Det værste jeg nogensinde har oplevet skete idag

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2017
  • Opdateret: 7 maj 2017
  • Status: Færdig
Dette er en sand historie som skete omkring kl 17. 6 maj 2017.
Jeg ved ikke hvorfor jeg skrev den ned men jeg følte det var vigtigt.
Den er gul fordi jeg syntes ikke børn bør læse dette.
Det KAN være skræmmende for nogle.

0Likes
0Kommentarer
77Visninger

1. 06/05 2017

Mor står og klipper mit hår på badeværelset.
Jeg har det dårligt og har svært ved at trække vejret men står stille og lader hende blive færdig.
​Jeg vender mig mod spejlene og vasken på badeværelset og lader hende klippe den sidste tot.
​Hun bliver færdig og samler mit hår bagpå så hun lige kan tjekke om det ser godt ud.
​Imens står jeg foran vasken og spejlene elendigt til mode og kigger ned.
​Jeg prøver at holde mig oprejst ved at sætte hænderne i bordpladen men det hjælper ikke meget.
​Pludseligt begynder alt at blive sløret og sort "Det hele bliver sort" Siger jeg midt i et hulk.
​Det er det sidste jeg husker før alt blev sort.


Mørket var skræmmende og farligt.
​Jeg var bange og vidste ikke hvad jeg skulle gøre.
Mørket blev ved med at trække sig sammen om mig.
​Pludseligt mærkede jeg stor smerte ved maven og underlæben.
​Jeg så pludseligt mig selv stå bagved min mor mens hun stod og prøvede at vække mig.
​Mig der stadig stod men tæt på at falde.
​Jeg stod foroverbøjet med hovedet i vasken.
​Jeg havde slået læben ned i vandhanen og kanten af bordet blev presset mod min mave.
Alt gik pludseligt meget stærkt og det føltes som om noget trak i mig.


​Jeg vågner på badeværelset alt er stadig sort men der begynder at komme nogle farver frem.
​Mor får mig hen til toilettet og jeg sætter mig.
​"Hvad skete der?" Min mor står ved siden af mig og prøver at få mig til at blive siddende på toilettet.
​"Alt blev sort" Jeg begynder at græde. 
​Mor siger det er normalt men jeg tror hende ikke.
Ja det er normalt hvis man rejser sig hurtigt op og alt bliver sort, men det jo bare et par sekunder.
Jeg var væk i et par minutter..
Jeg troede jeg var død da jeg stod bag min mor og så hende prøve at vække mig.
Det er det værste jeg nogensinde har oplevet.
Jeg var så bange.
Og jeg var alene.
 

Jeg har det heldigvis fint nu.
​Men jeg kan ikke lade være med at tænke på om det nu var normalt.
Og om jeg faktisk var død da jeg 'drømte'.
​Jeg kunne jo ikke trække vejret..
​Men det kan også bare være jeg besvimede.
Men det tror jeg på en måde ikke på.
​Du/I er de eneste der ved dette.
​Selv ikke min mor ved det her..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...