sytten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2017
  • Opdateret: 5 maj 2017
  • Status: Igang
Bare tanker fra en syttenårig.

27Likes
12Kommentarer
670Visninger

2. sytten

Hej, jeg er sytten år, og kan jeg hjælpe med noget?

Hej, jeg er sytten år, og jeg kan ikke sige nej.

Hej, jeg er sytten år, og jeg hader at smile, når jeg er ved at græde.

Hej, jeg er sytten år, og jeg har klippet mit hår kort for være med på moden.

Hej, jeg er sytten år, og jeg har købt en ukulele, fordi alle de andre havde en.

Hej, jeg er sytten år, og jeg kan ikke holde mig vågen uden kaffe.

Hej, jeg er sytten år, og jeg lovede ikke at være en irriterende teenager.

Hej, jeg er sytten år, og jeg er en irriterende teenager.

Hej, jeg er sytten år, og min mor synes ikke, hun stiller nok krav til mig.

Hej, jeg er sytten år, og jeg kan godt stille krav til mig selv, tak.

Hej, jeg er sytten år, og nej, lektier stresser mig da ikke det mindste.

Hej, jeg er sytten år, og jeg hader at få en anden karakter end 12 (selvom karakterer selvfølgelig ikke betyder noget).

Hej, jeg er sytten år, og i folkeskolen havde jeg et gennemsnit på 11,6

Hej, jeg er sytten år, og mit gennemsnit er faldet med tre.

Hej, jeg er sytten år, og jeg lever bare op til forventninger.

Hej, jeg er sytten år, og jeg er en mønsterelev.

Hej, jeg er sytten år, og jeg er intet andet end en mønsterelev.

Hej, jeg er sytten år, og jeg tør ikke at pjække.

Hej, jeg er sytten år, og jeg har aldrig drukket.

Hej, jeg er sytten år, og jeg savner Amanda.

Hej, jeg er sytten år, og jeg skubber mig væk fra dem, jeg holder af.

Hej, jeg er sytten år, og jeg sætter mig altid bagerst i bussen, så mine venner ikke kan se mig.

Hej, jeg er sytten år, og jeg sætter mig altid det samme sted i klassen, fordi jeg ikke tror, jeg er god nok til at få nye venner.

Hej, jeg er sytten år, og jeg tør ikke arbejde i Bilka, fordi jeg er bange for at snakke med folk.

Hej, jeg er sytten år, og jeg havde ikke brug for alle de fire gratis psykologtider på min skole (højst tre, for jeg har det jo godt).

Hej, jeg er sytten år, og jeg har brugt alle de gratis psykologtider på min skole.

Hej, jeg er sytten år, og psykologen siger, at jeg måske har angst, men jeg er ikke sikker.

Hej, jeg er sytten år, og jeg har det fint.

Hej, jeg er sytten år, og jeg overtænker alt.

Hej, jeg er sytten år, og jeg lader som om, jeg ved hvad jeg laver.

Hej, jeg er sytten år, og nogen gange bryder jeg sammen uden grund.

Hej, jeg er sytten år, og hvor ville jeg dog ønske, at jeg ikke var det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...