Anhelo

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2017
  • Opdateret: 10 jun. 2017
  • Status: Igang
En ellers så uskyldig pige drages ind i et mørkt univers, og hele hendes verden ændres. Hvis han ikke havde taget hende, forelsket sig i hende, følt at hun tilhørte ham, så var det aldrig sket.

14Likes
4Kommentarer
2052Visninger
AA

5. i'm

R O S A L E E 

"Rose," Svarede jeg. Brunetten foran mig havde et skævt smil placeret på sin læber. Han er køn. Jeg vil ikke kalde ham lækker, mere smuk. Jeg synes lækker er et beskidt ord, og ikke noget man kalder noget som ham. Det er latterligt, for han er ikke beskidt, mere en lidt 'farlig' type.

Brunetten ser ikke uskyldig ud, overhovedet. Jeg lagde først mærke til hans læbepiercing nu, da han vendte hovedet lidt til venstre. Han korte hår sad godt, og klædte ham fucking godt. Hans overarme fejler heller ikke noget, fuck.

"Jeg mener hele dit navn," Han kiggede på mig, som om han vidste det ikke var mit rigtige navn, men noget jeg bare bliver kaldt. Jeg har altid hadet hele mit navn, og har altid villet kaldes Rose. Det andet er bare for fornemt for mig. Det er også kompliceret, for de fleste staver det Rosalie, og ikke Rosalee. 

"Rosalee Marí Carter." Svarede jeg, uden rigtig at kigge på ham. Hans blik hvilede stadig på mig, og hans glas stod stadig urørt. Det er så mærkeligt, for hvem tager på en bar, uden at drikke det, man har bestilt? Jeg skal nok drikke det, med glæde. Vi giver ham lige en chance. "Rosalee.. Det har jeg ikke hørt før," Svarede han.

Jeg kiggede på ham med rynkede bryn. Det er nok ikke det første man siger, når man lige har mødt hinanden. Det rammer også, især fordi jeg hader mit navn, så meget som jeg gør. "Det rammer," Grinte jeg bare, og kiggede ind i hans øjne. Det var først der, jeg lagde mærke til hans smaragdgrønne øjne. Den dreng er for flot, til at være rigtig.

Han udstødte selv et grin. Det sorte sugerør brugte han til at røre rundt i det gennemsigtige væske i glasset. Vodkaen var nok blevet varm og klam, i forhold til hvor lang tid det nok har stået urørt. Varm vodka er virkeligt det værste, for jeg hader også bare vodka i forvejen. Alligevel er det den første drink jeg bestiller, hver gang jeg drikker.

Pigerne var ikke dukket op endnu, så jeg sidder nok fast med brunetten. Ikke at jeg har noget imod det, altså. Som jeg sagde før, han er for flot til at være sand.

"Jeg kan godt lide det," Svarede han, med en lidt hæs stemme. Den var sexet. Sådan en lækker-dreng-som-lige-er-stået-op sexet. Altså virkelig fucking sexet, manner.

Jeg smigrede mig helt over, at han synes om mit navn. Jaja, det er vel 'okay'. Og med 'okay' mener jeg at det er det grimmeste fucking navn i hele universet. I har ingen ide om, hvor meget jeg hader det, urgh.

Jeg smilede bare som svar, for jeg synes det ville være akavet at svare. Samtalen vil nok dø ud, og jeg ville være stuck her. Det er sket mange gange efterhånden, så det er ikke lige det jeg har lyst til ligenu. Jeg vil da i det mindste have en form for chance, for han er helt klart min type. Min eneste type.

Han smilede tilbage, og blottede et tandpastasmil. Gud, han er perfekt.

"Og må man spørge om dit navn, brownie?" Hans hår har den der brownie farve, så ja. Akavet.

Han tog endelig en slurk af sin klamme vodka, og skar en grimasse. Han lignede en der ikke havde drukket noget så klamt i noget tid. Der gik et par sekunder, før han bundede hele glasset. Jeg kiggede skævt på ham, hvorfor vente så lang tid?

