Hvordan bearbejder du noget som er ødelagt?

Folk ser mig som ødelagt, de kalder mig ødelagt, jeg føler mig ødelagt.
// Deltager i konkurrencen "Døde piger lyver ikke" med valgmulighed 3

2Likes
2Kommentarer
181Visninger
AA

1. Folk ser mig som ødelagt, de kalder mig ødelagt, jeg føler mig ødelagt.

Hvordan kan jeg bearbejde det. Bearbejde noget som jeg ikke engang kan finde en ende på. Sorg og smerte, min hverdag er fyldt med tanker jeg ikke kan styre, tåre jeg ikke kan holde tilbage og ord som jeg ikke kan få sagt højt. De prøver at nå ind til mig, men jeg er lukket af. De forsøger at hjælpe, men jeg ser ingen nytte, åbner jeg først munden vil de alligevel ikke lytte. De tror de vil, men ved første ord har de allerede vendt mig ryggen igen, tro mig jeg har prøvet, men hvor er det svært og hvor føler jeg mig ødelagt. Jeg kender til smerten af at miste nogen man holder kær, men at føle at man langsomt mister sig selv. Det er en smerte som ikke er til at beskrive, nærmest som bliver din sjæl stille og roligt suget ud af dig, uden at man på nogen måde kan kæmpe imod, for ens krop har har givet op. Jeg lover, den smerte ønsker ingen at føle, ikke engang for et sekund. Den er masseødelæggende.

 

Jeg havde engang venner og folk som stod mig nær. Jeg husker hvordan det var, folk jeg søgte til når tingene var svære og de lyttede, når jeg manglede selskab og et godt grin, så det gav de mig det. Glæden i livet, at vide folk holder af dig. Men i dag, det føles bare som en drøm at føle glæde om hjertet, en varme i dit indre. Jeg er iskold nu, føler ingen varme, mine hænder er frosne. I starten lagde folk mærke til mig. De så mit triste ansigt og de spurgte ofte hvad der var galt, men som jeg var, svarede jeg ingenting, for jeg følte enlig ikke noget, jeg følte ikke den kommende smerte. Nej jeg følte mig bare trist som hormon præet pige, ikke som om noget var galt, så jeg undlod at snakke om det. Flere nætter gik og mere smerte kom til og flere tårer trillede ned over mine kinder. Jeg græder ikke mere, smerten er blevet det eneste som holder mig igang, den er ikke længere noget at græde over længere, den har overtaget mig.

 

Hvordan jeg vil komme tilbage fra den her smerte, tilbage til den gamle mig. Det spørgsmål stiller jeg mig selv flere gange om dagen. Jeg ser intet svar. Jeg ved ikke om jeg selv kan gøre det, eller om der skal den ene person til at redde mig før jeg drukner helt. Jeg er tom for ord, tom for ideer og den person som ville skulle redde mig, hvor er du? jeg behøver dig nu mere end nogensinde, for jeg drukner i smerte. Jeg behøver en som vil lytte til min dystre side, mit mørke sind, en som vil tage min hånd og føre mig tilbage til lyset, for ellers vil jeg forsvinde helt væk ind i mørket. Jeg kan ikke selv, det er tydeligt, men ville jeg nogensinde kunne åbne mig op for en, med alle de tidligere afslag, jeg er så bange. Frygt er ikke noget jeg snakker højt om, men jeg kender til følelsen, som du nok kender til glæde, den er der stort set hele tiden, borstset fra at frygt samarbejder med mørket.

 

Min livredder må være frygtløs, fortælle mig goderne ved livet, for jeg ser dem ikke, det er sløret. Det jeg husker som gjorde mig glad, kan ikke engang tænde en lille gnist af glæde i mig længere, vandet er for dybt, det brænder ud.


Jeg søger hjælp. Jeg beder dig, kom til mig. Jeg kan ikke selv. Tag fat i mig, ryst mig. Vær der for mig, bliv min livredder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...