Fucking ungdom

Jeg er Amanda og vil drage dig ind i mit univers om alt og intet.

0Likes
0Kommentarer
59Visninger
AA

1. 1/4-17 - Min depression

Kære dagbog,

åh hvordan skal jeg nu starte det. Jeg er Amanda og du min kære dagbog, du er fra nu af den der vil få det hele af vide omkring mig, mine nærmeste og mine problemer. Og nej, dette er ikke en aprilsnar.

Som du nok kan fornemme dagbog, er jeg nybegynder. Jeg er ikke særlig god til det her med at få mine tanker ud, faktisk var det skolepsykologen der bad mig om at skrive dagbog 3-4 gange om ugen. Da jeg gik i 3 klasse skrev jeg faktisk dagbog, men det var sådan noget pis som hvilken dreng jeg nu var forelsket i og hvad jeg fik til aftensmad.

Nå men, jeg er 14 år og jeg er fra en lille by 30 km fra København.

Jeg er født i en middelklasse familie med en mor, far og lillesøster, og som en hver anden pubertets lorteunge har jeg mine problemer.

Ser du, jeg ved at jeg er en arrogant, irriterende, ondsindet mide som der gør alles liv til et helvede, i hvert fald de flestes. Jeg er ikke specielt god til noget, og jeg har kæmpet med en svær depression da jeg var 12-13 som ingen andre end jeg og min skolepsykolog ved noget om. Men nu er jeg på toppen, sådan da.

Jeg har allerede åbnet en del op for dig dagbog.. Det har jeg aldrig gjort for nogen eller noget før, andre end min skolepsykolog. Ikke engang mine forældre kendte til min depression, hvilket bare gjorde mig mere deprimeret. En ond cirkel. Jeg føler mig fanget, men det kan jeg fortælle om en anden dag, for nu har jeg endelig en der lytter, eller noget der lytter.

Men jeg kan vel fortælle dig kære dagbog, hvorfor jeg går til skolepsykolog, for det er vel det mest interessante om mig lige nu.

Som sagt kæmpede jeg med en depression, som allerede startede da jeg var 12. Du tror nok at jeg var en af de der kiksede 12 årige der troede at jeg havde det ih og åh så hårdt. Men det vidste jeg at jeg havde.

Jeg har aldrig været specielt glad for mine forældre, de er meget hårde og strikse. Jeg må ingenting med nogen. Det har taget hårdt på mig at alle kunne være sammen, men jeg skulle blive hjemme med min tidelige sengetid. Det er jo hårdt for en 12 årig. 

Men jeg var også anderledes. Jeg gik på den typiske danske folkeskole med alle de der mærkelige typer. Jeg var meget moden i en tidlig alder, min krop udviklede sig også ekstremt hurtigt. Jeg passede ikke ind, overhovedet. Forestil dig at være 6 år gammel til du var 12 år gammel, slet ikke at have nogen venner. Det er hårdere end det lyder.

Heldigvis flyttede jeg skole i 6 klasse, og der ændrede alt sig.. Vent.. Det her er jo en bog hvor jeg skal fortælle hvad der er sket den dag jeg skriver, ikke om mit liv, nå, så starter vi forfra i morgen.

Godnat dagbog.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...