Glasflasken og kortet

“Jakob!?” Råber min mor inde på det andet værelse. “Hvad!?” Svarede jeg højt. Der kom ikke noget svar. Det var underligt min mor svarer da altid. Jeg gik ind på hendes værelse. Tomt? Det var tomt, der var ingen mor, ingen lillesøster. “Hvad sker det” Sagde jeg svagt. “Hallo” Kaldte jeg, intet svar. Jeg gik nedenunder. Det store køkkenvindue stod åbent. En glasflaske kom flyvende gennem vinduet. Flasken blev smadret, da den rammer det hårde stengulv. En seddel kom til syne under alt glasset. Der stod noget, men det var meget sløret, som om at det var skrevet på den våde jord, men jeg var dog stadig i stand til at skimte, hvad personen havde skrevet. Der stod, at de havde min mor og min søster, og hvis jeg nogensinde ville se dem igen skulle jeg skynde mig!

 

Der fløj en mursten ind gennem ruden bag mig og en masse glassplinter lå ud over hele gulvet. Der var et kort omkring den, men jeg kan ikke læse kort. Jeg kendte kun en, der kunne læse kort, og det var min far, men min far flyttede ud, da jeg var fem år. Jeg tog min mobil op af lommen og ringede til min far, men der var ingen, som svarede.

 

Den aften kunne jeg ikke falde i søvn. Jeg vidste godt, at det er underligt for en der er 17 år, men sådan var det altså lige den aften. Jeg kiggede på min mobil flere gange for at se, om min far skulle ringe, men der kom intet. Omkring klokken to om natten vågnede jeg ved, at døren nedenunder gik op. Tunge fodskridt gik langsomt op af trappen. Jeg gemte mig under dynen, men jeg kunne dog stadig lige se dørhåndtaget til døren på mit værelse. Døren gik langsomt op og en høj mand kom ind på mit værelse. Han så mig ikke, så jeg listede over i hjørnet og gemte mig, men det er nok det værste gemmested i hele huset. Jeg kiggede op og så den høje mand lige i øjne. Han slog mig i hovedet med sin knytnæve og tog fat i min arm.

 

Efter noget tid vågner jeg på bagsædet i hans bil. Jeg fik øjenkontakt med ham i bakspejlet. Hans øjne var blå helt ligesom mine. Han begyndte at snakke “Det bliver en lang tur!” sagde han. Han havde den samme stemme som min far, men det kunne ikke passe. Jeg har ikke kunnet få fat på ham i snart tre år. Han tog en seddel op af lommen. Der stod det samme på den, som på den, jeg fik. “Jeg ved, hvor vi skal hen, søn!”. Jeg spurgte min far hvorfor han ville hjælpe mig. Han sagde at han stadig elsker min mor og ikke er kommet over hende.

 

Der gik ikke lang tid, før han holdte ind på en gammel bondegård. Han samlede en mursten op og kastede den ind på døren. Den gik op og ud kom min mor og lillesøster løbende ud.



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...