Fine erindringer

Bare små almindelige historier, om momenter jeg har værdsat - eller ikke.

4Likes
4Kommentarer
723Visninger
AA

9. Time to say goodbye

Han var stærk. Den sejeste mand jeg kendte, og det vil han altid være. Han havde kæmpet i mere end 10 år.

En kirke, en smuk kirke. Jeg kan ikke huske hvad den hed, det tænkte jeg heller ikke på. På hele kirkegulvet var der lagt blomster. Han elskede blomster, hvis bare han kunne se det. Jeg håber han så det, så os, så at vi savnede ham. Helt fra kisten og ned til døren i kirken var der lagt blomster. Det var ikke gået op for mig at han ikke var her mere. Han var jo bare ude i drivhuset, og kigge til skoleagurkerne i hans blå arbejds bukser mens han røg på piben. Han var ikke væk. 

Præsten gik igang, det hele er lidt tåget. Det var smukt, kan jeg huske. Jeg græd lidt. Pludselig læste præsten dele af mit brev til ham op. Hun sagde ikke at det var mig der havde skrevet det, det var kun mig der vidste det var fra mit brev. Det var noget helt specielt, og jeg brød i tårer. Jeg fortrød jeg havde taget mascara på, men det var okay. Min far og mor sad på bænken foran, de skulle bære kisten ud. Det var første gang jeg havde set min far græde. Så spillede de "Time to say goodbye" af Andrea Bocelli. Og alle mennesker klædt i sort græd.

 

Jeg savner dig så inderligt meget bedstefar. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...