Det nye kapitel

Dennne novelle handeler om en pige som ikke vil flytte, men.......

1Likes
2Kommentarer
53Visninger
AA

1. Det nye kapitel

Der lå jeg, morgentræt og morgengrim med uglet hår og dårlig ånde. Jeg havde faktisk ikke lyst til at stå op, for det var sidste gang jeg skulle køre i den gule bus ned forbi de gamle gader, og hen til skolen. Normalt glæder jeg mig til at komme i skole, men ikke den dag. “Alberte” kaldte min mor og jeg fik et så stort chok, at jeg både trillede ud af sengen og af mine tanker, der var der ingen vej tilbage!

 

Jeg skulle starte på en ny skole i København fordi min far havde fået i nyt job og tjaa…jeg havde været på skolen en gang før, men det var ikke en succes, jeg troede aldrig at jeg ville få nogle venner. “Nu SKAL du altså komme” sagde min mor. Jeg gik med tunge skridt ned af trappen og ud i køkkenet, jeg kunne mærke tårerne sidde fast i det inderste af min øjenkrog, og der dannede sig en stor kunde nede i min mave.  

 

Senere på dagen sad jeg trist på mit nye værelse, hvor der stod flyttekasser stablet i lange rækker op af væggen, og det eneste jeg kunne tænke på var, at når weekenden sluttede, var der startet et helt nyt kapitel i mit liv, godt eller dårligt ved jeg ikke.

 

Mandag morgen stod jeg uden for den nye skole og vidste ikke hvad jeg gik ind til. Ville de tage godt imod mig? Eller skulle jeg sidde alene i hjørnet af skolegården? Jeg følte mig ikke hjemme i København, og havde mest lyst til bare at få mit gamle liv tilbage, “prøv at give det en chance” sagde en dreng bag mig. Hvordan kunne han læse mine tanker, snakkede jeg højt eller….? ”Hej jeg hedder Rasmus” Mere sagde han ikke, han gik bare. Jeg kunne på en mystisk måde mærke at jeg blev varm indeni, men jeg vidste ikke hvorfor, det kunne da umuligt være ham drengen, det var jo første gang jeg havde set ham eller var det, for måske syntes jeg at jeg havde set ham før et eller andet sted, men hvor, var det stor spørgsmål.

 

Jeg gik ind og så ud over klassen. Knuden inden i mig blev bare større og større. Der blev helt stille og der sad han, ham drengen…. Rasmus, han sad nede i hjørnet da læreren kom ind og bad mig om at sætte mig ned.

Jeg kunne ikke holde op med at tænke på hvor jeg havde set ham, min hjerne vred sig og jeg kunne ikke “alberte” sagde læreren, jeg kiggede op på tavlen, hun spurgte mig igen. Selvfølgelig kunne jeg ikke svare, det var jo ikke det der interesserede mig lige nu, hendes ansigt viste at hun ikke gad, at spørge mere, men bare ventede på et svar. I MINE DRØMME kom det flyvende som en pil ind i mig og jeg kiggede bagud, Rasmus`es og mit blik ramte hinanden. I mine drømme havde jeg mødt ham før..

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...