Boys like you

Anna, den stille pige, med en fortid som de fleste andre teenagere nok har gennemgået. Men Anna gik igennem den af en grund, mor og far er der ikke for hende. Det har de aldrig været. Anna møder drengen Marcus som hun forsvinder helt væk i. Men da hun sætter gang i missionen find-min-bror. Ændrer begge deres liv sig, hendes bror blev bortadopteret, og hun mangler en familie rolle i sit liv, en familierolle udover sin fætter og onkel. Men ting bliver svære. Nogle mennesker har man forevigt, andre er kortvarigt.
Læs gerne med :)

5Likes
0Kommentarer
2483Visninger
AA

12. 11.

Marcus's synsvinkel

4 år senere.

 

Det mørke rum, føltes så koldt, og ensomt. Jeg havde boet her i noget tid. Men det føltes stadig så forkert. Anna var her ikke. Fuck hvorfor forlod jeg hende? jeg er så desperat afhængig af hende. Cleo er vel 8 år den dag i dag. Anna og Cleo har ikke set mig i fire år. Men jeg har set dem, holdt øje med dem. Okay det lyder lidt klamt. Men jeg ville bare sikre mig de var okay. Det ser sådan ud. De lever fint videre uden mig. Fuck hvor gør det ondt. Anna har stadigvæk ikke fundet en fyr, hvilket undre mig, fyrene sukker af tørst når hun går forbi dem. Det har jeg i den grad lagt mærke til. Jeg forstår dem godt, jeg gør det også selv. 

Jeg stalker ikke, men når jeg ser dem, kigger jeg ikke væk, og jeg betragter på afstand. De har ikke brug for en idiot som mig i deres liv. Det har ikke været nemt, og se dem leve videre. Mens jeg har været fanget i fortiden.

Jeg håber dog alligevel en dag, at jeg bare kan snakke med dem igen. Bare et enkelt ' hej hvordan går det' ville ændre mit liv. 

Men jeg lavede virkelig noget lort. Jeg tror aldrig Anna vil tilgive mig, heller ikke Cleo for den sags skyld.

Jeg lovede ikke og forlade dem. Jeg lovede dem begge, jeg lovede dem at jeg ville være der for dem, resten af deres liv. Jeg er en kujon.

Mon Anna har droppet ideen med og tage på college? Jeg har ikke set hende, i godt og vel en uge nu.

Jeg håber ikke hun er taget afsted.

Og med de ord gik jeg ud af døren og ud på den velkendte gade. Himlen var lyserød, og candyfloss skyerne fløj over mit hoved. Imens mine tanker var på skyerne, var jeg så klodset at jeg gik en i en pige. Hun tabte sine ting

" Oh fuck det må du sgu undskylde" sagde jeg til pigen, jeg bukkede mig ned for og hjælpe hende, med og samle sine ting. Jeg var så optaget at jeg ikke havde lagt mærke til drengen ved siden af, han så bekendt ud. Han var ikke så gammel. Da pigen fik samlet sine ting og rejst sig op fik jeg et chok.

" Cleo?" spurgte jeg, jeg havde ikke set Cleo i noget tid, det var mest Anna alene jeg så.

Hun kiggede undrende på mig, men fik derefter et chokeret udtryk i ansigtet. 

" Fuck, hej" sagde jeg. Hun var stadig lille. Men hun lignede allerede en model, man kunne sagten se hun var i familie med Anna. 

Hendes ansigtsudtryk blev hurtigt bedrøvet, og samtidigt vredt.

" Logan, vi går." sagde hun kommanderende. Nååår ja det var Logan, åha hun har altid kunnet snoge knægten om sin lillefinger, hun kan snoge alle om sin lillefinger.

" Vent Cleo!" sagde jeg og tog fat i hendes lille arm som nærmest forsvandt i min hånd. Hun stoppede og så på mig med foragt. 

" Du skal ikke tro du kan komme her, og tro jeg gider dig!" vrissede hun. Så ung og så indebrændt. Det var tydeligt og se. Jeg gav slip med det samme, og den lille pige der engang forgudede mig tog sin ven i hånden og forsvandt ud i de lyserøde candyfloss skyer.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...