Den forkerte rejse

Novellen handler om en pige som ikke fik den rejse hun ønskede.

0Likes
0Kommentarer
31Visninger
AA

1. Den forkerte rejse

Vi stod ude i ørkenen. Vores fly fra København var styrtet ned på vej mod New Zealand og nu stod vi her. PÅ mirakuløs vis var vi alle overlevet, undtagen 1. Det var vores pilot, som ikke klarede den, ellers var alle ok og ingen var kommet til skade. Der var et par få af os som blev bange og begyndte at hidse sig op, nogle begyndte at græde og der var nogle der bare tog det stille og roligt og hjalp dem der var ophidset eller var begyndt at græde. Alt vores bagage var på mystisk vis forsvundet. Vi begyndte at gå lidt, jeg synes jeg kunne se en skygge længere henne, jeg sagde til de andre,“jeg synes vi skal gå hen til skyggen” ,de andre kan ikke se nogen skygge. Jeg går derhen alligevel og de andre følger bare med. Vi kommer hen til der hvor skyggen er, men det var ikke en skygge, det var piloten med alt vores bagage. Piloten var ikke død alligevel. Jeg spørger piloten om hvorfor han har alt vores bagage og hvordan han kom så hurtigt væk fra flyveren, han svarer ikke, han går bare. Vi fulgte efter ham, men det skulle vi aldrig have gjort.

 

Pilotens bror var der nemlig også. Han spurgte om vi havde lyst til følge med ham, det sagde vi ja til. Da vi havde gået lidt tid, kunne vi godt se, at han prøvede at narre os, så vi ville prøve at narre ham i stedet og det gjorde vi. Vi prøvede at bilde ham ind, at der var ved at komme en sandstorm, og når han så ville kigge bagud skulle vi kaste sand i hovedet på ham, så vi kunne komme væk. Vi løb så hurtigt vi kunne. Vi løb hen til flyveren for at komme ind, men piloten stod der, så vi kastede også bare sand på ham, så vi kunne komme ind i flyveren. Der var tilfældigvis en af passagerne som, var ved at blive uddannet pilot. Passageren hedder Morten. Morten ville prøve at få gang i motoren, og resten af os ville sørge for at den gamle pilot og hans bror ikke kunne komme ind, for vi ville ikke have dem ind i flyveren. Morten fik gang i motoren, men flyvemaskinen ville ikke lette og Morten tænkte at det nok var fordi at den gamle pilot havde gjort et eller andet, så vi ikke kunne flyve. Min far ville så gå ud for at kigge om der var et eller andet, der forhindrede os men der var intet at se. Piloten kom hen til min far og sagde, “nu tager jeg dig til fange,” min far råbte hjælp, og vi hørte ham selvfølgelig. Vi kom hen til, hvor han sad og piloten sagde, “ enten hjælper jeg jer med at få flyveren i luften og jeg kommer med eller jeg bliver her i ørkenen sammen med jer og din far”. Jeg sagde til piloten at jeg ville have min far tilbage.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...