Boys like you

Anna, den stille pige, med en fortid som de fleste andre teenagere nok har gennemgået. Men Anna gik igennem den af en grund, mor og far er der ikke for hende. Det har de aldrig været. Anna møder drengen Marcus som hun forsvinder helt væk i. Men da hun sætter gang i missionen find-min-bror. Ændrer begge deres liv sig, hendes bror blev bortadopteret, og hun mangler en familie rolle i sit liv, en familierolle udover sin fætter og onkel. Men ting bliver svære. Nogle mennesker har man forevigt, andre er kortvarigt.
Læs gerne med :)

5Likes
0Kommentarer
1436Visninger
AA

7. 6.

Jeremy Gilbert: Kom forbi, har fundet noget om ham.

Anna Johnson: på vej.

Jeg trådte ind på cafeen igen, der var kun gået 2 dage siden jeg sidst så Jeremy, han var fanme go. Jeg gik op til ham.

" Heeey" Sagde jeg og krammede ham.

" Yo" Sagde han og smilede. 

" Så, fyr løs." sagde jeg spændt.

" Han hedder Kaiden, og er 19. Han bor nær Chicago, i en lille by. Jeg har hans fulde adresse." Sagde han. Nær Chicago. Perfekt, der skal jeg jo på college, jeg smilede. Og gav så Jeremy et kram.

" Åh du skide fantastisk Jeremy, tusinde tak" Han krammede tilbage.

" Alt for dig" sagde han. Vi sagde farvel og jeg kørte hjem. Jeremy havde sendt mig adressen, og hans nummer, men jeg kunne ik bare køre til Chicago uden at meddele til Kaiden at jeg kom, og til Ethan og Aaron at jeg tog afsted. Så fuck skolen imorgen, lad Marcus vinde, jeg er pænt ligeglad.

" Aaron? Ethan? kom lige" kaldte jeg. De kom gående ud i køkkenet.

" Jeg tager til Chicago, jeg har fundet min bror. " De kiggede målløs på mig.

" Det.. det skide godt Anna." Sagde Ethan. Aaron så noget mere skeptisk på mig. 

" Aaron, det okay. " Sagde jeg beroligende, jeg kunne se hvordan han panikkede indeni. Han var bange for at han var ligesom mine forældre, eller værre. Han kiggede på mig med et blik jeg ikke kunne læse. Jeg gik hen og krammede ham. Jeg sagde farvel og gik så ud i bilen.

Der begyndte at blive lidt køligt, så jeg skruede op for varmen, jeg skulle have taget mere tøj på. Mit tøj var simpelt, mine sorte støvler, sorte jeans, en sort adidas  t-shirt, og så en tynd retro jakke fra nike. Jeg var næsten lige nået ud af byen da Marcus ringede. 

Stop bilen." Sagde han.

" Hvad? hvordan ved du jeg kører?"

"Jeg sagde, stop bilen." Af en eller anden grund stoppede jeg bilen. Efter få sekunder åbnede han passager døren.

" Hov hov, hvad tror du du skal?" Spurgte jeg meget forvirret.

" Jeg tager med, det her skal du ikke gøre alene. " Sagde han bestemt. Jeg magtede faktisk ikke at diskutere med ham, så jeg lod ham blive og kørte så videre. 

 

Jeg begyndte at blive træt. Sådan virkelig træt.

" Skal jeg tage over?" Spurgte Marcus om. 

" Hvad? nej, nej jeg kan godt." Sagde jeg og strammede grebet om rattet. 

Må.Holde.Mig.Vågen.

Han lagde sin hånd oven på min på rattet. 

" Hold ind til siden så bytter vi." sagde han roligt. Hvad skete der lige for jeg gjorde alt hvad han sagde i dag. Vi byttede side, og kørte igen. Jeg kørte mit sæde lidt ned, så jeg kunne ligge lidt mere behageligt, jeg lagde mit hoved imod vinduet. Jeg elsker det. Følelsen af den kolde rude mod min kind, mørket der svæver omkring udenfor, de masser biler som vi suser forbi. Ligepludselig fik jeg lidt svært ved at sove. Så jeg satte min Yndlings sang på. Dynamite med Sigrid. Aner ikke hvorfor, men kæft den er go. Stille og rolig, og så berørende. Marcus kiggede på mig. 

" Er det sådan noget musik du hører?" Spurgte han.

" Enten hører jeg stille musik, ellers hører jeg rock. " Sagde jeg. 

" Kan du ikke finde en anden stille sang, den der gør mig depri." Sagde han stift. Jeg skiftede sang til infinity med Niykee. Det var godt nok lidt mere seksuelt, men fuck den er go.

" Og så finder du sådan en hvor hun synger om hvor meget hun vil elske med en eller anden? gud man, du hader mig godt nok." Sagde han.

" Ja, ja det gør jeg." Han kiggede hurtigt på mig. For at derefter rette blikket på vejen igen. Der var stille resten af sangen. Eller det vil sige indtil jeg sang med, 

" I can still feel your breath all over me, filling me. I could fuck with you for eternity, infinity. Turn all the lights on, i could be your lover. I could be the one for you and no one else at all."

" Jeg vidste ikke du kunne synge.." Sagde han. Jeg rødmede. Jeg sang aldrig foran andre. Jeg kunne mærke hvis jeg skulle vælge flere sange ville den her tur blive mærkelig, så jeg satte bare en playliste på med det største hits lige nu. Og heldigvis, faldt jeg i søvn.

rh fuck Anna, du så lækker " Lød hans hæse og dybe stemme, den stemme jeg vil høre hele tiden, jeg var lige så afhængig af ham, som en stofmisbruger er af sit stof, dårligt eksempel når min mor er stofmisbruger. Men åhhhh Marcus, jeg kunne aldrig nogensinde få nok. Hans hænder kørte rundt på min krop. Vores tøj lå sammenkrøllet på gulvet og omfavnede hinanden, mens vi lå her oppe, og svedte. Vores tunge kroppe imod hinanden, bevægede sig synkront. Vores læber som smeltede sammen. Den nydelse jeg fik hver gang han gav et stød. Jeg kunne ikke få nok. Af hans krop. Hans hænder. Hans læber. Ham. Aldrig, aldrig, aldrig nok af ham. Hvorfor forlod han mig dog.

