DUGGEDE RUDER

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2017
  • Opdateret: 7 maj 2017
  • Status: Igang
Samling af især minimalistiske tekster, heriblandt "Flimmerhjerte på skrå" og "En tobenet stol med stenhjerte" // Uddrag af førstnævnte: Fjernsynet begynder at flimre. Igen. Der er sorte og hvide prikker overalt. Noget er galt med signalet. Fuck. Kun enkelte gange er der et glimt af en pige med et vandfald løbende ned ad kinderne. [...] Min stemme prøver at efterligne skrattet fra fjernsynet. Min krop er inficeret af de sorte og hvide prikker. De æder mig, med knogler og det hele. Gnasker løs og spørger, om der også er dessert.

4Likes
0Kommentarer
227Visninger
AA

2. Flimmerhjerte på skrå

 

Jeg ligger alene i min seng. Det gjorde jeg også for fem timer siden. Lyset er slukket i hele huset. Det er blevet mørkt udenfor. Tror jeg da nok. Her havde været stille, hvis det ikke var for fjernsynet. Lige nu vises en udsendelse om en død hund. Fuck, hvor er jeg træt. Gab. Måske fordi jeg ikke har sovet i fire døgn. Måske fordi det regner udenfor. Måske fordi min pude er våd.

Jeg bør nok rejse mig. Eller ikke. Det er ikke, fordi jeg har noget at nå. Ikke fordi nogen siger, at jeg skal. Ikke fordi nogen vil savne mig, hvis jeg bliver liggende. Jeg har fjernbetjeningen i den ene hånd og telefonen i den anden. Jeg zapper lidt frem og tilbage. Fra den ene kanal til den anden. Zap, zap, zap, zap. I takt med urets tik-tak-tik-tak.

Fjernsynet begynder at flimre. Igen. Der er sorte og hvide prikker overalt. Noget er galt med signalet. Fuck. Kun enkelte gange er der et glimt af en pige med et vandfald løbende ned ad kinderne. Jeg bliver nok nødt til at ringe til nogen i morgen. Eller overmorgen. Nogen, der ved noget. Nogen, der kan gøre noget. Jeg har ikke forstand på fjernsyn.

Jeg rejser mig og ringer efter den sædvanlige pizza. Det er en mand, der tager telefonen i dag. Min stemme prøver at efterligne skrattet fra fjernsynet. Min krop er inficeret af de sorte og hvide prikker. De æder mig, med knogler og det hele. Gnasker løs og spørger, om der også er dessert. Men de bliver afbrudt af pizzamanden, der spørger, hvad jeg skal have. Nummer 34. Jeg er i tvivl, om den skal være med eller uden ananas. Det ender med at blive uden. Ananas koster ekstra.

Da jeg har lagt røret på, går jeg ud på terrassen i mine klipklappere. Den ene falder af, men det er lige meget. Mit venstre ben vejede i forvejen mere end mit højre. Det er koldt udenfor. Jeg tænder en lygte. Nogle fugle synger heavy metal. De har slået sig ned i et træ bagerst i haven. En af dem har begået selvmord. Nu ligger den på mine fliser. Fuck. Jeg går ind igen.

Billedet på væggen i min stue hænger stadig skævt. Det har det gjort i en måned nu. En måned. Rammen er også ved at være slidt. Det blev taget i 1994. Brylluppet. Jeg er personen til venstre. Jeg stråler mere end solen. Er varmere end solen. Er iført et smil større end solen. Nu er solen gået ned.

På skrivebordet ligger en stak bøger. Jeg har ikke læst en eneste. En med et sort omslag handler om en fugl.  Måske er det den, der ligger ude på mine fliser. Jeg ser på bogens bagside. Fuglens flok er fløjet sydpå og har efterladt den i kulden. Andet står der ikke. Fucking egoistiske fugle. Slet ikke så frie, som de prøver at bilde os ind. Nok har de vinger, men de er fanget i deres egen elendighed. Jeg står lidt og læser, mens jeg mærker de sorte og hvide prikker forsvinde. Signalet er tilbage.

Så ringer det på døren. Det må være pizzaen. Endelig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...