En rejse gennem tiden

Da Isabella og hendes forskergruppe laver en maskine, som kan 3D kopiere ting fra fortiden, forsvinder Isabella ind i tiden, og hun vil snart indse, at dette eventyr vil koste hende livet.

2Likes
0Kommentarer
225Visninger
AA

4. En uforglemmelig kamp

Næsten alle pladser var taget nu, men jeg kunne ikke undgå at bemærke, at der manglede en ved Julius Cæsars side.  

Hvordan kunne jeg være så dum? Brutus, Colosseum, et underligt sprog. Det hele gav mening nu. Brutus var jo Cæsars søn. Men hvorfor er jeg her? 

Der lød et kæmpe brag, nok fra en tromme. En dværg kom ind på scenen, efterfuldt af gladiatorer. Dværgen hævede et stort pragtfuldt sværd op i luften, så alle kunne se det. Han lagde forsigtigt sværdet tilbage på puden og tog derefter en påfuglefjer op. Da han havde lagt fjeren tilbage, gik alle ud, undtagen to gladiatorer som skulle kæmpe. 

Kæmpe til døden. 

Den ene havde kun et fiskenet og et sværd, mens den anden havde både rustning, skjold og sværd.  

''Haec pugna contra Eliam'' manden med fiskenettet hævede sit sværd, og en kæmpe jubel brød ud. Selv Brutus rejste sig og klappede.  
''et Atilius'' Manden med skjoldet hævede sit sværd, men denne gang var jublen tyndere. 

Trommen lød igen, og kampen begyndte. Deres blikke mødes faretruende, og de begynde at holde bedre fast i deres sværd. Atilius kom styrtene imod sin modspiller, men Eliam undveg og fik skubbet Atilius væk. Da han kom op igen, gjorde Eliam sit net klar, og da Atilius kom styrtende imod Eliam, kastede han sit net over mod AtiliusAtilius blev viklet ind i det, men før han fik viklet sig ud, lå han med ryggen mod jorden.  
Jeg skyndte mig at kigge væk før stikket.  

Jeg så ned på mine hænder. De var ved at miste farven, og jeg ville have svoret, at jeg så dem forsvinde i et kort øjeblik. Min vejrtrækning blev tyndere, og min krop blev slap.  

Jeg fik langsomt åbnet øjnene. Det så ud til at Eliam og Atilius havde været færdige i noget tid, for der lå friskt blod over alt, og et helt hold døde gladiatorer var netop i gang med at blive slæbt ud, mens de overlevende blev hædret.  

Jeg så deres sår da de gik ud, jeg hørte jubel og ærgrelse hos mange, og jeg kunne dufte sveden hos tilskuere og gladiatorer.  

''Et nunc per praecipuam et Eliam inter leo''  

Trommen lød igen, og en lem i gulvet åbnede sig. Jeg kunne høre lyden af et kraftigt kranspil. Frygten banede sig vej gennem hele min krop. Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde denne tanke, men der var noget som ikke passede, noget som var forkert. Jeg kunne mærke det. 

Løven brølede og blotede sine tænder. Jeg kunne se et strejf af frygt i Eliams øjne, hans mod forsvandt brat, da kæden blev taget af løven. Løven rettede sit blik mod tilskuerne og derefter på Eliam. 

Eliam brølede og gik direkte imod løven. Men løven var smartere, den stillede sig op på sine bagben og kastede sig ned på Eliam. Han åndede ud for sidste gang, og faldt livløst mod jorden. Løven vendte atter blikket mod os, og den gik direkte til angreb i samme retning, som der hvor jeg sad. Løven sprang op mod os. Jeg prøvede at komme væk, men det var for sent, troede jeg. Jeg så løven bag mig, men jeg løb videre, gennem skrigene kvinder og mænd. Forbi siddepladser og stole. Da jeg atter mærkede løven bag mig, faldt jeg. 

Alt blev igen sort... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...