Den jyske havkat

Kort fortalt, handler den jyske havkat om at den kommer ud på et vildt eventyr for at blive venner med en blæksprutte.

1Likes
0Kommentarer
73Visninger
AA

1. Den jyske havkat

Kapitel 1.

Den jyske havkat.

I et kæmpe hav, meget langt nede i det mørke dyb, var der en lille havkat. Han var glad og altid positiv, men når han var ude af det store sunken sørøverskib, blev han altid gjort til grin, fordi at hans skæld var brunt, og så meget fjollet ud. En dag da havkatten var i kaptajnens kahyt, ville han ændre sin brune farve til nogle nye og lysere farver, som han var sikker på at de andre ville tænke sig om, før de sagde noget når de så ham. Derfor svømmede han hen i et hjørne, og tog nogle farver frem fra en skuffe. Men der var rigtig mange lyse farver, så hvad skulle han mon vælge?

Han lukkede sine øjne, og sagde en remse han havde lært. ”Okker gokker, sure sokker, øllebølle bøf.” Da havkatten kiggede med sit ene øje, pegede han på to farver.  En lysegrøn, og en lyseblå. Så prøvede han en farvetest på en model af ham selv.  Han kiggede, og nikkede da han sammenlignede modellen af ham selv. Så sprøjtede det på hele hans krop. Snart var skyen af spraymaling væk så han kunne se noget. Havkatten kiggede på sig selv i et revnet spejl da skyen var væk og sagde: ”hallo hvor er jeg Nice” og svømmede rundt på tossede måder i kahytten. Da han var færdig, svømmede ud af sørøverskibet igen, og da de andre fisk kiggede på ham, blev de helt overraskede. ”Hvor har den skøre havkat de farver fra? spurgte en af dybhavsfiskene ”, ”Måske har han har skiftet skæl” svarede en anden fisk tilbage, ”havkatte kan ikke skifte skæl på en aften, det er umuligt” sagde en tredje fisk. Havkatten hørte ikke fiskenes meninger,  han svømmede bare rundt mellem dem alle på hans vej. Men så kom der en kæmpe blæksprutte, med 8 lange arme, der havde sugekopper over det hele. Havkatten blev nervøs da blæksprutten svømmede i store cirkler omkring ham, og kiggede med sine kæmpe øjne, der var lige så store som et vindue på en færge.  ”Hva… ad laver du? ” spurgte havkatten. Blæksprutten svømmede stadig undersøgende rundt, fordi den aldrig har set sådan en fisk før. Snart var det ikke sjovt at have det store dyr omkring sig mere, for nu havde blæksprutten næsten svømmet omkring havkatten så han syntes det føltes som evigheder. ”Ej, nu gider jeg ikke længere, smut med dig!” snerrede han til blæksprutten. Så stoppede blæksprutten op, og svømmede hen til havkatten så de kunne se hinanden. Havkatten sagde slet ikke noget i langt tid. Så nu var den jyske havkat ikke helt den samme. Han stirrede vredt på blæksprutten, og pegede med finnen som betød "forsvind!" Så vendte blæksprutten sig om, og svømmede kun et par meter, før den kiggede på havkatten. Havkatten ville ikke have øjenkontakt, og svømmede ind i sørøverskibet. Så svømmede blæksprutten sin vej af sorg.

Kapitel 2.

Hvad skete der lige?

Inde i sørøverskibet svømmede havkatten rundt om sig selv flere gange. han ville nemlig sige undskyld, men det var allerede for sent, fordi blæksprutten var svømmet sin vej. De andre fisk kiggede ind til havkatten, der havde gemt sig i et mørkt hjørne. ”Hvad skal vi gøre ” spurgte en havtaske,  ”havkatten kan jo ikke være der for evigt”. ingen af de andre fisk sagde noget, og så svømmede
havtasken forsigtigt hen til havkatten. ”bank, bank”, ”Hvad er der? ” spurgte havkatten trist og snøftede.

