Drømmekage

Alle drømmer, men er drømme overhovedet nyttige og skal man tro på dem.

2Likes
0Kommentarer
61Visninger

1. Drømmekage

Jeg kigger ned på tallerknen og snerper min mund sammen. På den hvide tallerken står der en gul firkant med noget, der mistænkeligt nok ligner brun snask, ovenpå. AD! Jeg skubber brat tallerken fra mig og lægger armene over kors, imens jeg surmuler over mors dumme, snaskede kage. Far kigger op fra avisen; “Jamen Ida dog, kan du ikke lide drømmekage?”

“Drømmekage?”

Far sender mor et forbavset blik. Min hjerne arbejder på højtryk. Jeg kan mærke at den snart koger over. Hvad er der galt i at jeg ikke kender den kage. De er dumme. Begge to. Mor smiler bare;

“Vil du høre en historie?”

“Nej!”

Mor flytter lidt utilpas på sig.

“Jamen, hvad hvis det er en god historie, Ida?”

Egentligt ikke, tænker jeg, men jeg kan høre mig selv svare ja. Mor er en god historiefortæller og da jeg var lille, plejede hun altid at fortælle mig en godnathistorie, før jeg skulle sove. Det gør hun bare aldrig mere.

 

“Engang var jeg på besøg hos en mærkelig, gammel dame, ved navn Jytte Andersen” begynder mor. “Jeg var nyuddannet journalist, og skulle interviewe hende omkring hendes nye opskrift på drømmekage. Hun serverede den for mig og så snart jeg havde taget en bid, faldt jeg i søvn!”

Det er i hvert fald løgn, farer en tanke igennem mig. Man falder ikke bare i søvn af at spise kage, det ville også være mærkeligt. Mor fortsætter uden at opdage at jeg har fået mistroiske rynker i panden.

“Jeg drømte at den mystiske dame, ved navn Jytte Andersen, hev mig rundt i mine tanker. Jeg var på en slags drømmerejse inde i min underbevidsthed, og da jeg vågnede følte jeg at var blevet 1000 gange klogerer på mig selv. Det var den mest fantastiske drøm, jeg nogensinde har oplevet”

Mine øjenbryn er nu forsvundet helt op i håret. Jeg skæver til far, der nu er forsvundet helt omme bag sin avis, imens han undertrykker et fnis.

Mor ignorerer os bare og fortsætter;

“Det siges at Jytte Andersen puttede Støhl i dejen”

“Støhl?”

“Det er en uhyre sjælden ingrediens og det er den der trækker dig med på drømmerejsen. Og ved du hvad. Der er Støhl i den drømmekage der står foran dig lige nu, Ida”

 

Jeg kigger ned på den snaskede kage og tager en bid. Bare for en sikkerheds skyld. Men der sker ikke noget. Hvordan kunne jeg hoppe på sådan en røverhistorie. Jeg rejser mig brat op og traver surt ind på mit værelse. Jeg smider mig på sengen og mærker hvordan min dag lige er blevet spoleret. Dumme mor. Jeg ligger og surmuler indtil søvnen indhenter mig. Jeg bliver hvirvlet ud af mine dystre tanker og ind i mine drømme. Foran mig står en mærkelig, gammel dame. Hun rækker mig hånden og hvisker disse ord “følg med mig”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...