blomsten og svinet

at rejse er at dø, sagde guds farfar, og det var ham hannibal lyttede til

5Likes
0Kommentarer
180Visninger
AA

1. blomsten og svinet

 

 

Der står en kuffert på gulvet, og man kan stadig se bunden. Hannibal stiller sig ved siden af den og lægger sig ned i sengen igen. Trækker vejret tungt, det tynger ham længere ned i madrassen og ansigtet ind mod væggen. Luften pibler ind gennem næsen og et filter af snot, som han hugger af med et stykke toiletpapir når det engang i mellem løber ud af ham. Bussemændene har limet sig til rette deroppe i én stor størknet klump, og han er et godt menneske, så han lader dem sidde. Hannibal rejser sig op igen og hiver sine hår fra hinanden med fingrene, hårbørsten stikker.

Han giver viola morgenvand. Hun har stået i vindueskarmen i næsten tre måneder, siden mormor stillede hende der som indflyttergave.  Bladene strækker sig, så de næsten kan åbne vinduet.

- Far har fået et kontor ved siden af Kina, så mor siger jeg skal pakke, hvisker Hannibal til Viola, piller ved sin negl, og kigger ned i hendes jord.

- Din far er et svin, siger Viola. Det er vist det, der hedder en konstatering.

- Far er god nok. Hannibals negl bløder nu, han slikker den blank igen.

- Hvornår så du ham sidst? Viola kaster en fiskestang ud mod ham og prøver at fange det blik, han har limet fast på sin finger, der pumper. Han afviger krogen.

- Den 1.

- Din far er et svin.

- Mor passer mig.

- Er hun lykkelig?

- Det ved jeg ikke.

- Det er din skyld at hun græder.

- Hvorfor?

- Fordi du er blevet født.

- Men det er jo ikke min skyld.

- Nej, det er dine forældres skyld, det er derfor de er svin.

- Nej.

- Jo.

Mor sparker døren op med sin pegefinger, stressblinker fra Hannibal og ned i kufferten på gulvet. Hun spørger hvem han snakker med, og hvorfor kufferten er tom, og om han er sindssyg. Han siger nej. Hun siger, det ikke er et svar. Han siger nå.

Mor trækker skabslågen op og bydeformer ham til at lægge cowboybukser nederst og beskidte underbukser i en plastikpose. Hendes negl dirrer, når hun peger hans værelse tomt og flyttekassebefængt, og den er så højrød, at den kan nå lampen i loftet, og prikke øjnene ud på lyset.

Violas potte er alt for stor, siger mor, men han skal nok få en ny plante i det nye hus. Hannibal ser ind i Violas grønne øjne, hendes hoved vender lidt nedad, han tager en beslutning og fat i hendes venstre arm, trækker (vejret) indtil til rødderne giver slip på jorden og hænger ud over hans arme i spaghettibevægelser med jord på fingrene.

- Nu kan du komme med, Hannibals finger danser hen over bladene, - jeg er et godt menneske.

- Du er også et svin, det er din skyld, at din far ikke gider, svarer hun.

- Nej, jeg er et godt menneske.

Mor skriger ad flyttemanden og giver ham en kold øl. Far er i Canada. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...