"Harry," Svarede han endeligt. Harry passer så godt til ham, han ligner en Harry. Han ligner ikke en Sam, eller Louis, eller Josh. Han ligner Harry.

Jeg blev ved med med kigge på ham, og forventede at han fortalte sit fulde navn, som jeg fortalte mit. Jeg er sikker på, at han ikke bare hedder Harry. Selvom det er et lækkert navn, til en lækker dreng. En fucking lækker dreng. Mand. Lækker mand.

Jeg tror ikke at han kunne fornemme min hentydning, for han hævede sit øjenbryn, da jeg ikke flyttede mit blik. Imellemtiden havde han bestilt en ny drink. Denne gang en martini, hvilket jeg frydede mig over. De er nok de eneste drinks som jeg kan drikke flere af, uden at brække mig efter 5 sekunder. Også sex on the beach, for det er bare gud.

"Dit fulde navn," Mumlede jeg, mens jeg vinkede bartenderen over. Det så ud til at han tyggede på mine ord, for han svarede ikke de første minutter. Jeg forklarede bartenderen, at jeg vil have en Sex on the beach. Jeg elsker virkeligt den drink, den er gud. Som jeg sagde før.

"Harry Edward Styles," Han tog en slurk af sin drink. Edward? Han ligner ikke en Edward, langt fra. 

Jeg smilede over hans navn. Styles fik mig til at tænke på mit elskede storebror, som næsten hed det samme. Jeg føler, at hele hans navn hænger sammen på en måde, jeg ikke kan forklarer. Jeg kan ikke forestille mig ham hedde Edward til fornavn, for det passer slet ikke til ham, på nogen måde. Jeg kan godt forstå at det er hans mellemnavn. 

Jeg åbnede min mund for at sige noget, men blev afbrudt af en telefon der ringede. Det var ikke min egen, for jeg havde en meget pinlig hunde-gøende ringetone, magen til den man kunne få på en IPhone 3. Denne ringetone var bare en ringetone. Ligsom en dørklokke, næsten.

Det var Harrys, den kære, flotte brunette, som sidder foran mig. Han skyndte sig hurtigt at slukke den, for ikke at blive forstyret. Jeg følte mig helt vigtig. Jeg håber da, at han afviste opkaldet på grund af mig. Lidt efter tiggede der en besked ind, og jeg kunne næsten se ærgrelsen i ansigtet på ham.

"Jeg bliver nødt til at gå, Rosalee," Startede han ud. Hans blik fokuserede på hans telefon. Det er pisse nederen, for jeg er lige begyndt at more mig. "Hvordan kan jeg finde dig igen?" Han kiggede op fra sin telefon, og gav mig et nysgerrigt blik. Han havde rejst sig fra sin stol, og klar til at gå. Jeg trak på skuldrene.

"Du kan håbe på at finde mig det samme sted," Konstaterede jeg, for jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal give ham mit nummer. Hele situationen virker så intens, men også akavet. Alt det her er intet i forhold til alle mine andre møder med drenge. Det her er så anderledes, men jeg elsker det fucking meget. 

Han smilte af min sætning, og begyndte at gå væk. Jeg sad alene tilbage, og følte, at jeg glemte at sige noget. Jeg tog en slurk af min drink, som smagte himmelsk. Så kom jeg i tanke om det.

"Harry!" Han vendte sig om, og kiggede spørgende på mig. Jeg betragtede ham hurtigt, og kunne konkludere, at han var endnu flottere. Hans tanktop var sort, det samme med bukserne. Hans støvler var brune, og tatoveringerne pyntede så flot, og gav det hele noget ekstra. Ligsom smykker altid giver noget ekstra

"Jeg hedder Rose," Sagde jeg direkte, og håbede på at han ville tage det til sig. Rosalee er så klamt. "Hav en god aften, Rosalee." Han smilte kæk, for han vidste at det pissede mig af. Udfra den korte tid vi havde snakket sammen, vidste han allerede hvad der irriterede mig mest. Alligevel, tog han det ikke til sig.

Han er mærkelig, men flot. Helt klart flot.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...