MY DREAM

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2017
  • Opdateret: 6 jun. 2017
  • Status: Igang
Christoffer flytter skole midt i året og møder denne sære dreng - William. Han opfører sig først meget genert og afvisende overfor Chrirstoffer, men begynder lige pludselig at interessere sig meget for ham.
Vil Christoffer fortryde hans beslutning?

0Likes
0Kommentarer
194Visninger
AA

3. KAPITEL 2.

 

Timerne i dag, starter næsten på samme måde som igår. Vores lærer kommer ind og fortæller hvad vi skal lave - gruppearbejde igen- men denne gang, skal vi kun være 2 og 2 sammen. Og hun har delt vores 4-mandsgruppe op i 2. Vi skal bruge nogle af de spørgsmål vi svarede på igår, til at lave en problemformulering, så vi kan lave et projekt der omhandler nogle store spørgsmål i en teenagers liv. Da hun nævner at vi er blevet delt op i 2, stopper mit hjerte i et halvt sekund. Tænk hvis jeg kommer sammen med William! Jeg ved ikke om jeg ville være glad for, ikke at skulle være sammen med Annika og Clara, de virker lidt som nogle kontrolfreaks...

Læreren begynder at råbe nogle navne højt. 

"Signe og Katrine i er sammen. Maria og Emil i er et hold. Annika og Clara i arbejder sammen. William og Christoffer i arbejder sammen..." Jeg hører ikke længere efter. Jeg kigger over på William, hvad er det jeg kan se? Er han genert? Jeg begynder at blive en smule nervøs. Mit hjerte begynder at galopere i mit bryst. Er det her normalt? Hvorfor bliver jeg så nervøs? William og jeg holder øjenkontakten, han sidder helt uden på kanten af sin stol, som om han slet ikke kan vente med at rejse sig. 

Endelig bliver læreren færdig med at snakke og vi kan komme ud og arbejde i vores grupper. Men jeg er stadig ret nervøs, den måde William opførte sig på, efter at vores nævne blev nævnt...gad vide hvad der er galt med ham. Han rejser sig fra sin stol og kommer og til mig med sin computer. Han sætter sig ved siden af mig og siger:

"Nå, jamen det skal da nok blive en interessant opgave det her..." Først tænker jeg, at det nok har noget at gøre med min holdning omkring seksualitet, men jeg skulle komme til at vide bedre. 

Vi skal arbejde med vores projekt en hel uge og så aflevere det. William og jeg arbejder med at brainstorme ideer til vores projekt til at starte med. Projektets overemne er "At være ung" Vi vælger til sidst at lave noget omkring valg af uddannelse og hvordan man kommer videre fra gymnasiet og hvad man skal vælge derefter. Tiden går meget hurtigt med at finde en masse information og komme med nogle forskellige ideer til produkt og så videre. Og inden vi ved af det, har klokken ringet ud, og vi har fri. Jeg er ved at pakke sammen, da William kommer over til mig og siger:

"Hey, jeg tænkte på, om vi ikke skulle lave noget af projektet derhjemme? Vi kan være hjemme hos mig i morgen. Hvis du altså har lyst. Bare sådan at vi kan blive færdige med den faglige del og så fokusere på vores produkt." Han ser virkelig nervøs ud, som om han er virkelig bange for at jeg siger nej. Jeg får samtidig også virkelig mange sommerfugle i maven, tænk at han spurgte om jeg ville med ham hjem! Det kan være jeg rent faktisk kan få nogle venner her, og det ikke er så slemt igen at skifte skole. 

"Ja, klart. Det kan vi godt. Bare efter skole?" Spørger jeg en smule usikkert. 

"Ja det tænkte jeg." Svarer han med et skævt smil. Jeg smiler tilbage og tager min taske på ryggen. "Skal vi følges ud?" Spørger jeg ham. Han nikker, vender sig stille om og begynder at gå mod døren af klasselokalet. 

Da vi kommer ud, begynder han at gå derover hvor cykler knallerter og motorcykler står. Først nu, opdager jeg, at han har en hjelm i hånden. Han standser ved en stor motorcykel og begynder at tage sin hjelm på. "Jeg vidste ikke at du kørte motorcykel " Smiler jeg. "Der er meget du ikke ved om mig, Christoffer" Svarer han i et lidt forførrende tonefald. Hvad er der med den dreng? Han er virkelig intens. Er han sådan overfor alle? Jeg bliver revet ud af mine tanker ved at han gasser op. "Vi ses i morgen, Christoffer" Siger han og kører, inden jeg selv når at sige farvel. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...