Fremtidens fortid

Min historie handler om to søskende - Katja og Felix - der på mystisk vis befinder sig et helt andet sted, end de burde være!
Følg med mens de knytter bånd med 2 af Danmark´s største vikingekonger! Oplev humoren mellem to rivaliserende søskende og forvirringen fra nutidsmennesker i en meget anderledes fortid!
.
.
Novellen er skrevet til konkurrencen ´skriv dig gennem historien´ til valgmulighed 1 (den om Trelleborg.)

1Likes
1Kommentarer
247Visninger
AA

6. Vent...hvad?

 

Kort efter Harald´s død kunne forandringerne mærkes. Freden blev brudt og der var mange tyve og voldtægtsmænd. Kvinderne færdes i flokke som byttedyr. 

Katja var den eneste, der gik alene - ingen turde nærme sig hende. Hun groede i styrke og folk sluttede sig til hende i højere og højere grad. Når hun ikke var ude og se til folks velbefindende, øvede hun sig med sin bue og pil.

En dag havde Svend fået nok. Han red ud til, hvor hun holdt til. 

“Katana!” råbte han, da han nåede de første par huse: “vis dig for mig!” 

Katja kom ud og trak sin bue, men han var kun en meter fra hende. Felix kom ud af det blå og kastede sig ind foran hende, “vent!” 

Svend standsede med sværdet få centimetere fra hans bryst. 

 

Han drev sit sværd tilbage og jog det imod dem. Felix vendte sig om og skubbede Katja så hårdt han kunne. Hun faldt og han blev hængende i luften. Spiddet af sværdet og med blod løbende ned af sit tøj. 

Han så ned. Kasketten faldt og det samme gjorde han.

Katja vendte ham om - prøvede febrilsk at stoppe blødningen med hvad som helst. Tøj, jord, sten, metal - alt hvad hun kunne få sine hænder på.

Hun rejste sig, tog sin bue og pil og fyrede den ene pil efter den anden afsted mod Svend. Uden at tænke eller tage mål. 

Hun blev ved, indtil der ikke var flere pile tilbage og derefter tog hun Felix´s sværd og gik mod Svend, velvidende at hun aldrig havde holdt et sværd i sit liv før. 

Svend parerede let og legede med hende. Lod hende falde et par gange og så hende komme på benene igen og igen, indtil han var blevet træt - han jog sværdet igennem hendes mave på samme måde som med Felix. Lyden da det blev trukket ud var den samme, bortset fra at den lød mere fjern fra Katja nu, end det havde gjort før. 

Hun trak sig de få meter der var hen til sin bror og klamrede sig til ham. Mønten trillede ud af kasketten - Katja rakte ud og knugede den i sin hånd. 

Den gav et underligt glimt fra sig, men hun havde ingen kræfter til at tænke over det. 

4 liter af hendes blod havde allerede farvet jorden rød.  

.

.

.

Katja vågnede med et sæt, satte sig op i sin seng og tog sig til maven. Lampen brændte i det lille rum. Hendes og Felix´s blik mødte hinanden henover deres sovende far. Han sad på stolen med opslået bog i skødet: 

Vikingerne sætter spor 

Hans briller hang ned over hans krogede næse og tyngdekraften var sekunder fra at have sit greb om det dyre brillestel. 

Begge søskende rejste sig op og omfavnede deres far og hinanden fra hver deres side. Han vågnede brat, tog brillerne af så forvirret på sine børn. 

“I sover ikke,” konstaterede han - da han så tårerne på begge deres kinder tilføjede han: “Jamen børn dog! Jeres mor havde ret, den her bog var måske en tand for meget.” 

Far gik ud for at hente noget varm the og en nye bog. 

De to vekslede et blik og vendte kasketten, som Felix havde fået for bare to dage siden. De ødelagde foret - mønten faldt til jorden og funklede, selvom der ikke var noget lys. 

De stirrede på mønten. Ingen sagde noget. Den eneste lyd, var deres fars voldsomme hosteanfald ude i gangen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...