”Øm… den der blæksprutte.” Sagde havtasken forsigtigt. ”Hvad er der med den? ” svarede havkatten og kiggede. Havtasken sank en stor klump ”skvulp!” og sagde: ”ville det ikke være en god ide og finde blæksprutten?” Havkatten tænkte og sagde:

”Måske, men hvad skulle jeg sige? ” spurgte havkatten til råds:

”Du kunne fortælle blæksprutten, hvorfor du talte sådan som du gjorde. ” indbød havtasken usikkert. Havkatten tænkte sig om og svarede:  ”altså… Det var ikke særligt sjovt da den svømmede rundt om mig”.  ”Det var faktisk ret ubehageligt, når den er meget større end mig” Sukkede havkatten.

”Måske er jeg bare en fisk, der ville være anderledes for at få opmærksomhed”. Tilføjede han til sidst.

”Ved du hvad min ven? ” sagde havtasken lige efter med et smil: ”Du behøver ikke at ændre noget ved dig selv, bare for at få venner”,  ”faktisk skal du bare lede, og spørge hvem som helst du møder”.

Kapitel 3.

Den meget farlige rejse.

Aftenen før havkatten havde sagt noget ondt til blæksprutten, ville han prøve at finde den for at sige undskyld. han vidste bare ikke at det ville være ekstremt farligt ude på det åbne hav.  Men alligevel uden at tøve gjorde han det, for ellers ville han ikke tilgive sig selv resten af livet.

Brev. ”Kære venner. Jeg er rejst ud for at finde blæksprutten, og hvis jeg ikke kommer tilbage inden for nogle dage skal I ikke lede efter mig.”

”Venner, kom lige! ” råbte en dybhavsfisk højlydt og desperat. alle dybhavsfiskene kom svømmende så hurtigt de kunne.  ”hvad sker der!? ” spurgte de. ”Det er havkatten, han leder efter blæksprutten!” stønnede fisken der fandt brevet. Alle fiskene var chokeret. ”Hvad skal vi gøre?!” der kom intet svar fra de andre fisk. den jyske havkat havde svømmet i langt tid, men til hans store overraskelse kom der en dyb buldrende og høj lyd. ”uuuuh!”, ”hvad var det? ” sagde havkatten nervøst.  En kæmpe stor hval svømmede lige forbi havkatten, fordi den jagtede krill som flygtede af rædsel. så tog havkatten modet op, så han kunne spørge hvalen om hjælp. ”HEY… STORE HVAL!” råbte havkatten. Hvalen hørte hans råb, og vendte sig om med sin store og lange krop. ”Hvad bestiller du her på disse kanter? ” spurgte hvalen med sin dybe stemme da de fik øjenkontakt. ”jeg leder efter en 8 armet blæksprutte, med sugekopper på armene og øjne der er lige så store som vinduer på en færge. Har du set den? ” spurgte havkatten. ”Den blæksprutte kender jeg godt” svarede hvalen.

”hvor bor den? ” spurgte havkatten. Hvalen vendte sig om og sagde

”Følg mig. ”

De svømmede hen til et koralrev med en masse koraller, med mange flotte farver. ”Jeg kan ikke komme tættere på, du må klare dig selv resten af vejen” sagde hvalen. ”HEY… HVOR SKAL DU HEN!?” råbte havkatten. ”Jeg skal op og have luft”

svarede hvalen. Nu var han helt alene, og lige pludselig kom der nogle øjne til syne på en stor sten.  Det var ikke den sammen blæksprutte havkatten mødte dagen før.  ”Hey ved du hvor jeg kan finde en blæksprutte med 8 lange arme, med  sugekopper over det hele og øjne så store som vinduer på en færge? ” spurgte havkatten. Fordi havkatten var fremmed, fik han en stor blæk sky lige i ansigtet. ”HEY… HVOR SKAL DU HEN… HALLO!? ” råbte han efter blæksprutten. Blæksprutten var svømmet væk i en susende fart, inden havkatten nåede at se sig om. ”Nåh, hvad gør jeg så nu? ” spurgte han sig selv. Han fulgte nogle koraller helt hen til et stort og dybt hul, og efter kort tid kom der et stort skibsvrag til syne. ”NØJ! Hvor er det stort” sagde han overrasket og imponeret. vraget var et stort krydstogtskib, og ved indgangen var der to hajer som vogtede den så der ikke kom andre ind. ”HALLØJ!” sagde en haj bagfra. Havkatten vendte. ”ups… øm… hej…” stammede havkatten og rystede i hele hans lille krop. ”Du skal ikke være bange, følg med mig” sagde hajen bedende, med sin dybe og uhyggelige stemme. Havkatten var ikke særlig tryg men fulgte efter den store farlige haj på lang afstand.

