En ungdomstekst

Det er en kort historie der omhandler drengen Lucas, som har fortrudt en beslutning han har taget. Det er en historie, der fortæller hvor dårligt det kan gå, hvis man tager stoffer.

1Likes
0Kommentarer
45Visninger
AA

1. En Ungdoms tekst

”Lucas du skal op nu!” råber min mor. Jeg jamrer og kæmper for at komme ud af sengen. Jeg gør mig klar. Jeg går ned i køkkenet og sætter mig ved spisebordet. Der er sat mad klar. Med mad mener jeg, en slags ædelse der hedder havregryn. Jeg sidder og roder i det med min ske, med en mangel af lyst til at jeg gider at spise det. Som sædvanligt smider jeg det ud. ”Ses!” råber jeg og går ud af døren.

Lige da jeg kommer ud af døren, får jeg smækket klamt regn i hovedet. Fedt. Som om det at komme i skole var slemt nok i forvejen, og så skal det absolut også regne? Jeg får kæmpet mig hen til bussen, og derefter står jeg og venter. Bussen burde komme 07.22, og klokken er 07.35. Den plejer at være forsinket, men ikke så meget. Ti minutter senere ser jeg, at bussen kommer hen ad vejen. Endelig, tænker jeg. Da jeg står klar, kører den lige forbi mig. ”Fuck dig!” råber jeg efter bussen. Da jeg ved, at jeg får stuearrest, hvis jeg ikke kommer i skole, beslutter jeg mig for at i skole.

Jeg kommer hen på skolen, og sørger for at der ikke er nogle lærere der ser mig. Jeg går ned ad gangen. Jeg kan ikke se skyggen af et menneske. 30 minutter for sent, det er sgu noget lort. Jeg åbner døren til klasseværelset, og jeg kan bare hører den knirkende lyd. Selvfølgelig er der helt stille i klassen, så alle stirrer bare på mig. Min dansklærer Christian kigger hårdt ned på mig ”Lucas det her er tredje gang, du kommer for sent i denne måned. Det er ikke acceptabelt!” og sådan fortsætter han, bla… bla... Uansvarlig... bla… bla… ingen fremtid… bla... bla… håbløs… Da han endelig stopper, så skal han absolut slutte med sætningen: ”Efter sidste time har du eftersidning, ca. halvanden time!” Som om min dag ikke er dårlig nok i forvejen, så skal jeg også plages med en eftersidning!

Jeg slentrer hen til min plads, og jeg sætter mig ned. Et krøllet stykke papir lander på mit bord. Jeg kigger retning den kom fra. Det var Anders, min bedste ven. Han nikker ned mod papiret. Jeg folder det ud. ´Hvorfor kommer du så for sent, jeg var lige ved at tro du blev kørt ned eller sådan noget, fordi du sagde i går, at du ville komme. ´ Jeg vender papiret om, tager en blyant og jeg begynder at skrive min forklaring. ´Bussen kørte forbi mig, og den var 23 minutter for sent i forvejen´, jeg krøller den sammen igen og kaster den tilbage. Jeg sidder og venter, på at timen er slut. Jeg vipper lige så stille blyanten ned på bordet, Christian kigger på mig. Jeg stopper, for at jeg ikke skal få en længere eftersidning. Endelig ringer klokken. Det sjove er, at jeg har fået lavet lige så meget, som hvis jeg havde været der fra starten. Skolen er sgu spild af tid.

Efter at jeg er gået ud af døren, skynder jeg mig hen til det næste lokale, som vi skal være i. Vi skal have oldtidskundskab, som er et af det eneste fag, jeg ikke brækker mig over. For andre er det dødkedeligt, men det er noget af det eneste der giver mening for mig. Anders kommer op på siden af mig. ”Du ser træt ud” konstaterer han. ”Gør jeg nu også det?” siger jeg og kigger ironisk på ham. Efter oldtidskunstskab finder jeg hurtigt ud af, at uanset hvor interesseret man er i et fag, så kan man ikke koncentrerer sig, hvis man er træt.

