Anhelo

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2017
  • Opdateret: 10 jun. 2017
  • Status: Igang
En ellers så uskyldig pige drages ind i et mørkt univers, og hele hendes verden ændres. Hvis han ikke havde taget hende, forelsket sig i hende, følt at hun tilhørte ham, så var det aldrig sket.

14Likes
4Kommentarer
2300Visninger
AA

4. did you leave me here to burn

H A R R Y

Det brune bord jeg sidder ved, er slidt. Stolene ser ud til at brase sammen hvert øjeblik, og her lugter langt væk af spiritus. Det er ikke den gode af slagsen, mere et glas whisky der har stået for langt ude. Selvom her ligner et bombet lokum, så er det min yndlings bar.

De fleste har været forbi for at få aftenens sidste tår alkohol, så baren er ikke særlig fuld. Selvom det her er en af de bedste barer i downtown, og selve byen efter min mening, så er der kun 4 mennesker. Der er vintage her, og der er ikke moderne elektronik. Det er måske også derfor, at jeg godt kan lide det. Jeg har aldrig været fan af telefoner og computere, og ville mest ønske, at jeg var ung i 90'erne.

Jeg er vild med stilen. At det er så casual og retro, og at ingen dømmer en udfra det man har på. Man kan gå med det man vil, uden at man bliver gjort til grin. Jeg lyder som en teenage pige, når jeg siger alt det her, men det er sandt. Det er jeg sikker på, at de fleste kan give mig ret i.

Isterningerne i min 'vodka og appelsinjuice uden applesinjuice' er smeltet, fordi jeg ikke har rørt den. Mit alkoholforbrug var blevet så slemt inden nytår, at min søster sendte mig på rehab. Hvis hun ikke havde gjort det dengang, var jeg nok død af alkoholforgiftning nu. I 2 år havde jeg ikke været ædru, fordi jeg nød måden alkohol ramte mig på, når jeg havde drukket for meget. Dagen efter, plejede jeg at skylle tømmermændene ned med noget mere. 

Det begyndte så, da jeg var 21. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke begyndte at drikke tidligere. Dengang havde jeg travlt med at passe college, og min familie. Jeg var på mit 2 år, da jeg mødte Shawn, og helvede brød løs. Shawn introducerede mig for alkohol på en ny måde, og stoffer, for den sags skyld. Jeg blev en addict på få måneder, og droppede ud af college. Jeg ved ikke hvorfor jeg droppede ud, for det var ikke på grund af alkoholen. Det er det jeg bilder mig selv ind. Der var bare intet i mit liv der gav mening, dengang.

Mig og Shawn levede livet sammen på farten, og slog os ned på det bedste vi kunne finde. Jeg må sige, at vi har nogle gode minder sammen. Jeg oplevede fandens meget med den dreng, og jeg er glad for, at det ikke var en anden. Når det så er sagt, så er der en helveds masse lort, som jeg godt kunne have undgået. 

Før jeg mødte Shawn, så havde han i forvejen blandet sig ind i noget bande relateret, som jeg ikke vidste noget om. Det var først, da vi blev beskudt af en masse bandemedlemmer, at han fortalte det. Jeg fik en kugle i armen, og fordi han var eftersøgt, så kunne vi ikke køre på hospitalet. Jeg forstod ham ikke. Jeg troede, at jeg kendte ham fuldt ud, men det viste sig, at jeg nok var den, der kendte ham mindst. 

Jeg cuttede kontakten med ham, efter jeg fandt ud af, hvem han rigtig var. Vi brugte flere timer i en mørk gyde, for at redde mit liv. Jeg forblødte næsten, og var døden nær. Men det var ikke det, der fik mig til at droppe alt, der havde noget at gøre med ham. Det var, at han havde løjet så groft overfor mig om så mange ting, at det ændrede mit syn på ham fuldstændig. 

Igår modtog jeg et opkald. Nummeret var ukendt, og jeg troede et øjeblik, at det var ham. Jeg havde ikke hørt et eneste ord fra ham. Han havde været fuldstændig stille, hvilket overraskede mig en hel del. Da jeg tog telefonen, gættede jeg næsten rigtigt. Det var godt nok ikke Shawn, men om Shawn.

