Ai Yoru - baggrundshistorie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2017
  • Opdateret: 29 apr. 2017
  • Status: Igang
Historien følger den 3-årige Ai Yoru, og hendes søgen efter et sted, hvor hun føler sig hjemme, og nogle folk, hun kan kalde sin familie. Den følger hende på godt og ondt, gennem børnehjem, en adoptivfamilie, til optagelsen på den magiske skole Hogwarts, og videre til hendes søgen efter resterne af sin forsvundne familie.

Historien blev skrevet i 2009, og er en baggrundshistorie til min karakter, på det nu nedlagte Potterskolen, og hun - Ai - lever derfor i Potteruniverset. Den er blevet revideret en del gange siden, men bærer stadigvæk præg af det originale, noget voldsomme, og halvkiksede plot. Men jeg ønskede ikke, at ændre noget. Jeg håber, at hendes videre forløb i livet en dag vil blive udgivet i en bog, hvorfor I ikke kommer til at høre mere om, hvad der skete med Ai Yoru herinde. Det holder jeg for mig selv, indtil den dag, bogen udgives (hvis den gør det). Jeg håber I nyder historien, selv om den er gammel og småkikset ;)

0Likes
0Kommentarer
166Visninger
AA

13. Et Sidste Slag - TriggerWarning

Ai nåede overraskende nok metroen, men gik ikke ind i kiosken. I stedet tumlede hun hen til et hjørne, hvor hun lod sig falde sammen, ude af stand til at kunne samle sig sammen eller komme op at stå igen. Hun holdt stramt om sin mave og prøvede at få smerterne til at foretage sig, mens hun stille græd.
Josh kom forbi og så hende sidde dér i den mest sølle forfatning. Bekymret satte han sig på hug og begyndte at vifte med hånden foran hendes ansigt, for at se, om hun var ved bevidsthed, mens han spurgte, hvad der dog var sket med hende. Da hun ikke svarede, ruskede han i hende og bad hende indtrængende svare, mens han holdt hende ind til sig. 
”Jeg har det fint, jeg snublede bare ned ad trappen derhjemme. Jeg skal købe noget,” Forklarede hun.
Derefter prøvede hun at komme på benene igen, vise, at hun var stærk nok. At hun var okay. Dog fik hun kun rykket sig minimalt, og kunne slet ikke komme på benene igen. 
”Aize? Lad nu være. Du kan godt fortælle mig det, hvad er der sket?” spurgte han bekymret, og tvang hende til at se på sig, for at få hende til at svare ærligt.
Ai begyndte at græde og tog sig til hovedet, og Josh fortrød, at han nærmest havde råbt af hende, og trak hende i stedet ind til sig. Dog skubbede hun sig ud af hans greb, og bad ham grædende holde sig fra hende.
”Ai… Jeg vil jo bare gerne hjælpe dig. Du er slemt tilredt, vil du ikke nok… kom nu?”
Hun rystede på hovedet, trak sig væk og slog ud efter ham med svage arme, der bare faldt til jorden igen. Han bakkede væk fra hende, da han godt forstod, at hun ville være alene. 
”Jeg bliver nødt til at tage på arbejde – men lov mig, at du bliver siddende. Jeg kommer tilbage efter dig, og hjælper dig af sted, okay? Bliv siddende. Jeg kommer.” 

Det var egentlig ikke planen, at hun ville blive og vente, men hun endte med at gøre det alligevel. Det var i hvert fald hendes nye plan, men pludselig kom Lucas. 
Hun gav sig straks til at skrige, helt ude af kontrol, klemte sig ind mod muren og bad ham lade hende være. Bad ham gå væk. 
Han satte sig på hug foran hende, og spurgte roligt om, hvorfor hun ikke var kommet tilbage.
Ai mumlede noget, der ikke gav mening, hvorefter han råbte af hende og slog til hende. Hun hylede og skreg igen, men han blev blot ved med at slå. 
Han hev hende op at stå på benene, og begyndte hårdt at sparke til hende gentagende gange, så hun var nødt til at holde sig oppe, ved at støtte sig op af muren. Rædslen i hendes blik, var ikke til at tage fejl af, og hun græd hjerteskærende, mens hun bad ham holde sig væk, og skræk tog til hovedet. Hvilket resulterede i, at Lucas gik efter maven, så hun knækkede sammen på asfalten og begyndte at hoste blod op igen. 
Hun gav sig for alvor til at skrige efter hjælp, men Lucas ignorerede det, og det gjorde alle andre åbenbart også, for ingen kom for at hjælpe. Han sparkede til hendes allerede ødelagte ribben, mens han grinede hånligt af hende, spyttede på hende og kaldte hende nedsatte ting. 
Efter lidt tid, satte han sig igen på hug foran hende, og slog hendes hoved ned mod jorden, hvor hun hostede og hev efter vejret. Lucas grinede videre, og slog hende endnu engang, hvorefter han rejste sig.
”Ufff, hvor er det altså ærgerligt, at jeg ikke har cigaretter med, er det ikke, snuske?” spurgte han og sparkede let til hende et par gange, hvorefter han grinede. ”Åh vent, det har jeg jo!”
Han fandt en frem, som han tændte, mens han grinede og satte sig på hug foran hende endnu engang. Ai gav sig allerede til at græde og skrige, og skreg kun højere, da han igen brændte hendes arm med cigaretten, mens hun vred sin arm for at komme fri. 
”Vil du ikke nok stoppe? Jeg lover, at jeg nok skal gøre alt, hvad du vil have! Jeg lover det,” hulkede hun. 
Lucas fjernede cigaretten med et smil. 
”I orden. Så længe du gør alt, hvad jeg siger, uden at brokke dig eller komme med dumme kommentarer?”
Han jog et spark ind mod hendes ribben igen, hvorefter han spyttede på hende igen. 
Ai krøllede sig helt sammen og nikkede, grædende og bange. Han smilede, skoddede cigaretten og hev hende op at stå igen, hvorefter han gav hende et hårdt kys på munden. 
”Så nu er du – og din fede krop – min, skattepige. Og jeg skal nok tage mig godt af den, så længe du hører efter og gør, hvad jeg siger… Så nu køber du mit sprut og kommer hjem bagefter, og så skal vi rigtig hygge.”
Han skubbede hende bagover, så hun væltede ind i muren og faldt ned på jorden, hvorefter han gik. 

Ai lå mere eller mindre livløs på jorden, da Josh kom tilbage. Hans blik var låst fast på hende, som hun lå der i hjørnet af metroen, endnu mere forslået og blodig, end da han så hende tidligere. Han sprang hen til hende, satte sig ved hende, hev hende op i sine arme, ruskede i hende og råbte hendes navn igen og igen. Han fik absolut ingen reaktion fra hende, og han havde svært ved at afgøre, hvorvidt hun trak vejret eller ej… Han skyndte sig at ringe til alarmcentralen og bad dem sende en ambulance, og inden længe sad de i sådan en. Da de ankom til hospitalet, blev Ai hasteindlagt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...