 

Kapitel 4.

Blæksprutten i fangenskab.

Hajen smilede så dens skarpe tænder var synlige. ”Åben døren min ven.” Sagde hajen bedende da de var inde i skibet. Havkatten brugte alle sine kræfter på at skubbe døren op, og i samme øjeblik kom blæksprutten til syne bundet med tov op ad en jernvæg, i et værelse for matroserne. Blæksprutten kæmpede meget hårdt for at komme fri, men tovet var så stærkt og stramt at det var umuligt. Da blæksprutten og havkatten var helt alene, kiggede blæksprutten bedende om hjælp: ”nej, nej, nej!” sagde havkatten. ”Du er jo helt kvæstet”. Blæksprutten var meget urolig, og kæmpede stadig med at komme fri. ”Stop! Du skader dig selv, hvis du bliver ved” gentog havkatten for at hjælpe.  ”Lad mig hjælpe dig fri. ”, ”knas, knas, knas! ” Havkatten bed tovet over så hurtigt han kunne med sine små spidse tænder. Heldigvis kunne hajerne ikke hører at tovet dalede ned på gulvet, men en af dem havde en fornemmelse af at der var noget galt inde i værelset havkatten havde været sammen med blæksprutten.
”Jeg kan lugte et flugtforsøg” sagde en haj rasende. ”Kom så… vi må væk med det samme!” sagde havkatten nervøst. Blæksprutten kunne knap nok svømme, fordi den havde brugt så mange kræfter på at komme fri. Derfor måtte havkatten så hurtigt som muligt, skubbe blæksprutten ud af det revnede vindue og op ad det store hul vraget havde lavet. ”puha hvor er du tung” stønnede havkatten forpustet, imens han skubbede så hurtigt han kunne med sin lille krop.

Da de kom op ad hullet, svømmede de så langt væk at de ikke blev opdaget af hajerne, håbede de. Men hvad de ikke vidste var, at hajerne havde opdaget det og undersøgte hele skibet. ”Her kan du ligge og samle kræfter” sagde havkatten, og lagde blæksprutten i det grumsede og mudrede sand. ”Jeg er så ked af det jeg sagde til dig, kan du tilgive mig? ” spurgte havkatten. Blæksprutten rakte sine lange arme ud, som et tegn på tilgivelse.  Men så kom hajerne lige imod dem begge. ”der er de! ” sagde nogle brummende, og rasende stemmer langt væk. Da havkatten og blæksprutten kunne se at hajerne kom lige imod dem, blev de nervøse og fik nye kræfter de troede de ikke havde samlet. ”KAN I SÅ KOMME TILBAGE! ” råbte den øverste af hajerne. ”IKKE PÅ VILKÅR! ” råbte havkatten imens han svømmede så hurtigt han kunne sammen med blæksprutten. ”KOM, HER NED! ” sagde havkatten. De gemte sig i en lille tom hule for de farlige hajer, som ledte efter dem. Blæksprutten tog hårdt fat om havkatten, fordi den var meget nervøs. ”jeg kan ikke få vejret” sagde havkatten stille. blæksprutten slap ham med det samme, og da der var fri bane svømmede de væk inden de igen blev opdaget.
efter et par timers svømmetur til sørøverskibet var deres rejse ved at være omme. Så skulle havkatten fortælle, hvad de havde oplevet sammen. Alle dybhavsfiskene var ikke særlig glade, indtil et højt råb fra havkatten gav lyd: ”VI ER TILBAGE! ” råbte han glad og lykkelig.  Alle fiskene kiggede op, og jublede af glæde da de så havkatten. Men de blev meget overraskede, da de så havkatten var sammen med blæksprutten. ”Var du ikke uvenner med blæksprutten? ” spurgte en af fiskene i flokken af de andre dybhavsfisk. Havkatten fik et flovt smil på læberne, men tog modet op til og fortælle om hele hans rejse, og om alle de ting han var oppe imod. Fra de to dage lærte han, at det ikke betyder noget at være anderledes. Man skal bare være den man er, og ikke gøre noget anderledes ved sig selv.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...