MISANTROPI

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2017
  • Opdateret: 7 maj 2017
  • Status: Igang
OG GUD SAGDE ”LAD DER BLIVE LYS!” OG LYSET BLEV TIL - KUN FOR AT BLIVE SLUKKET AF MENNESKET. // Solen er gået ned, men månen er her stadig og lyser forhåbentligt lidt endnu. Jeg er nutid, men drømmer i datid og taler til en verden af høje stemmer, hvor de hviskende altid bliver glemt. Alle er på min skydeskive, men ikke alle vil føle sig ramt af pilen. Måske er det allerede for mørkt til at sigte.

3Likes
4Kommentarer
399Visninger
AA

2. X PUBLIKUM X

 

At være eller ikke at være hovedpersonen, det er spørgsmålet. Det hele starter med en selvbiografi. S-E-L-V-B-I-O-G-R-A-F-I. Din historie, fortalt af dig. Og så alligevel ikke. Du lader nemlig andre holde blyanten, fordi du er bange for, at den ikke bliver en bestseller. I virkeligheden er den kun forklædt som en selvbiografi, men alle er ellevilde med den alligevel – ellevilde, siger jeg dig! Copyright er så en mindre detalje. At være eller ikke at være en selvbiografi, det er spørgsmålet. Uanset hvad bliver den filmatiseret, og du bilder dig ind, at du er hovedpersonen, selvom du egentligt kun har en birolle – hvis du overhovedet har det, for godt nok har du kostumet og kender alle replikkerne, men det er nok mere realistisk at betragte dig som tilskuer. Ja, du læner dig blot tilbage i biografsædet, snupper et par popcorn fra sidemanden, betragter mesterværket. Du bedømmer ikke engang filmen, men er mere interesseret i de andre tilskueres reaktioner. Faktisk er du den reklame, biografen viste, før filmen overhovedet begyndte. Du er et retoucheret smil med en maske, der har fået lidt for meget tape. Den er nærmest syet fast, jeg kan se den stramme. Og da filmen er slut, rejser publikum sig op og jubler – alle, bortset fra dig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...