Pretty Little White Lies

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2017
  • Opdateret: 16 jul. 2017
  • Status: Igang
One Direction er lige nu verdens mest berømte boyband, og umiddelbart med en ganske ren tavle. De er gode til at holde deres problemer private, og holde sig ude af paparazziernes synsfelt. Men det vil Jett Roosevelt lave om på. Han er ejer af en af de mest succesfulde sladderblade IMZ, og det ville blive hans bedste historie til dato, hvis han kan afsløre drengene fra One Direction. Han sender sin 21-årige datter Valentina afsted i håb om, at finde nogle mørke hemmeligheder og Valentina er mere end klar. Hun vil for alt i verden ikke skuffe sin far. Hvor langt vil hun egentlig gå for, at få fat i det hun søger? Den ene løgn efter den anden og Valentina finder sig selv i en umulig position, der vil rive hendes hjerte i to.


28Likes
33Kommentarer
4406Visninger
AA

4. Kapitel 3

“Ihh, held og lykke.” Thea gav mig et spontant kram og jeg grinede lavt. Med mine lyserøde kufferter i hånden - ja, man havde vel brug for tøj. Jeg anede ikke, hvornår jeg ville komme hjem - jeg stod udenfor Hotel D’more. Chaufføren stod pænt og ventede på Thea var klar til, at blive kørt til lufthavnen så hun kunne komme hjem. Nu var vi 1 times flyvetur hjemmefra.

Las Vegas Baby.

“Er de kommet?” Spurgte hun nysgerrigt og lænede sig lidt tilbage, så hun kunne smugkigge ind af vinduet

“Thea!” Skældte jeg og daskede til hende, så hun grinede. “De ankom for nogle få minutter siden.” Jeg trak på skuldrene.

“Held og lykke,” sagde hun for nok tiende gang. Jeg smilede bare til hende.

“Undskyld mig, men jeg skal ind og skabe en scene.” Jeg blinkede til hende og gav mine kufferter, til den nærmeste piccolo. Jeg havde en plan. Jeg hoppede lidt nervøst og Thea klappede i hænderne.

“Hvor bliver det fedt!” Hun så spændt på mig. “Jeg kigger på gennem vinduet.”

“Det bliver så akavet,” stønnede jeg lavt, så folk ikke kunne høre mig. Jeg pustede tungt ud og samlede mig selv. Så marcherede jeg lige ind og satte kursen mod den flok på 4 drenge. Jeg gik efter den nærmeste og satte farten op.  Det gjaldt om at gøre det, inden jeg nåede at tænke for meget, og fortryde.

“Din idiot.” Fik jeg højst presset ud i det øjeblik han så på mig, lod jeg hånden svinge hen over hans kind. Lyden gav genlyd og pludseligt var der stille i lobbyen. Alle gloede på mig og jeg mærkede pludseligt, at jeg blev nervøs.

Fuck..

“Åh gud det må du undskylde!” Udbrød jeg og gjorde mit bedste for, at lyde forskrækket. “Jeg troede du var en anden.”

Drengen, eller nok rettere manden, gned sin kind og en af hans venner brød pludseligt ud i grin.

Øhh..

Okay så.

“Hold kæft, Louis!” Hvæsede han vredt og ømmede sig lidt.

“Men hun.. haha.. slog.. hahaha.” Hans ben kollapsede næsten, fordi han grinede så meget og han måtte støtte sig til sin blonde ven. Den sidste så bare overbærende på ham, som om han var vant til det. Det var han nok egentlig også. Okay så hvis den grinede dreng var Louis, så var den anden Liam og den blonde Niall. Det ville sige, at jeg havde slået Harry.

 

Jeg byttede altid rundt på dem.

Så havde vi da det på plads..

 

“Jeg er virkelig ked af det,” prøvede jeg igen, og forsøgte at lyde oprigtig.

“Sikkert,” mumlede Harry bare muggent. Jeg sukkede. Det havde været meningen at jeg skulle slå Liam, fordi han rygtes at være den sødeste. Jeg havde allerede fejlet. Det var meningen at jeg skulle slå Liam, sige undskyld, han ville tilgive mig og vi ville falde i snak.

