En rejse gennem tiden

Da Isabella og hendes forskergruppe laver en maskine, som kan 3D kopiere ting fra fortiden, forsvinder Isabella ind i tiden, og hun vil snart indse, at dette eventyr vil koste hende livet.

2Likes
0Kommentarer
281Visninger
AA

2. Hvis mine hænder var bundet

Manden gik over til nogle andre, de lignede ham meget, i tøj, skæg og hår.  
''Undskyld mig, men hvad laver vi her?'' Spurgte jeg en pige, et par år ældre end mig. Hendes hænder var også bundet, og hendes ansigt var smurt ind i mudder og jord.  
''Sorry, I-I don't understand.'' Hun bakkede lidt bagud, men før jeg fik oversat, tog en stor kraftig hånd fat om min skulder.  

Hånden skubbede mig over mod siden af skibet og ned af en bred planke. Dette var første gang, jeg fik set ordentligt ned på mig selv. Jeg havde gråbrune pelssko, og en silkeblød orange kjole på, som gik mig ned til hælene. Spændt fast med store guldbelagte spænder, hang et brunt 'forklæde' som nok en gang havde været hvidtDer var to store lommer i siderne på forklædet, lommerne var beskidte og mudrede neden i, men jeg kunne jo ikke stikke hænderne derned, eftersom at de var bundet fast på ryggen. Jeg forstod intet, men det behøvede jeg heller ikke. Dette var et eventyr, jeg har altid drømt om at komme på eventyr. Bekymringerne må vente. 

''SOLGT til vikingen ovre i hjørnet!'' Var der en mand som råbte ud over publikum. Der stod rigtig mange folk rundt omkring på pladsen. Pigen blev slæbt ned af trappen, hun blev derefter byttet. Vikingen fik en stor sæk i hånden, mens den anden fik pigen. Hun hang med hovedet og man kunne se hun havde grædt.  

Manden kom hen til mig, han hev mig op på 'scenen'. Okay måske var dette eventyr nok for mig. Men hvor var Esra© ? Jeg kunne ikke flygte uden den. Sidst jeg havde den, var på båden. 

BÅDEN!!! Der måtte den være. Jeg tog en dyb indånding... Og løb. Jeg løb alt hvad mine ben kunne klare. Op af rampen og op på dækket. Og der lå den. Ingen havde taget den, heldigvis.  

Jeg skyndte mig at samle den op, og gemte mig bag masten. Jeg kunne mærke mændenes fodtrin i brædderne, og jeg kunne lugte saltvand fra alle sider.  

Jeg kunne ikke bestemme mig for, hvad jeg skulle gøre. Enten var det at blive fanget og solgt, ellers var det, tja jeg ved ikke helt, hvad der ville ske, hvis jeg trykkede på knappen, men kunne det være bedre eller værre end min fremtid her? Jeg lukkede øjnene og tænkte. Men mens jeg overvejede mine muligheder, greb en anden mand fat i mig. Jeg kunne ikke tage fat i noget, eftersom mine hænder stadig var bundet, jeg havde intet andet valg end at følge med. Men midt i alt forvirringen, og mit skrigeri, lod jeg maskinen glide ned i min lomme. Heldigvis var der ingen som opdagede det, mest fordi jeg næsten fik væltet mastholderen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...