The bloody murder

Blodet lå i en præcis cirkel, omkring liget. for præcis, for rund. Liget, som i dette tilfælde var en mand, lå i midten og så fred fuld ud. Kun blodet omkring ham fastslog at han ikke sov. Det lignede noget fra en gyserfilm, det ville jeg ønske det var. En gyserfilm. Det føles urealistisk, men samtidig var det, det realistisk jeg nogensinde havde oplevet. Jeg var sikker på at min frokost snart ville komme op, og men mine øjne var fastlåst på den stakkels mand....


4Likes
20Kommentarer
549Visninger
AA

5. Tristan

Dunk dunk dunk, mine slidte Converse ramte fortovet endnu en gang, og det velkendte dunk gik igenmen mit hoved. Jeg lukkede øjnene i et sekund, og var næsten lige ved at falde oprejst, i søvne. Det var vel det der var ulempen ved at sove op af en dør. Ja det var nemlig lige præcist det jeg havde gjort, men jeg kan langt fra brokke mig. Det var fantastisk at være ved at dø af kulde, at den mindste bevægelse fra etagen over, lød som en ko der blev kastet gennem rummet, men hvem elsker ikke den dejlige lyd af det? Min onkel havde åbenbart ikke nok tid til at komme og sige hej, men hvad forvente jeg, at jeg virkelig ville blive lukket ind i lejligheden. Jeg havde brugt 20 minutter på at banke på døren, da jeg endelig gav op, så satte jeg mig op af døren og faldt i søvn. Og nu gik jeg så her, på vej til min praktikplads. Som du nok kan regne ud fik jeg ikke så meget søvn i går, selvom lyden af ko kastning var meget afslappede, kunne jeg ligesom ikke rigtigt falde i søvn. Jeg dræbte et gab og drejede ind mod politigården. Jeg ankom og blev mødt af en ældre betjent, han viste mig straks rundt, mens han snakkede og snakkede. Jeg var lige ved at begynde at tælle køer, da han endelig gik og overlod mig med kasse af arbejde. Begejstring ved det nye job, fik lidt af trætheden til at forsvinde. Selvom mit job kun gik ud på at sotere filer, følte jeg stadig at jeg var et skridt tættere på mit mål.

                                                                                      ::::

115 120, jeg stilet endnu en kasse ned på gulvet, åbnede hurtigt den nye. ”Du havde ret” jeg sprang op et par centimeter, da en mørk drengs stemme mødte mig. Jeg rettede mit blik op og så en ung mand. Hans lyse hår strittede ud til den hver sin side, og hans blå øjne var rettede mod mig.  Jeg sendte ham et spørgerne blik, snakkede han til mig? ”Det var ikke et mord” min øjenbryn blev automatisk løftet. ”hun døde af en tumor” sagde han. ”hej! jeg hedder Tristan, jeg var der da du gav lidt ”oplysninger” for et stykke tid siden, ville bare sige at du havde ret” jeg gav hans udstrakt hånd et klem. ”Viola” jeg trak min hånd tilbage. ”jeg må sige at jeg blev meget imponeret at en pige viste så mange ting” ”tror du da ikke at piger er kloge” gav jeg igen. ”jo, jo men” ”nej, nej jeg kan forstå, du er en af de typer, men som en del af pigerne i denne verden bliver jeg nød til at modsige dig” et smil poppede straks op, på hans lyserøde læber jeg smile tilbage. Jeg lod min øjne studere ham

Han var i starten af tyverne

Ingen ring

Ikke gift

 

”ikke fordi jeg ikke kan lide at snakke med dig, men jeg bliver nok nød til at komme tilbage til arbejdet” han gav et kort grin fra sig, før han gik.

                            ::::

Jeg trak med en klodset bevægelse jakken af knagen.  Uret på væggen viste at jeg var blevet en time for meget. Den mand havde bare at være hjemme, at være hjemmeløs var ikke en af min mål, på denne lille ”ferie”

”er du på vej hjem?” jeg behøvede ikke at vende mig for at gætte hvem det var.

”ja, jeg må nok gå før det bliver for mørket” jeg vendte mig og, fandt en smilende Tristan.

”skal jeg ikke kører dig hjem?” han kløede sig usikkert i nakken, ”altså jeg skal alligevel hjem” jeg smilte over hvor usikkerheden pludselig var blevet væk

”nej det er fint, jeg ville ikke være til besvær.

Han greb sin jakke og jeg fulgte efter.

Jeg dumpede træt ned i sædet, bilen duftede meget mere regn, ind man skulle tro, ud fra udseendet. Han fik startet bilen. ”så hvor bor du?” spurte han med blikket rettet mod vejen.

”jeg Bor…” jeg blev afbrudt af bilradioen

”vi har en mistænkt om et mord, skynd dig” beskeden var kort, men bestemt.

Tristan kiggede undskyldende på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...