En rejse gennem tiden

Da Isabella og hendes forskergruppe laver en maskine, som kan 3D kopiere ting fra fortiden, forsvinder Isabella ind i tiden, og hun vil snart indse, at dette eventyr vil koste hende livet.

2Likes
0Kommentarer
306Visninger
AA

7. Et sidste farvel

Forbindingen sad der stadig, og blodet var vist størknet. Denne gang var jeg klædt i et stykke skind som var syet sammen af sener fra et dyr eller et menneske, men jeg kan kun håbe at det er fra et dyr.  

Jeg lå på et dødt landskab, kun med få græsarter. Det så ikke ud til at der var blevet fældet et træ, faktisk var der ikke engang skyggen af noget levende andet end græs. Det eneste jeg kunne komme i tanke om som lignede dette, var steppetundraen, et prægtigt landskab som strakte sig kilometer efter kilometer. Mit eneste håb var at finde mennesker som ville give mig mad og ly for natten. Men jeg skulle være meget heldig, for hvem viste om de var kommet her endnu?  

Jeg samlede alle mine kræfter og begyndte at gå. Tundraen strakte sig så langt øjet rækker. Efter at have gået kilometer ude at se skyggen af liv, kom en renflok til syne. Der var mindst hundrede rener som stod og græssede.  

Noget tog hårdt fat i mig, og skubbede mig ned på maven. Han havde næsten det samme tøj på som mig, i hans ene hånd holdt han et spyd med en flintspids, og i den anden holdt han snoren til deres telt som stod på noget, som lignede en kælk. Manden havde ufattelig klamme tænder, og meget uglet hår. Han satte en finger for munden og slap ræbet. Manden listede langsomt hen imod flokken. Han kastede spyddet, det svævede næsten gennem luften, og ramte en stor ren. De andre rensdyrjægere stormede mod renerne, og fik dem løbet mod nord, hvor sletten blev mindre. 

 Jeg prøvede at rejse mig op, men det kunne jeg ikke, alle mine kræfter blev endda brugt på at sætte mig op. 

Løven var kommet, det vidste jeg. 
’’Død eller levende, så har dette været mit livs bedste oplevelse. Selvom jeg nu må svinde bort og forlade dem jeg holder mest af''  

Sådan lød mine sidste ord, og jeg nåede lige at se mine tårer falde til jorden, før alt blev indhyllet i mørke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...