Pretty Little White Lies

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2017
  • Opdateret: 16 jul. 2017
  • Status: Igang
One Direction er lige nu verdens mest berømte boyband, og umiddelbart med en ganske ren tavle. De er gode til at holde deres problemer private, og holde sig ude af paparazziernes synsfelt. Men det vil Jett Roosevelt lave om på. Han er ejer af en af de mest succesfulde sladderblade IMZ, og det ville blive hans bedste historie til dato, hvis han kan afsløre drengene fra One Direction. Han sender sin 21-årige datter Valentina afsted i håb om, at finde nogle mørke hemmeligheder og Valentina er mere end klar. Hun vil for alt i verden ikke skuffe sin far. Hvor langt vil hun egentlig gå for, at få fat i det hun søger? Den ene løgn efter den anden og Valentina finder sig selv i en umulig position, der vil rive hendes hjerte i to.


28Likes
33Kommentarer
4478Visninger
AA

3. Kapitel 2

Jeg holdte kjolen frem og betragtede den, men jeg lyttede på Theas plageri.

“Kom nu. Kjolen skal jo ikke gå til spilde,” bad hun. “Og det bliver røvsygt uden dig.” Jeg smilede og lagde kjolen fra mig. Det var en virkelig smuk sølv, metal agtig kjole.

“Jeg burde nok pakke,” sagde jeg modvilligt. “Min far sender mig afsted i morgen og jeg ved ikke, hvornår jeg kommer hjem.”

“Hvordan vil du overhovedet bærer dig ad?” Spurgte hun og smed sig på min hvide chaiselong, mens hun observerede mig pakke nogle småting. “Jeg har hørt, at de virkelig passer på.”

“Ærligt, så ved jeg det ikke.” Jeg trak på skuldrene. “De er så private. Mange har forsøgt at komme ind på livet af dem for, at afsløre dem.” Jeg satte mig på sengen. “Men min far må virkelig stole på mig, med den her opgave.. Jeg kan ikke skuffe ham.” Thea rakte hånden frem og jeg tog den. Hun gav min hånd et klem og svingede vores hænder frem og tilbage lidt. “Jeg forstår dig godt,” svarede hun bare, før hun sprang op. “Men du slipper altså ikke. Du kommer med i aften, fordi din bedste ven dør ellers.”

“Okay okay.” Jeg smed hænderne opgivende op i luften og grinte. 3 høje bank lød og kort efter, skubbede Cedric min dør op.

“Åh, hej Mrs Thea,” sagde han overrasket og Thea vinkede bare kort.

“Halløj Cedric.” Jeg smilede kort og vendte opmærksomheden over til Cedric.

“Hvad vil du?” Spurgte jeg interesseret.

“Din far har bedt mig informere dig om, at han ikke vil være hjemme før i morgen tidligt,” sagde Cedric formelt. “Han modtog en melding om et hastemøde og fløj til Denver for nogle timer siden.”

“Som altid,” sukkede jeg lavt, men samlede mig hurtigt. “Det fint, tak Cedric.” Han bøjede hovedet, som altid, og lukkede døren pænt bag sig.

“Cedric er egentlig ret lækker,” sagde Thea tænksomt.

“Thea!” Udbrød jeg og Thea grinte højt. “Du er så nasty. Han er like 40!”

“Sorry.” Thea holdte overgivende hænderne op. Jeg rystede opgivende på hovedet.

“Du er umulig,” sukkede jeg og Thea lo.

 

Hun grinte faktisk utrolig meget. Sådan virkelig meget.

 

“Og det er du også,” konkluderede hun og klappede hænderne sammen. “Se så at hoppe i kjolen. Du kommer med til den her fest, om du vil det eller ej.” Jeg stønnede opgivende og tog kjolen.

“Det er også kun fordi den er så smuk,” mumlede jeg og satte kursen mod mit badeværelse. “Jeg tager lige et hurtigt bad.”

“Skynd dig!” Råbte hun efter mig og jeg hørte, at hun selv begyndte at finde sin kjole. Og lur mig ikke, om hun rodede min smykkeæske igennem.

👑👑👑👑

“Valentina!” Udbrød Mike glad, da han fik øje på mig. Han satte kursen hen mod Thea og jeg, mens jeg rakte min frakke til butleren.

“Mikey,” grinede jeg og bredte armene ud. Mike var Theas lillebror, seriøst den sødeste dreng på jorden. Han var lige fyldt 19, så lille var han vel ikke mere. Hvilket var underligt at tænke på, da vi jo var vokset op sammen. Nu følte jeg mig bare gammel.