" Fordi du ikke er andet end en jeg vil knep." 

Jeg vågnede med et sæt. Vi kørte stadig i bil.

" Hej, er du okay?" Spurgte han, jeg var stadig lidt forvirret, var det bare en drøm? 

" Hvad drømte du om?" Spurgte han igen. 

" Ik noget... bare et mareridt." Sagde jeg. Men det var ikke et mareridt. Eller jo slutningen var da. Men inden det, var det en go drøm, en drøm jeg aldrig ville vågne op fra. Hvorfor drømmer jeg dog sådan noget? Fordi du stadig elsker ham, på alle tænkelige måder.

Vi drejede og nåede en lille by, med huse på begge sider, store huse. Hvem end der bor her må da have mange penge. Marcus stoppede bilen uden for et ret stort hvidt hus. 

" Er det her?" Spurgte jeg. Han nikkede og jeg gik ud af bilen. Marcus fulgte med da jeg gik op til den store hoveddør. Jeg bankede på. Der gik lidt tid, men så åbnede en høj dreng døren. 

" Hej? kan jeg hjælpe med noget." Spurgte han. Hans stemme mindede lidt om Marcus. 

" Jeg leder efter Kaiden.." Sagde jeg.

" Ja det mig?" Sagde han. Hvis han ikke havde været min bror havde jeg sikker sprunget på ham. Han ser sgu da godt ud. Men nu kan jeg godt se vi søskende. 


Vi havde begge mange fregner. Og brun/grønne øjne. Og hårfarven var ens. 

" Det her lyder som om jeg sindssyg. Men.. Jeg er din søster." Sagde jeg og kiggede fyldt med håb for at han måske kan se sammenhængen. Han slappede mere af i ansigtet. Men så dog overrasket ud. 

" Du blev bortadopteret... Fordi, vores forældre fik dig i en alder af 16... Og, Far han er alkoholiker, og mor er på stoffer. Og... ja.." Sagde jeg. Nervøs for hans reaktion. Han sagde intet. Men trak mig pludselig ind i et kram. Jeg svang armene om ham. Og så kom tårerne væltende. Jeg havde bare haft brug for en rigtigt bror. En der ville kunne forstå mig. 

" Jeg har en lillesøster.." Halv hviskede han. Vi krammede i ret lang tid. Ind til han trak sig, og kiggede på mig. 

" Fuck vi ligner hinanden." Sagde han. Jeg fniste. Stadig grædende. Han krammede mig igen. 

" Kommer i ikke med indenfor? i må vel have kørt langt." sagde han. 

" Måske vi skulle spørge din pleje forældre først.." Sagde jeg.

" Plejeforældre? jeg bor her selv. "

" Er du rig?" Spurgte Marcus ham. Kaiden nikkede.

huset var endnu større inden i. 

" Bor du her alene?" Spurgte jeg. 

" Nej, min datter bor her også." Har han en datter?

" Din datter? nå men så må din kæreste vel også bo her." sagde jeg. 

" Min kæreste døde sidste år. Hun kørte galt." Sagde han stift. 

" Fuck, Kaiden... det må du undskylde." sagde jeg. Jeg fik det utroligt dårligt. 

" Cleo!" Råbte han gennem huset. Bitte små fodtrin lød. En lille pige kunne ses på toppen af trappen. Hun var vel nok omkring en 2 år. Hun gik forsigtigt ned af den store trappe. Da hun nåede enden tog Kaiden hende højt op i luften og drejede rundt. Hun lignede godt nok Kaiden meget.

" Cleo, det her er din faster." Sagde han, den lille pige, som så hed Cleo, kiggede på mig med store øjne. Kaiden satte hende ned. Og hun løb hen til mig. Jeg satte mig på hug, hun krammede mig. Gud hun var nuser.

" Hun ligner dig ret meget Anna" Sagde Marcus bagfra. 

" Hedder du Anna?" Spurgte Kaiden. Jeg nikkede. Han så lidt bedrøvet ud.

" Mor hed Anna" Sagde Cleo med den sødeste stemme. Stadig lidt babyet. Jeg kiggede trist op på Kaiden. Jeg var meget følsom i dag. Og begyndte faktisk at græde. 

" nej, m-mor ville ikke have, mm--an græder." Sagde Cleo, gud hvor var hun sød. Hun kyssede mig på kinden. Jeg løftede hende med op. Hun fniste. Kaiden kom hen til mig og Cleo, og lagde armene om os begge. Og så gruppe krammede vi ellers. Jeg kiggede over på Marcus, han kiggede på Cleo. Jeg satte Cleo ned igen. 

" Vil i ikke op og sove? i må være smadret" sagde Kaiden. Marcus gabte. Jeg nikkede. 

" Tak kaiden." 

Vi blev vist ind på et stort gæste værelse. Jeg var stadigvæk ret træt. Marcus smed sig i sengen. Jeg var ligeglad med at han havde dumpet mig nu. Så jeg smed mig ved siden af. Og så lå vi der. Trætte, og så hinanden i øjnene. Jeg krøb tættere på ham. Jeg havde brug for ham. Og han havde brug for mig. Han tog armene om mig.

" Undskyld Anna.." sagde han og kyssede mig i håret. Og så faldt jeg i søvn igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...