Boys like you

Anna, den stille pige, med en fortid som de fleste andre teenagere nok har gennemgået. Men Anna gik igennem den af en grund, mor og far er der ikke for hende. Det har de aldrig været. Anna møder drengen Marcus som hun forsvinder helt væk i. Men da hun sætter gang i missionen find-min-bror. Ændrer begge deres liv sig, hendes bror blev bortadopteret, og hun mangler en familie rolle i sit liv, en familierolle udover sin fætter og onkel. Men ting bliver svære. Nogle mennesker har man forevigt, andre er kortvarigt.
Læs gerne med :)

3Likes
0Kommentarer
716Visninger
AA

5. 4.

Jeg havde jo selvfølgelig intet med herned, så jeg måtte låne alt ad Marcus. Han gav mig en ret stor t-shirt, som lige præcis dækkede mine former. Hvilket jeg var ret glad for. Jeg satte mit hår op i en rodeknold, jeg var også nød til at låne hans tandbørste, jeg stod og skyllede den 2 minutter i vandet da jeg var færdig med den. Hvem ved om han faktisk er glad for bakterier. 

Jeg listede ind på værelset. Marcus lå inderst i sin seng, Hans øjne mødte mine, men han fjernede dem kort efter, de bevægede sig rundt på min krop. Jeg følte mig blottet, så jeg skyndte mig at krybe over i sengen, heldigvis var han en smule ligesom mig, og havde 7 puder og 4 dyner i sin seng. Ik spørg hvorfor jeg kan lide det. Jeg trak en af dynerne over mig, og lå egentligt bare og tænkte på, hvad fanden der skulle ske nu. Det gav et sæt i mig, da hans fingre fulgtes med min tatovering. Han tegnede den op med sine fingre, jeg tog mig den tid i at studere hans ansigt imens. Han var så køn, hans blide røde hår, de fregner der sneg sig rundt i hele hans ansigt. hans Grøn/brune brune øjne. Og hans åh så fyldige læber. 

Da jeg fandt fokus igen, var han stoppet med og tegne min tatovering op. Og vi lå og stirrede hinanden dybt i øjnene. Ingen af os vidste hvad vi skulle sige, men det var også okay, stilheden siger mere end ord. Pludselig bliver der banket på døren. 

" Kom ind" Siger Marcus, uden at fjerne blikket fra mig. Jeg brød dog kontakten for at se hvem der kom. Mathias hovede kom frem i dørkarmen. 

" Je-jeg ville bare... sige godnat.." Sagde han, men nogle pauser. Jeg smilede stort. Han kom hen til sengen.

" Anna.... må jeg få et kram?... " Spurgte han genert, Jeg satte mig op og åbnede armene, og trak ham ind i et kram. 

" Sov godt Mathias" Sagde jeg, han trak sig og løb så ud ad værelset.

Da han var gået tog Marcus fat i min arm. Han kiggede meget undrende på mig. 

" Hvad?" Spurgte jeg. 

" Hvordan gør du? ikke engang jeg må røre ham? han svarer knap nok mig. Og han har aldrig været herinde for at sige godnat." sagde han, stadig med sit undrende udtryk på. Jeg trak på skuldrene.

" Hold kæft... hvis han er vild med dig..." Sagde han og lagde opgivende hovedet opgivende tilbage. Jeg fniste. Jeg tog hans ene arm, og lagde den om mig. Hans ånde i min nakke gav mig kuldegysninger. Jeg nød det. Hans læber plantede sig på min nakke. Hans kys efterlod små brændmærker. Jeg smilte. Jeg drejede mig blidt, så vi kiggede på hinanden. Hans hånd lagde sig på min kind, men blev rykket ned under min hage. Han løftede mit hovedet. Hans læber strejfede mine, og jeg hungrede efter smagen af hans læber. Jeg rykkede mig det lille stykke der skulle til for, at vores læber smeltede sammen. Han smagte altid af mint, hvad foregik der... Han førte sin hånd ned på min hofte, og pressede mig ind til ham. Han rykkede sig ind over mig. Så han lå oven over mig. Han stødte sine arme ned i madrassen så jeg ikke fik alt vægten oven på mig, næh dog, en gentleman. Jeg troede ærligt jeg skulle dø, så meget stød som syntes at gå igennem mig. Gud jeg var da en stor kliche. Hans ene hånd kørte ned langs siden på mig. Han tog sin hånd under trøjen på mig. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke tændte på ham. For fuuuuuck, han var dejlig. Men dette gjorde mig utryk. Så da han tog sin hånd ned mod mit underliv, fejede jeg hans hånd væk.

"Nope, fister, ain't gonna happen." Sagde jeg mumlende mod hans læber. Han stoppede kysset, og kiggede trist på mig. 

" Vil du ikke have mig?" spurgte han, med en snært af ærgrelse i stemmen. 

" Jo, jo selfølgelig, men, ehm, jeg er ikke så nem at komme i bukserne på. " sagde jeg. Jeg ville ikke bare give mig til ham med det samme.

" Jamen, du har jo ikke nogle bukser på" Sagde han og puttede et skævt smil på læberne. Jeg daskede ham på armen.

" Ti stille din ko." 

" Hov hov, snak pænt, ellers så kommer du over knæet" Sagde han og blinkede. Gud han var da fræk lige nu. Jeg daskede ham igen. Han grinte hans helt igennem fantastiske grin. Hans grin matchede overhovedet ikke med hans dybe og sprøde stemme. Når han grinte, var det meget piget, dog drenget, men piget. Hans grin smittede helt vildt af på mig. Og jeg kunne ikke lade vær med at grine med. 

" Jeg kender dig ik." Sagde han ud i det blå.
" Hvad? det gør du da?" 

" Ja jeg kender dig, men jeg kender 'kender' dig ik, så hvem er den rigtige Anna johnson?." spurgte han og drejede hovedet for at se på mig. Jeg kiggede begejstret på ham. Tog en dyb indånding.

" Den rigtige Anna johnson, har en mor og far, men mor hun tager nogle stoffer , og farmand drikker meget. Anna har også en, en eh..  Bror, hun ved bare ikke hvem han er, for han er bortadopteret. Anna har været udsat for en masse lort i sit liv, men hendes onkel og fætter tog sig af hende, de holdte af hende. Men hun var for egoistisk til og se det. Så hun sked på hvad de sagde, og drak sig pisse stiv, hang ud med de forkerte tøser, og endte i varetægt. Dog er hendes onkel så fantastisk at han betalte kaution, og de flyttede,  så hun ikke skulle se de piger igen. Hun fik en ny chance. En ny chance for at blive til den hun gerne vil. Og nu, er hun her, i din seng, og fortæller dig det mest personlige i hele verden. " forklarede jeg. Jeg elsker at snakke i 3. person, forresten. Han kiggede bekymret på mig. 

" er du okay?" Spurgte han.

" Jeg græder ikke endnu, så ja, i guess." Sagde jeg og slog blikket ned. Han trak mig ind til ham. Holdte om mig, varmede mig. Beskyttede mig for alverdens uhyre. Han duftede dejligt.

Det her kunne jeg godt vende mig til.


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...