"Harry?" Havde hans søster skælvende sagt. Jeg havde slugt en kæmpe klump, for det lød som om hun græd. Aldrig havde jeg snakket eller set hende, derfor forvirrede det mig at hun ringede til mig. Og at hun græd. "Harriet?"  Min stemme hviskede nærmest hendes navn, som Shawn havde fortalt mig. "Han er væk. Død." Da hun sagde de 4 ord, lagde jeg på. Jeg vidste udmærket, hvad hun mente. Hun vidste, at vi var bedstevenner engang. Det var derfor, hun ringede.

Det er også derfor, at jeg sidder her. At jeg i minde for min ven, vil drikke. Bryde, at jeg har været ædru i 735 dage. 2 år og 5 dage. Det er så fucking lang tid, og jeg bryder al den tid, for den person, der startede det. Det er så latterligt.

Jeg kiggede igen på glasset, og overvejede, om jeg skulle bunde det. Følelsen er overvældene, for jeg har lyst. Jeg ved bare, at jeg ikke kan styre mig, hvis jeg begynder igen. Alt fucker sikkert op for mig igen, og det er på grund af et glas, med fucking vodka i. "Har du problemer, med at få drukket dit glas?" Jeg vendte mig straks om, og kiggede på pigen ved siden af mig. Jeg havde slet ikke lagt mærke til, at nogen havde sat sig.

Hun var køn. Hun havde flotte, store øjne. Hendes brune hår var kort, og gik op over skuldrene. Læberne så fandens dejlige ud, det kan jeg se allerede. Hun havde et selvsikkert smil placeret der. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg har altid fokuseret på pigers læber, for at se, hvordan de var. Det er meget mærkeligt, men det er en ting jeg altid gør.

"Lidt," Svarede jeg tøvende. Jeg havde taget mig sammen til at tage fat i glasset, og vugge lidt med det, så der dannede sig små tornadoer i toppen. Jeg havde fjernet mit blik fra hende, og prøvede ikke at kigge på hende igen. Jeg havde brug for at studere hendes ansigt. 

Hun udstødte et grin, og lagde sin taske på gulvet, imellem stolene vi sidder på. Hun kiggede på bartenderen. "Jeg tager hvad end han har i sit glas," Bartenderen nikkede, og hun rømmede sig. Jeg kiggede ned ad hende, og så den stramme, røde kjole hun havde på. Jeg smilede, for jeg har altid synes, at rød klædte kvinder bedst.

Hun fik sit glas vodka, og tog en tår. "Godt valg," Jeg kiggede på hende, og gav hende et skævt smil. Tilbage i skolen, havde jeg fået en masse piger til at falde for mig, netop fordi mit smil er så 'charmerende'. Jeg kan ikke se det selv, men jeg er da heldig.

Jeg svarede ikke rigtig på hendes konstatering. Jeg tænkte på, om jeg skulle snakke videre med hende, for hun ser spændene ud. Jeg ved ikke, hvad jeg mener med spændene, men hun intresserede mig. Hun er gude smuk. 

Mit blik var stadig på hende, og det samme med hende. Hendes blik var ikke intenst, men nok heller ikke et blik, som hun vil give til alle. Jeg faldt nærmest i trance, ved at kigge på hendes øjne. De er store, brune og fucking dejlige. Det er som om, at jeg er faldet for hendes øjne.

Jeg kiggede væk, og rømmede mig. Hun kiggede stadig på mig, og havde tømt sit glas med vodka. Mit stod stadig urørt, og indholdet var sikkert varmt og klamt. Mine tanker var ikke længere på Shawn og hans død, takket være den smukke brunette foran mig. Der er noget over hende.

Jeg prøvede at komme op med noget, som kunne starte en ordentlig samtale. Jeg vil vide mere om hende, selvom jeg nu kun har kendt hende i 15 minutter. Hun er fandens tiltrækkende.

Jeg prøver at sætte navn på hende. Jeg ved ikke, hvilket navn, som kunne passe til hende. Hun ligner en, som ikke har et normalt engelsk navn. Måske et mere udelandsk navn, eller nordisk.

"Hvad hedder du?" Spurgte jeg om. Det er det nemmeste og hurtigste jeg kunne finde på. Jeg er sikker på, at det er et smukt navn.

"Rose,"

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...