Det er hårdt at gå i gymnasiet. Der er så mange lektier, afleveringer, langtrukne timer og alt for mange forventninger. Dagen går så langsomt, at det føltes som om, at klokken er 8 om aftenen. Klokken ringer, og vi har fri. Rettelse: De andre har fri. Jeg har stadig en eftersidning, som jeg skal sidde igennem. Jeg kommer ind i lokalet, som jeg skal tilbringe min eftersidning i. Jeg ser, at jeg ikke er den eneste med en eftersidning. En dreng sidder på en stol i midten af lokalet. Han har træbrunt hår. Han er så høj, at det ligner stolen er alt for lille til ham.

”Sæt dig” siger læreren der leder eftersidningen. Jeg sætter mig ved bordet, som er ved siden af ham den anden dreng. Jeg stirrer lige ud. Jeg kigger flere gange op på uret. Sekundviseren går endnu langsommere end normalt, men det er sikkert bare mig. Læreren går ud af døren. Indimellem kigger jeg over på drengen, og derefter kigger jeg ned i mit bord. ”Er det ikke Lucas, du hedder?” Jeg ser, at drengen kigger på mig med et nysgerrigt blik. ”Jo det er mig, hvad med dig?” spørger jeg. ”Michael.” Derefter er der stilhed. ”Jeg holder en fest i morgen, vil du med?” Uden at tøve svarer jeg: ”Ja, det lyder fedt, hvor er det?” læreren kommer ind igen, og Michael giver mig en seddel. ´Ravnevej 17, kl. 20.00` står der. Efter det der føltes som en evighed, slutter eftersidningen endelig. Jeg går hjem, og lægger mig dovent på min seng. Jeg orker slet ikke at lave lektier, så jeg tænder for mit TV og stener resten af dagen.

Næste dag når jeg rent faktisk bussen. Da bussen stopper lige udenfor gymnasiet, står jeg ikke af. I stedet står jeg af et par stoppe længer nede. Jeg går ned i byen og har det sjovt. Tiden går hurtigt, og før jeg ved af det, ser jeg folk fra gymnasiet og fra min klasse. De plejer altid at gå herned efter skole. Anders kommer op på siden af mig ”Hvorfor var du der ikke i dag?” Jeg kigger ned i jorden. ”Skolen er sgu røv syg.” jeg kigger stadig ned i jorden. ”Come on Lucas, du har så meget fravær, at du snart bliver smidt ud. Det ender med at du skal arbejde i Netto og skanne mælk resten af dit liv, for fanden!” Jeg kigger på ham. ”Hvis jeg bliver smidt ud, så vil jeg sgu hellere arbejde i Fakta!” Han griner og skubber lidt til mig.

Da jeg kommer hjem, gør jeg mig klar, men ikke sådan at man kan se det. Jeg må nemlig ikke feste i hverdagen, og det er skide uretfærdigt. Jeg går ned af trappen og ud i forgangen. Jeg skal lige til at tage mine sko på, indtil min far kommer ”Hvor skal du hen?” Han kigger på mig med et løftet øjenbryn, imens han læner sig op af dørkarmen. ”Hen til Anders,” svarer jeg. ”Hvornår er du hjemme?” Det mener han ikke. ”Det ved jeg ikke,” siger jeg med et suk og tager så hurtigst muligt mine sko på. ”Du skal være hjemme inden kl. 12.” Jeg giver ham et ´Det-mener-du-ikke´ blik. ”Seriøst?” spørger jeg. ”Seriøst,” svarer han igen. Jeg tager min jakke på og går ud af døren. Jeg smækker døren så hårdt så muligt, og det giver et højt brag.

Jeg går ned af gaden, og det er mørkt. Mange af gadelamperne er ikke tændte, fordi at staten ikke vil betale for nogle nye pærer. Jeg stopper ved busstoppestedet. Det er alt for sent, til at der går en bus derhen, så jeg vælger at gå. Efter godt og vel 15 minutter, stopper jeg ved et rødt hus. Jeg kan tydeligt se, at det her er min destination uden at kigge på husnummeret. Lyset er tændt, og jeg kan hører højt musik helt ud på gaden.