 

Nu gjaldt det bare, at få nøglen til mig værelse. Så måtte jeg justere planen senere.

👑👑👑👑

“Undskyld hvad!?” Udbrød jeg højt så hele lobbyen blev stille. Receptionisten rømmede sig.

“Der er sket en fejl og dit værelse er desværre blevet lejet ud.”

“Ja, jeg hørte det godt den første gang,” hvæsede jeg og stak næsen i sky. Ved du overhovedet hvem jeg er?” Den stakkels receptionist så helt forskrækket ud.

Han fuckede med mine planer, så han skulle bare fucke sig selv.

Det gav ingen mening.

Hmpf.

“Ja, mrs-”

“Så skaf mig et værelse,” afbrød jeg ham og trak min mobil op af min taske. “Min far bookede suiten for flere uger siden.” Det var ikke løgn. Min far havde godt regnet ud, at jeg ville sige ja til ‘missionen’. Han kendte mig for godt.

Det ville jo også være underligt, hvis han ikke gjorde.

Han havde opdraget mig.

Eller.. Det havde barnepi-

“-Du kan være ved os?” Foreslog Louis pludseligt. De havde stået bag ved mig og åbenbart lyttet med. Smuglyttere.

“Louis!” Bed Harry. “Hun slog mig.” Louis holdte sit grin inde.

“Og netop derfor kan jeg lide hende,” fastslog han og vendte opmærksomheden mig mig.

“Det fint med mig,” sagde Niall og Liam gjorde sig enig.

“Kom nu Haz,” lokkede Louis. “Jeg skal endda nok dele værelse med hende.” Jeg bed mig i læben og overvejede, hvad jeg skulle sige. Det her var ikke en del af planen.

Vent hvad?

Dele værelse med mig? Et grin fløj over mine læber og jeg nikkede hen mod mine kufferter, som var ved at springe, fordi de var propfyldte.

“Det kommer du til at fortryde.” Et drillende smil spillede over mine læber. “Jeg har forfærdeligt mange ting.”

“Det har jeg også,” indrømmede han og så bedende på mig. “sig ja?” Planen var at jeg skulle blive venner med dem.. Og hvad gjorde man ikke for, at gøre sin far glad.

“Ja okay,” sagde jeg tøvende og receptionisten rakte mig en nøgle. “men kun indtil de har et værelse frit.”

“Hvis hun viser sig at være en sindssyg fan, som kidnapper os, så slår jeg jer ihjel.” Harry sukkede og Niall klappede ham trøstende på skulderen.

“Det skal nok gå, Haz.”

“Skal du have hjælp med at bære?” Tilbød Liam og jeg smilede taknemmeligt, og nikkede mod piccoloen.

“Tusind tak, men jeg tror han har klare det.” Jeg vendte mig mod receptionisten. “Forvent ikke 5 stjerner herfra.” Jeg fnøs irriteret og prøvede at skjule min nervøsitet.

Jeg anede ikke hvad jeg foretog mig. Receptionisten så lettere forskrækket på mig, men jeg ignorerede det. Jeg havde allerede fra barnsben lært, hvordan jeg skulle opføre mig. Jeg lå i overklassen og sådan var jeg opdraget. Det kom bare lidt mere ud, når jeg foretog mig noget på vegne af min far. Alt hvad jeg gjorde kunne komme tilbage og skade hans firma, og dermed ham. Det ville jeg for alt i verden gerne undgå. Måske skulle jeg tone det lidt ned. De skulle nødigt få den forkerte opfattelse af mig.

 

For sent. Det havde jeg nok ødelagt.

 

Okay ny plan..

  I den her historie kommer jeg nok til at ekspermentere lidt med skrivemåder undervejs, men det skal i ikke tage jer af. Jeg prøver lige at finde min egen skrivestil pt. :D Men jeg har gode nyheder - altså til dem af jer, der læser med på If I Could Fly-serien - 4'eren er næsten klar. Næsten! Og jeg er simpelthen så spændt. Anyways, nu begynder vi at komme ordentligt igang. Bær over med den langsomme start :P  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...