Boys like you

Anna, den stille pige, med en fortid som de fleste andre teenagere nok har gennemgået. Men Anna gik igennem den af en grund, mor og far er der ikke for hende. Det har de aldrig været. Anna møder drengen Marcus som hun forsvinder helt væk i. Men da hun sætter gang i missionen find-min-bror. Ændrer begge deres liv sig, hendes bror blev bortadopteret, og hun mangler en familie rolle i sit liv, en familierolle udover sin fætter og onkel. Men ting bliver svære. Nogle mennesker har man forevigt, andre er kortvarigt.
Læs gerne med :)

3Likes
0Kommentarer
538Visninger
AA

8. 7.

Tanken om at have fundet min bror, var så surrealistisk. Jeg havde aldrig nogensinde troet jeg ville finde ham. En søster har brug for en bror. Og jeg havde aldrig haft en, så det at have en, er en hel ny følelse. Jojo, jeg havde jo Aaron, men Kaiden er noget andet. Jeg kan kigge på ham og så se alt ved min familie. Det kan jeg ikke hos Aaron. Marcus arm hvilede blidt på min hofte. Hans tunge vejrtrækning rørte blidt min nakke. Alt ved ham var så beroligende. Han havde undskyldt i går, hvilket jeg var ret glad for. Jeg bestemte mig for at jeg godt kunne sove lidt mere, og faldt så i søvn igen.

" Og ved du hvad. Det var slet ikke candyfloss... " Lød en lille hviskende stemme. Cleo.

" Nej var det ikke? havde de snydt dig?" Spurgte Marcus om. 

Ja, for det smagte ikke af candyfloss. Nej nej nej. Det smagte bare at sukker" Sagde Cleo. Marcus grinte. Jeg smilede.

" Simpelthen.." Sagde han, jeg kunne tydeligt høre smilet på hans læber. Jeg vendte mig rundt. Cleo sad oven på hans mave og fortalte ham historier, Marcus lå bare og lyttede med og fulgte med i alle hendes bevægelser.

" Hej faster" Sagde hun og smilte. Marcus drejede hovedet og så på mig. Hans hænder lå omme bag nakken så hans hovede hvilede på det. 

" Hvad laver i?" Spurgte jeg og lagde mig på maven, med albuerne i madrassen.

" Jeg fortalte lige onkel Marcus om dengang jeg blev befamlet." Sagde hun. Jeg døde nærmest af grin.

" Befamlet betyder ikke det du tror det gør" Sagde Marcus og grinte halv kvalt. Cleo kiggede noget så skeptisk på ham. 

" I er bare ikke kloge nok" Sagde hun og virkede vældig selvsikker. Hun var bare mega nuser. Jeg kiggede på Marcus, han kunne ikke få øjnene fra hende, imens hun fortalte om hele sin lille verden. Hans øjne skinnede på en måde jeg ikke havde set før. Det fik mig til og smile. Han drejede hovedet og så på mig, da han lagde mærke til mit smil, rynkede han brynene lidt. Jeg smilede bare endnu mere og rejste mig op. Derefter gik jeg nedenunder. Kaiden sad ved spisebordet og tjekke sin mobil. Han så noget så trist ud. Han kiggede på et billede af en pige. Anna. Må det vel være. 

" Er det Anna?" spurgte jeg ham om. Han kiggede på mig med nogle meget triste øjne. Efterfuldt af et lille nik. 

" Jeg kan ikke blive her, mit arbejde har brug for mig i LA " Sagde han. 

" Oh.." Sagde jeg bare.

" Jeg kan ikke tage Cleo med." Sagde han derefter. Jeg kiggede chokket på ham.

" Hvad mener du med det." 

" Jeg mener, at jeg får ikke tid til hende, jeg kommer til og arbejde over.. Jeg skal finde hende en pleje familie." Sagde han, han græd. Jeg gik over til ham og holdte om ham. Jeg blev så påvirket af at se ham så ked af det. Så jeg selv begyndte at græde. 

" Vi kan tage hende" Lød det ovre fra døren. Marcus stod og så på os. Vi kiggede begge på ham. 

" Hvad?" Sagde Kaiden. 

" Vi kan tage hende i pleje." Sagde Marcus, jeg kunne se hvordan han brændte for det. 

" Anna... hvad mener du om dette." Spurgte Kaiden mig blidt om. Jeg havde stadig mit blik fokuseret på Marcus. 

" d-det kan, ehm, vi vel godt." Sagde jeg. Han krammede mig.

" Tak Anna, du verdens bedste lillesøster." Hvad fuck er der lige sket. Cleo kom løbene, og hev i Marcus trøje, han løftede hende op og svang hende rundt. Hun hvinede. Marcus satte hende ned igen og hun gik over til mig og Kaiden. Kaiden tog hende op.

" Hør søde, jeg skal noget meget vigtigt i et stykke tid, og jeg kan ikke altid se dig, men bare rolig, Marcus og Anna passer på dig, okay? jeg skal nok komme og besøge dig så tit jeg kan. Jeg elsker dig." Sagde han og kyssede hende på panden, hun smilede. 

" I behøves ikke at tage hende med før i næste uge, det først der jeg skal rejse, så har i tid til og finde lejlighed, jeg skal nok betale for lejligheden, det skal i ikke tænke på. " Sagde han. Marcus nikkede og kiggede over på Cleo. Jeg krammede Kaiden farvel, og så skulle mig og Marcus altså hjem.

På vejen hjem sad jeg og kiggede på nogle lejligheder. De skulle ikke være alt for langt fra skolen. Jeg fandt en fin lejlighed, den var simpel bygget, og med 3 værelser, en stue, badeværelse, køkken, og gang. Jeg tog et screenshot af opslaget. 

" Fandt du noget?" Spurgte han. 

" Jep.." sagde jeg. Jeg var ikke helt sikker på det der med at flytte sammen med Marcus, jeg mener vi havde ikke kendt hinanden i så lang tid igen. Og hvad hvis han dumpede mig igen? Jeg tænkte for meget. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...