2. Verdenskrig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2017
  • Opdateret: 4 maj 2017
  • Status: Igang
Historien handler om en mand der styrter som kommer i en gidsel-lejr og flygter

1Likes
1Kommentarer
28Visninger

1. 2.Verdenskrig

Min vinge blev ramt, der viste jeg det var ude med mig. Jeg ramte jorden hårdt. Jeg kan ikke huske mere fra styrtet, for jeg slog hovedet. Jeg åbnede øjnene svagt og så jeg  befandte mig i en lejr, hvor der blev holdt gidsler fanget. Den eneste måde at komme fri på var at blive købt eller flygte ud.  Jeg var der sammen med 5 andre. Vi havde ikke noget tøj på. Vi fik ikke meget mad og drikke, de torturerede os og rev vores hår af, en efter en. “I lejren blev jeg engang hængt op i mine arme i en hel dag” fortæller en af gidslerne. Han hed James. Han havde den samme historie som mig. Ham og nogle andre skulle lave et luftangreb men han styrtet. Der skete dog ikke det store med James i modsætning til mig som har skrammer i hele ansigtet, en forstuvet arm og min fod var bare lidt mærkelig. Jeg havde kun været her i et par uger før James og jeg havde planlagt at flygte. Ved eftermiddagstid skulle ham vagten der holdte os fangede altid på toilettet, der flygter vi. James og jeg havde arbejdet på et hul som vi kan flygte ud af i lang tid, fordi vi havde kun få minutter til at grave inden han var tilbage. Vi var spændte. “i morgen Gør vi det” sagde James træt, og jeg lagde mig til at sove, på gulvet, uden dyne, uden pude men kun det kolde jord.

Næste dag var James meget ivrig. “ØØØHH HVAD NU HVIS DET IKKE DUR, SÅ ER VI DØDE”, men det påvirkede ikke mig, fordi det var lige før jeg hellere vil dø ind at være her. Vagten gik målrettet efter toilettet. “Så er det nu!”. Først james så jeg. Først benene, så hoved og der kunne jeg se en af vagterne løb hen mød os. Det var som en film, så spændende var det. Vi havde ikke fået meget at spise og derfor var vi tynde, så derfor kunne vi komme igennem hullet men det kunne vagterne ikke. De kom dog ud men der var vi for langt væk.


 

Der er nu gået en uge og jeg ved at blive skør. Jeg har ikke fået mad i 5 dage. Jeg har mistet James ved floden og ved ikke hvor jeg er. Jeg har mistet alt, indtil jeg så den vildeste regnbue farvet gepard som var min nye bedste ven. Jeg rystede hoved og så det var en gammel, ødelagt, brugt sko som var meget ulækker. Jeg var skør, meget skør. Jeg så et fly flyve over mig og tænkte det var min chance for at blive reddet. Jeg råbte, hoppede, og klappede alt hvad jeg kunne, men flyet fløj lige forbi. Jeg var fortabt. Det var min Chance ind til endnu et fly fløj forbi, jeg skulle køre mig opmærksom så de så mig. Jeg fandt mig en gren og tændte ild i den og de så mig. Jeg kom hjem






 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...