En rejse gennem tiden

Da Isabella og hendes forskergruppe laver en maskine, som kan 3D kopiere ting fra fortiden, forsvinder Isabella ind i tiden, og hun vil snart indse, at dette eventyr vil koste hende livet.

2Likes
0Kommentarer
241Visninger
AA

5. Undgå snydepelse

Miryg blødteog mine begjorde ondt. Jeg havde ikke tid tiat finde ud af hvor jeg var. Jeg havde ikke kræfter tiat råbe ohjælp. Min mund var tør, jeg svedte, og jeg følte eunderlig trang til vand 

''ϭⲓⲥⲓ'' 

Jeg mærkedeat min kjole blesprættet op på ryggen, men jeg kunne ikke kæmpe imod. Forbindingesad meget stramtmen det hjalpHarakte sihånd fremog jeg kom med nød og næppe op. Jeg var sandet tifra top titåmen jeg var mest oprksopå at blive stående på mine egne ben.  

Mandehavde ehvid kilt lavet af linned påog var meget muskus. Jeg mærkede at jeg landede i hans armeda jeg faldt. 

Jeg ved ikke hvor lang tid der var gåetfør jeg atter vågnedeDet var vældig mørktog jeg kunne knap nose noget sohelst. 

Mandestod lidt længere fremme, jeg kun lige skimte silhuetten af dehalvfærdige pyramide. Jeg giover tipyramiden. Fantastisk! Sikke et håndrk. Men da jeg var på vederindstandsede manden mig 
''Ⲣⲁⲧ Ϣⲟⲡ ϭⲗⲟϫ'' Hapegede på posen med pengesom jegpå eeller anden mådevar kommet i besiddelse af 

Jeg rakte posetiham. Hasmilede til migog giind. Vi greb begge efakkel ved indgangen. På alle væge var der skulpturer, mønstre eller tegninger. 

Mandegik meget hurtigt, jeg måtte løbe for at følge medMen da vi koind i et kæmpe stort rum, var han væk. Jeg var ude af mig selv, der var ingespor af hans fakkel nogesohelst stederog jeg havde det stadig skidt 

I miden af rummet stod der en smuk kiste, der var smukke dyreindskæringer på siderne, og smukke malerier af guder på indersiden. Jeg havde for længst opgivet at lede efter manden, så jeg gik hen til kisten. Jeg tog fat i låget, men jeg havde ikke kræfter nok til at åbne den. e 

Pludselig så jeg et lysskær bag mig, men da jeg kikkede, var der intet. 

''HALLO!'' Hvis jeg anstrengte mig meget, ville jeg nok ikke lyde så bange. 

Jeg begyndte at løbe den vej, som jeg så lyset forsvinde i. Op og ned af trapper, rundt i snoede gange. Forbi statuer af guder og faraoer, og ind og ud af gravkamre. Til sidst kunne jeg ikke mere. Jeg var træt og sulten.  

Mine øjenlåg lukkede sig stille, og mørket lukkede sig om mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...