Pretty Little White Lies

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Igang
One Direction er lige nu verdens mest berømte boyband, og umiddelbart med en ganske ren tavle. De er gode til at holde deres problemer private, og holde sig ude af paparazziernes synsfelt. Men det vil Jett Roosevelt lave om på. Han er ejer af en af de mest succesfulde sladderblade IMZ, og det ville blive hans bedste historie til dato, hvis han kan afsløre drengene fra One Direction. Han sender sin 21-årige datter Valentina afsted i håb om, at finde nogle mørke hemmeligheder og Valentina er mere end klar. Hun vil for alt i verden ikke skuffe sin far. Hvor langt vil hun egentlig gå for, at få fat i det hun søger? Den ene løgn efter den anden og Valentina finder sig selv i en umulig position, der vil rive hendes hjerte i to.


28Likes
33Kommentarer
5954Visninger
AA

2. Kapitel 1

“Valentina, der er besked til dig!”

En mild vind legede med mit hår og solbrillerne beskyttede mine øjne, fra solen skarpe stråler. Irriteret trak jeg mine høretelefoner ud af mine øre og rejste mig op på mine albuer. Og ja, det var besværligt eftersom jeg lå på floatie i min pool, og nødigt ville tippe i vandet.

“Er er der om et sekund, Cedric.” Jeg hævede svagt mit ene øjenbryn. “Kan du ikke se, at jeg er optaget?” Cedric stod i terrassedøren, iført sit butler outfit, og så på mig med sit dømmende blik.

Burde han egentligt ikke tage sig lidt i agt?

Han arbejde trods alt for mig og ikke omvendt.

Men så igen, han havde arbejdet her siden før jeg blev født.

“Fint,” sukkede jeg og gled ned i vandet. Jeg gøs svagt og førte den oppustelige floatie hen til kanten, da min mobil og Ipad lå ovenpå. De skulle under ingen omstændigheder gå i stykker. “Hvad sker der?” Sukkede jeg og vred spidserne af mit hår, eftersom de var blevet våde.

“Din far vil have dig til, at møde ham på hans kontor om en time,” svarede Cedric roligt og rakte mig et håndklæde. Min far elskede mig. Jeg så ham sjældent og han virkede oftest ligeglad, men han elskede mig. Det vidste jeg. Derfor kunne jeg alligevel ikke ryste irritationen af mig. Han ville have noget af mig. Ellers havde han ikke bedt mig om, at komme. Den sidste gang, hvor han anmodede om mit selskab uden nogen andre motiver, var da jeg var 10 og min mor havde tvunget ham. Det var selvfølgelig, før hun skred med sin tennis lærer og efterlod mig. Det var ligemeget. Vi havde egentlig heller ikke det bedste forhold.

Tennis læreren var ikke engang pæn.

“Det må være et nyt job,” mumlede jeg fraværende og trippede lidt. Grundet solens intense stråler og at vores baghave hovedsageligt var lavet af fliser, brændte min fødder som en i helvede. Jeg rystede lidt på hovedet og fortsatte ind i huset. “Tak Cedric.” Han bøjede hovedet en smule, i en underdanig gestus, og forsvandt ud i køkkenet - sikkert for at informere kokken om, at jeg alligevel ikke ville være hjemme til frokost. Jeg smilede en smule. Det irriterede mig naturligvis, at min søndagsafslapning var blevet forstyrret, men min far ville ikke bede mig komme, hvis det ikke var vigtigt.

En forsinket limousine senere, stod jeg endelig foran min fars imperium; IMZ. Det eneste, som han elskede mere, end mig og golf. Verdens største sladderblad og ovenikøbet det, som havde flest paparazzier ansat. Jeg havde altid fundet det morsomt, at man kunne tjene så mange penge på andres hemmeligheder.

 

“Åh godt, Valentina. Du  er her.” Min far sad bag sit skrivebord, men brillerne gledet ned over næsten. “Tag plads.”

“Hva så?” Spurgte jeg  bare nysgerrigt og min far smilede, og tog læsebrillerne af. Jeg smed mig i den nærmeste stol og vippede lidt med foden. Jeg blev altid nervøs i nærheden af min far. Det var så sjældent at vi var sammen, og jeg ville virkelig ikke fucke det op.

“Ja, nu skal du høre..” Min far smed et billede foran mig. “Vi har fået tip om at One Direction vil tjekke ind på Hotel D’more næste uge.” Han lænede sig ind og flettede hans hænder ind i hinanden. “Og du skal finde noget snavs.”

👑👑👑👑

 

På vej ud, hilste alle på mig. Nogen stoppede op og spurgte hvordan det gik. Jeg var fars pige, så det gjaldt om at holde sig på min gode side. For dem var jeg ikke Valentina, men bare et barn af en meget rig og magtfuld mand. Limousinen ventede på mig, da jeg kom ud. Min mobil begyndte at vibrere i min taske og jeg fiskede den op af min Chanel-taske, mens chaufføren åbnede døren for mig.

“Hej skat!” Udbrød jeg og satte mig ind, så chaufføren kunne lukke døren.

“Val, gudskelov. Jeg har brug for hjælp!” Lød det desperat i den anden ende.

“Thea, rolig nu,” lo jeg og beundrede  kort mine negle. “Hvad sker der?”

“Jeg skal sådan noget pis i aften med mine forældre, og jeg har ingen kjole.” Jeg smilede svagt. Thea var datter af Simone- og Damien F’cleur, som var nogle ekstremt succesfulde businessfolk. De ejede deres eget firma, som efterhånden havde indtaget ikke kun Amerika, men også Europa. Det betød selvfølgelig at Thea og hendes bror, blev slæbt med til diverse sociale begivenheder - ligesom mig. Min far blev altid inviteret med, grundet hans venner oftest var i business-industrien, eller politikere. Og min far var rig. De elskede rige mennesker.

“Hallo. Er du der?” Lød det fra Thea, som trak mig ud af mine tanker.

“Ja, undskyld.”

“Jeg er ved at have et meltdown og du hører ikke efter,” sagde hun anklagende og jeg grinede.

“Jeg møder dig det sædvanlige sted om 15,” overgav jeg mig og kunne fornemme, hvordan hun smilede tilfreds før hun lagde på. Det var typisk Thea. Hun kendte mig for godt og jeg kunne ikke sige nej til hende. Hun var min tætteste veninde og en af de eneste, der ikke slikkede mig i røven. Faktisk  gjorde Thea alt andet, end det. Hun havde selvfølgelig også kendt mig siden jeg var 4, så hun burde næsten også kende mig godt. Hun kunne godt tillade sig, at pisse mig af. Min far så hende endda som lidt af en ekstra datter, og hendes familie havde altid taget sig godt af mig. Vi kom og gik, også bare ind i hinandens huse.

“Ny destination.” Jeg lænede mig frem og bankede kort på tonede glas, der kunne køres op mellem mig og chaufføren. “Vi skal til Beverly Hills.”

 

Så vi i gang!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...