Jeg går hen til døren og går ind. Der er en masse mennesker. Luften er tyk. Jeg går forvirret rundt, indtil at jeg mærker en hånd på min skulder. ”Lucas der var du, jeg troede lige, at du ikke ville komme!” siger Michael meget begejstret. Jeg kan tydeligt se, at han enten er høj eller halv fuld. ”Kom, følg med mig, der er noget, jeg gerne vil vise dig.” Med en hånd på min ryg følger han mig hen til en sofa. I den ene ende sidder to piger. En er brunhåret med en lang sort kjole, og en anden er sorthåret med en blå kjole. I den anden ende af sofaen sidder der en dreng med lyst hår. Ved sofaen er der et lavt aflangt glas bord. Der står et par øldåser, men det var den lille pose med nogle hvide piller inde i der fanger min opmærksomhed. ”Jeg tænkte, at du måske gerne ville prøve noget. Ser du, det får dig til at føle dig virkelig godt tilpas, og du får det virkelig sjovt,” siger Michael. Det føltes som, at der er to store hænder der river mig hen mod poserne, men der er også noget der trækker mig væk. Jeg kan godt prøve en lille smule. Det vil da ikke tage nogle skade, vil det? ”Øøh, jeg ved ikke helt….” siger jeg tøvende, mens jeg begynder at fumle med mine hænder. ”Kom nu Lucas det bliver skide fedt!” siger Michael og kigger mig i øjnene. ”Okay,” siger jeg. Drengen med det lyse hår åbner posen, og han lægger derefter pillen forsigtigt i min hånd. Jeg tager den og venter lidt.

Efter et stykke tid begynder jeg at føle mig lidt mærkelig, men lige pludselig får jeg det vildt godt. Jeg går ud og danser. Jeg har det bare vildt fedt. Det føles som om, at jeg svæver. Jeg griner og danser og har det generelt helt fantastisk. Jeg har ikke haft det så godt i langt tid. Jeg ser forskellige ansigter som kommer og forsvinder igen. På et tidspunkt bliver det helt forvirrende, og alt snurrer rundt om mig. Jeg ser Michael grine af mig ”Har du det ikke bare fantastisk?” og han forsvinder igen. Jeg kan mærke, at jeg er ved at falde flere gange, og jeg begynder at få det virkelig dårligt. Jeg støder ind i folk. Jeg prøver at undskylde, men der kommer ikke et eneste ord ud af min mund.

Jeg får det virkeligt varmt og forsøger at komme udenfor. Jeg kan mærke et dørhåndtag og åbner. Jeg formoder, at jeg er kommet udenfor, fordi jeg kan mærke en kølig brise. Jeg er stadig svimmel, men begynder at gå. Alting spinder endnu mere rundt, og jeg kaster op. Jeg får det igen varmt. Lige pludselig kan jeg mærke, at der er noget der støder ind i mig. Det gør ondt, og jeg kan ikke mærke jorden under mine fødder. Alting bliver sort.

Jeg vågner og åbner min øjne, men bliver blændet af det skarpe lys. Jeg lukker mine øjne. ”Lucas, hvor er vi glade for du er vågnet,” hører jeg min mor sige. Jeg prøver igen at åbne mine øjne, det lykkedes, men jeg bliver nødt til at knibe mine øjne sammen. Jeg kan se, min mor der græder. ”Hvad skete der? ” spørger jeg med en hæs stemme. ”Der var en der fandt dig ved en vej. Du blev kørt ned.” Jeg går i chok, og prøver at tænke tilbage. Mine hænder glider igennem mit hår. ”Anders har været her et par gange og besøgt dig,” siger min far. Jeg prøver at sætte mig op, men indser at jeg ikke kan mærke mine ben. ”Lægen siger at du har mistet følelsen i dine ben,” siger min mor med tåre i øjnene. Der er én tanke der fylder mit hoved: Hvad fanden er det jeg har gjort?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...