Den Kærlighed - Hvorfor Lige Mig?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jul. 2017
  • Opdateret: 27 jul. 2017
  • Status: Færdig
Sophia går i 1.g på det lokale gymnasium, sammen med sin bedsteveninde Anna. De nyder livet som ung. elsker at feste og have det sjovt.

Der er bare et problem! Den kærlighed?

Læs med i første sæson af Den Kærlighed, hvor Sophia kommer igennem en masse op & nedture!

3Likes
3Kommentarer
973Visninger
AA

4. Afsnit 4

Afsnit 4:

Vi går ud i hans køkken, som virkelig ser luksus ud. Jeg bliver helt misundelig.
”Tørstig?” Nej tak.” Svarer jeg med det samme. Han tager selv noget at drikke. Han vender sig om og kigger på mig. Jeg står 3 meter væk fra ham. Han har stadig ikke bevæget sig for at tage en T-shirt eller noget på. 
”Hvad ville du snakke om?” Spørger jeg og kigger på ham, imens hans drikker af glasset. Han svarer ikke med det samme, men tager en ordentlig slurk og sætter glasset fra sig. 
”Lad os gå ind i stuen.” Svarer han og går ud af køkkenet. Jeg følger let efter ham. 
Han viser mig sofaen, som et tegn på at jeg må sætte mig ned.
Jeg sætter mig forsigtigt ned. Han finder en bluse, som lagde i sofaen og trækker den ned over hovedet. 
Jeg kigger på ham og ligner et stort spørgsmålstegn. 
”Thomas kan du ikke bare komme til sagen?” Chill out girl.” Svarer han og fniser af mig. Jeg ryster bare på hovedet. 
”Okay okay, jeg tænkte om vi skulle tage på en date?” Jeg kigger undrende på ham og tænker. Han må da være dum?
”Det tror jeg ikke.” Svarer jeg. ”Hvorfor ikke?” Spørger han og sukker. 
”Thomas, det ved du vidst godt, hvorfor?”
”Jeg er ikke den samme mere som jeg var i 2.g!” Jeg griner nærmest af det svar. ”Nej det kan jeg da også virkelig fornemme!” Han rejser sig fra sofaen og går rundt i ring om sig selv, imens han kører en hånd igennem hans hår. ”Hvad skal det betyde?” Du går da rundt med en ny pige næsten hverdag?!” De piger er mine venners!” Hvordan skal jeg kunne tro på det?” Svarer jeg med en vred stemme og rejser mig fra sofaen.

Jeg kan se han er frustreret. ”Sophia, jeg har længe haft et godt øje til dig.” Indeni elsker jeg de ord han sagde, men jeg tror bare ikke at jeg kan stole på ham. ”Jeg tror ikke jeg kan stole på dig, Thomas.” Jeg går ud i mod entreen og tager min jakke. ”Please, giv mig da lige en chance?” Jeg kigger hurtigt på ham og tager min jakke på. Han stopper mig og tager fat om mig og omringer mig. Så jeg ikke kan bevæge mig. ”Heller ikke hvis jeg gør det her?” Han læner sig indtil mig også kysser han mig, til min store overraskelse.
Jeg kysser også ham, men river mig hurtigt væk og løber ud af døren og ned af trappen. 

Jeg kommer udenfor og løber ned af vejen indtil bygningen han bor i forsvinder. 
Jeg stopper derefter op og trækker vejret hurtigt, da jeg er forpustet. Jeg går derefter stille og roligt hjemad. 
Min mobil larmer og bipper hele vejen hjem. Jeg tjekker den ikke, men ved det er Thomas der skriver. 
En tåre løber ned af kinden på mig. Jeg ved ikke hvad jeg føler? Jeg ved bare at efter det her, kan jeg slet ikke stole på ham? Han nærmest overfald mig!

Søndag aften klokken 21.03:
Jeg er lige blevet færdig med mine lektier og er næsten klar til at gå i seng. Jeg går ud på badeværelset og børster mine tænder. 
Jeg kigger på min mobil i mens og ser omkring 5 beskeder fra Thomas. Han havde også prøvet at ringe et par gange, men jeg havde ikke svaret ham.

Jeg ligger mig i min seng og slukker lyset. Jeg kigger på Facebook og instagram.
Endnu en sms klikker ind på min mobil. Jeg trykker på beskeden og læser.
”Sophia, du må virkelig undskylde hvis jeg var for hurtig.” Jeg sukker dybt og lukker mine øjne. Kort efter falder jeg i dyb søvn.

Mandag klokken 12.09:
Jeg sidder sammen med Nick & Kasper og snakker. Vi havde alle fritime og valgte at sidde i musiklokalet i mens. 
Nick sad med sin guitar og spillede lidt. Jeg havde en bog i hånden. Kemi! 
”Hvad sker der lige får ham der Thomas?” Spørger Kasper og peger ud af vinduet. I det øjeblik gør mit hjerte bare ondt, og jeg ville væk herfra. 
Jeg kigger ud og han står lige foran vinduet og vinker efter mig. Jeg sukker dybt og rejser mig fra stolen og lader min bog ligge på bordet ved siden af. 

Jeg går ud af døren til en smal gang. ”Hvad vil du?” Spørger jeg og kigger til den anden side. ”Hvorfor svarer du mig ikke?” Spørger han og slår med armene ud i luften. ”Fordi jeg blev meget overrasket og var ikke klar på det?” Jeg har jo skrevet undskyld til dig smukke.” Jeg læner mig op af væggen. ”Ja det ved jeg godt. Jeg har bare brug for tid, for jeg kan ikke finde ud af dig og hvad du vil?” Han kører en hånd igennem hans flotte brune hår. ”Har du ikke snart forstået det?” Jeg ligner bare et stort spørgsmålstegn!
”Jeg kan rigtig godt lide dig.” Han læner sig op af væggen overfor mig. 
”Og inderst inde kan jeg mærke du føler det samme!” Jeg ved ikke hvad jeg skal svare på det han siger, da jeg måske på nogle områder bare ville gå efter det og sige, hvad fuck! Men jeg kender ham og ved stadig ikke om han kan stoles på. 

”Jeg ved det ikke.” Svarer jeg og vælger at gå ind i lokalet igen og efterlader ham ude på gangen, uden så meget som et svar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...