Pretty Little White Lies

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Igang
One Direction er lige nu verdens mest berømte boyband, og umiddelbart med en ganske ren tavle. De er gode til at holde deres problemer private, og holde sig ude af paparazziernes synsfelt. Men det vil Jett Roosevelt lave om på. Han er ejer af en af de mest succesfulde sladderblade IMZ, og det ville blive hans bedste historie til dato, hvis han kan afsløre drengene fra One Direction. Han sender sin 21-årige datter Valentina afsted i håb om, at finde nogle mørke hemmeligheder og Valentina er mere end klar. Hun vil for alt i verden ikke skuffe sin far. Hvor langt vil hun egentlig gå for, at få fat i det hun søger? Den ene løgn efter den anden og Valentina finder sig selv i en umulig position, der vil rive hendes hjerte i to.


29Likes
33Kommentarer
6050Visninger
AA

6. Kapitel 5

“- Hvad med din mor?” Spurgte Liam og jeg trak på skuldrene.

“Hun er død,” løj jeg.

Løgn og latin. Jeg snakkede ikke latinsk, så det var bare en løgn.

Eller hun var død for mig. Men fysisk død var hun ikke. De sidste 2 timer havde jeg nok løjet mere, end i hele mit liv. Og jeg havde løjet en del gennem mine 21 år.

“Det jeg ked af,” sagde Louis oprigtigt og de andre gjorde sig enige - bortset fra Harry - han stirrede trodsigt ned i sin mobil, og nægtede at deltage i samtalen.

“Hun døde da jeg blev født,” sagde jeg ligegyldigt. “Jeg kendte hende ikke.”

… Akavet stilhed.

“Skal vi ikke tage i byen?” Spurgte Louis pludseligt.

“Nu?” Udbrød jeg. “Klokken er kun 5.

“Vi gå ned og spise?” Foreslog Liam. “Så kan vi tage i byen bagefter?”

“I’m in,” sagde Harry og lagde endelig sin mobil fra sig. Jeg gad ikke.

Jeg var træt.

Meget træt… Mhmhm, jeg kunne godt spise kage.

Banankage.

Bananfluer.

Var banankage bananfluers livret? Eller var det bare normale bananer?

“Val?” En hånd blev viftet foran mit ansigt og jeg kiggede forvirret på Niall.

“Hvad?” Spurgte jeg dumt og Niall lyste op i et smil.

“Skal vi gå?” Spurgte han og lagde sin mobil i baglommen. “De andre er smuttet?” det gik op for mig, at vi var de eneste tilbage.

“Shit,” udbrød jeg overrasket. “Jeg var vist lidt langt væk.” Jeg rødmede og fulgte efter Niall ud på gangen, og ind i elevatoren.

“Jeg er ked af det med din mor,” sagde Niall efter lidt tid og så oprigtigt på mig.

Åh Gud. Skyldfølelse.

Hmpf nej. De var dumme nok til at tro mig.

Bliv venner med dem

Find beviser for en skandale

Afslør dem

Smut

Det var slet ikke så svært. Jeg blev nødt til at finde min kolde side frem, selvom det var lidt svært. Bare lad som om, at de er ethvert andet job. Noget føles bare anderledes…

Mentalt klap i hovedet til mig.

Det var lang tid siden,  at jeg sidst havde et job. Jeg var ude af træning.

Fokuser Valentina!

“Det okay.” Jeg smilede glad og tog hans hånd. “Lad os få noget mad!” Min mave knurrede nærmest. Hold kæft, hvor var jeg sulten. Jeg hev nærmest Niall med mig og han grinede højt, da vi myldrede os igennem restauranten indtil vi fandt de andre.

“Nå der er i,” udbrød Liam. “Det var fandme på tide.” Jeg smed mig på en stol ved siden af Louis, og kiggede på menukortet.

“Vi faldt i staver,” undskyldte Niall og satte sig ved siden af  Harry. Stakkels Niall, at skulle sidde ved siden af Harry.

Ej okay.

Der var virkelig bare et eller andet ved den dreng, der pissede mig af.

 

👑👑👑👑

Jeg var mæt - propmæt- da jeg satte kursen tilbage mod værelset.

Jeg lignede en bowlingkugle.

Jeg vejede som en bowlingkugle og jeg trillede tilbage på mit værelse. Eller nej, måske ikke.

Drengene havde planer om at tage i byen, men ærligt var jeg skide træt. Egentlig burde jeg tage med, så hvis jeg var heldig at få et billede af dem tage stoffer eller whatever, men jeg var bare så fucking træt. De overlevede nok. Jeg ville trille i seng.

You get it? Fordi jeg var en bowlingkugle? Nej okay..  “Val, wait up.” Louis kom løbende med Niall lige i hælene.

“Skulle i ikke i byen?” Spurgte jeg forvirret og Louis nikkede ivrigt.

“Vi skal sgu da også lige gøre os klar,” forklarede Niall og kastede med hovedet. “Fabulous.”

Jeg fnes og nikkede. “Fair nok.”

Samtalen gik lidt død. Vi havde ikke kendt hinanden længe nok til bare, at kunne have en samtale kørende. Det ville nok tage et par dage, før vi nåede til det punkt. Forhåbentlig nåede vi da til det.. Ellers ville der gå lidt koks i min plan.

Det tog ikke drengene vildt lang tid, at gøre sig klar og jeg var hurtigt alene. Helt mutters alene på mit hotelværelse. Hurtigt dykkede jeg ned på bunden af min kuffert, og fandt et kamera frem.

Og ikke et helt normalt kamera. Nej, det var specielt.

Den var meget lille, nærmest på størrelse med min tommelfingernegl og kunne perfekt lige placeret nede i den ene potteplante. Men kun lige nede, så den stadig kunne optage værelset. Hvis nu Louis skulle beslutte sig, at lave nogle underlige ting.

Og så trillede jeg ellers i seng. Hold kæft, hvor var jeg smadret.

Det endte dog ikke med, at jeg fik særlig meget søvn - eller sådan føltes det. En vis Louis Tomlinson besluttede sig, at komme væltende ind på mig værelse da klokken blev 2 om natten.

“Shh, Louis,” tyssede jeg irriteret. “Jeg sover.”

“Åh Valentina!” Sang han og væltede ned i dobbeltsengen, så jeg måtte rykke mig for ikke at få hans fede røv i hovedet.

“Fuck af,” hvæsede jeg, men han var fuld til at fatte noget. “Jeg håber du får de sygeste tømmermænd i morgen.” Med de ord vendte jeg mig om og smækkede øjnene imens han bare grinede af mig.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...