“Hey taber,” hilste Thea og Mike trak sig fra mig.  “Hey grimme,” gav han bare igen og Thea rullede øjne af ham. Jeg smilede. Vi havde altid betragtet os selv som søskende. Vi elskede hinanden, men hold kæft hvor kunne vi skændes. Dog adskilte jeg mig med mit blonde hår og blå øjne, fra deres brune hår og grønne øjne.

“Åh, der er i.” Theas mor, Cheri, kom hen til os med et smil om læben. Klædt, fra top til tå, i det dyreste designertøj. “Og ikke et øjeblik for tidligt. Gå ind og find jeres pladser.” Hun gav os alle et lille skub hen mod stuen og vi grinede lidt af hende. Hun var perfektionist gange 100, så alt skulle være helt perfekt og ingen måtte komme for sent. Det havde Thea også mindet mig om en million gange, da jeg kæmpede med min kjole. Det var ikke min skyld, at den skide lynlås ikke kunne lide mig.

“Hun er da i højt humør i dag,” hviskede jeg til Thea, som bare rystede på hovedet.

“All day, every day.” Thea rullede øjne. “Nogle gange burde hun virkelig lære værdien af ‘at lave ingenting’”

Vi fandt hurtigt hen til vores pladser og til vores held skulle vi sidde sammen. Ellers ville det her da også blive røvssygt. Selvom jeg elskede de fleste sociale begivenheder, så var det politiske snak ikke lige mig. Jeg var, for at sige det pænt, ret ligeglad. Som eftermiddagen skred frem, begyndte solen at gå ned, og vi besluttede os for at gå en tur. Thea og jeg dansede rundt i gaderne, mens  Mike bare rystede på hovedet af os. Gadelamperne blinkede faretruende og der var ikke en eneste bil i syne. En høj skinger lyd, lød fra rundt om hjørnet og vi kiggede kort på hinanden inden vi gik derom. Juvel butikkens vindue var blevet smadret og 4 unge drenge, stod og kastede alt hvad de kunne få fat i ind i en hvid varevogn. I det fjerne kunne politiet høres og det eneste jeg, når at tænke er; fuck.

 

Det næste øjeblik stod vi på politistationen, hvor vi ventede på vores forældre. Uheldigt for mig, da min far sikkert var muggen over, at han blev nødt til at flyve hjem. Men vi havde ikke gjort noget. Forkert sted, forkert tidspunkt.

“Hvorfor er det altid os?” Klagede jeg.

“Efter 17 års venskab og jeg ved det stadig ikke,” svarede Mike opgivende og jeg trak på smilebåndet. Vi var ikke ukendt på politistationen - dog var der kun en gang, hvor det havde været vores egen skyld. Men vi var 15 - Mike 13 - og vi følte åbenbart for at lave graffiti. Vi kom dog hurtigt over vores rebelske fase, da vi absolut ikke må bringe skam over vores forældre. Specielt Thea og Mike var under det pres, fordi hele deres business bygger på et rent omdømme. Alle vidste i det mindste at det krævede beskidte tricks, at snuppe folks hemmeligheder.

“Valentina,” lød det pludseligt fra min far, der kom vandrende ind. Hovedet var løftet højt og hans hårde ansigtstræk fik det til at ligne, at han overvejede at myrde mig. Men som sagt; jeg var fars pige og jeg skulle bare blinke lidt med øjnene, og smile sødt.

“Held og lykke,” hviskede Thea og jeg vinkede til hende, da jeg fulgte efter min far.

…..

“Vi gjorde ikke noget,” sagde jeg.  Min far smilede bare og jeg blev et øjeblik forvirret.

“Det ved jeg godt,” sagde han bare. “Men nu må være forsigtig. Du kostede mig næsten en aftale, fordi jeg skulle flyve tilbage.” Han stoppede op og vendte sig mod mig. “Du må ikke fejle. Du må afsløre One Direction, ellers kan det koste os firmaet.”

“Vent hvad?” Udbrød jeg. “Er firmaet i fare.” Min far sukkede og gned sig i øjnene.

“Jeg ville ikke sige noget, men der er nogle økonomiske problemer med sponsorerne.” Limoen kom kørende og stoppede lige foran os. “Du skal bare ikke fejle.” Jeg nikkede og bed mig i læben. Jeg kunne ikke skuffe ham.

 

Vi skal lige igang, så bær over med de første par kedelige kapitler xD Tingene er lidt hektisk med afgangsprøver i øjeblikket, men jeg kunne gå derfra med et flot 10-tal, så jeg klager ikke :D Men i hvert fald, tusind tak til jer der har tænkt jer at følge med og smid gerne et like, det ville være dejligt <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...