BANG

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2017
  • Opdateret: 5 maj 2017
  • Status: Igang
Rejsen gennem nutiden sker hvert 1000´ende år og i år skete det for mig.

0Likes
0Kommentarer
46Visninger

1. BANG

BANG

 

BANG… Jeg hørte braget igen og igen, jeg følte mig svimmel og utilpas ja… Jeg havde sådan set også lidt kvalme. Jeg følte ligesom ikke, at jeg havde sådan helt 100% styr på mig selv, jeg så meget svagt, det var som om der var noget galt med mig, jeg plejer ellers altid at være den person, der er mest frisk og alt sådan noget der. Jeg mærkede mere og mere bræk smagen, og lad os bare sige at det ihvertfald ikke er nogen god fornemmelse.

Jeg begyndte pludselig at se mere og mere sort, pludselig var jeg væk. Jeg mærkede smerte, men jeg ved faktisk ikke rigtigt hvor lang tid den var der, for pludselig ja, jeg ved faktisk ikke helt hvordan, men pludselig var smerten væk.

 

Jeg vågnede lige så stille og havde bare lidt ondt i hovedet. Jeg fik rejst mig op og opdagede pludselig at jeg var et andet sted, faktisk så kan jeg ikke rigtigt huske, hvor jeg startede.

Det eneste jeg kan huske var at jeg hørte det der brag, jeg begyndte faktisk at blive lidt bange.

 

Lidt tid efter kom jeg til en spåkone, jeg tvivlede på om jeg skulle prøve og se om hun havde ret i hvad hun sagde, jeg blev meget forvirret da lidt af mig gerne ville prøve, og noget andet af mig ville ikke.

5 minutter efter blev jeg enig med mig selv om at jeg ville tage chancen, da spåkonen sagde til mig at jeg var et MEGET specielt barn, og at jeg på en eller anden måde havde haft en rejse som jeg ville finde ud af hvordan skete, og hvad den handlede om begyndte jeg at tænke, det eneste, jeg tænkte på var hvad det mon var for en rejse. Dagen efter vågnede jeg op i en lade, da jeg kom i tanke om hvad spåkonen havde fortalt mig dagen før kom, der pludselig et lys i mine tanker.

Selvfølgelig jeg begyndte at tænke at det jo selvfølgelig var rejsen gennem nutiden det sker hvert 1000`ende år og i år skete det for mig, det var jo derfor jeg var sådan et specielt barn. Alting begyndte pludselig at give mening.

 

Jeg gik lidt og mødte en ret sød fyr, jeg fik sommerfugle i maven og følte mig helt varm indeni, jeg tror jeg var forelsket, den følelse har jeg ALDRIG haft før det føltes sådan helt underligt, det er faktisk både behageligt og ubehageligt.

Det viste sig så at, jeg stod med det største smil på læben da han spurgte mig hvad jeg smilede af, jeg blev lidt genert og sagde til mig selv “ikke sig noget dumt” hvad tror I så der skete, jeg følte mig helt dum indeni og blev så flov.

 

En times tid efter begyndte jeg pludselig at få det dårligt, jeg følte mig svimmel og utilpas ja… Jeg havde sådan set også lidt kvalme, jeg følte ligesom ikke at jeg havde sådan helt 100% styr på mig selv.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...