Krigen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2017
  • Opdateret: 8 maj 2017
  • Status: Igang
Der er mørkt, der er koldt. Jeg fryser hvor er jeg. Jeg kalder efter hjælp, men ingen svarer. Det eneste jeg kan høre er en lille lyd af tomheden. Jeg tager min hånd op til panden, men da jeg tager den tilbage, er den fuld af blod.

0Likes
0Kommentarer
46Visninger

1. Tomheden

Der er mørkt, der er koldt. Jeg fryser hvor er jeg. Jeg kalder efter hjælp, men ingen svarer. Det eneste jeg kan høre er en lille lyd af tomheden. Jeg tager min hånd op til panden, men da jeg tager den tilbage, er den fuld af blod. Lyset bliver tændt og mine øjne svier og bliver helt røde. Jeg kan lige skimte en lille spinkel mand der står med en våd klud. Da jeg for mit syn tilbage spørger manden om jeg er ok og hvordan jeg er havnet i en kælder midt ude i ørkenen i egypten. Manden spørger om jeg var med i krigen?

Jeg svarede ham ikke. Jeg kan ikke rigtigt huske noget ud over at jeg fik en stor ting i panden og faldt om. Da jeg kom til mig selv havde jeg en underlig fornemmelse. Jeg kunne ikke sige hvad det var men det var meget spøjst. Manden sagde at jeg skulle lægge mig lidt og få lukket øjnene. Jeg er svimmel jeg er nøgen og der er helt hvidt. Og billederne flyver bare rundt. Jeg kan mærke krigen igen. Et billed af min ven der skyder en anden dukker frem. Det er som at gentage sit liv, i perspektiv. Det er ikke rart men hvis jeg skal vide hvad der skete skal det gøres. Jeg lukker mine øjne helt og lever mig ind i det. Alle mine billeder fra krigen kommer frem. Jeg går tilbage til starten og starter der. Jeg vil altså bare vide hvad der er sket, en side dukker frem. Det er lidt utydelig men kan lige skimte det, det er et brev et brev fra min far

men han døde jo for flere år siden.

Jo mere jeg ser, jo mere spændende bliver det. Jeg gnider mine øjne og starter med brevet.

“Kære Viggo

Når du høre dette brev lyder det nok meget spøjst men det passer jeg lever og har lige set dig vi mødes i krigen.

Jeg skriver dette brev fordi jeg savner dig og har fundet dig jeg ved alt hvad der skete i krigen så hør her.

En tidlig morgen tog dig og Frederik til lufthavnen for at hjælpe i egypten med borgerkrigen, i fløj præcis kl: 18.30 i sad nederst i flyet på plads 112 og 113 men efter et par timers flyvning sagde flyet pang og sprang i luften. Vi landede allesammen i ørkenen i Vista-floden lige ude foran et værksted hvor man lavede fly vi satte flyet af og fik et lift til træningslejren hvor vi skulle komme i form hvis der nu skulle ske noget der gik ikke lang tid før vi blev angrebet. Der kom bomber og blev skudt.

Jeg fik dog heldigvis dig på nakken og kom væk men frederik døde.

Jeg førte dig til et sikkert sted langt ude i Sinai ørkenen, hvor jeg satte en mand til at passe på dig, hvorefter jeg tog tilbage til træningslejren for at deltage i krigen.

Kærlig hilsen din far








 

 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...